“Hvis jeg arbejdede i en virksomhed, der bruger emballage, så ville jeg straks begynde at forholde mig til reglerne. Det bliver en fast del af forretningen, og hvis du ikke er klar, risikerer du at hænge på bøder eller ekstra arbejde senere.”
Det nye EU-regulativ om emballage og affald er trådt i kraft og påvirker virksomheder på tværs af brancher.
Reglerne bygger på princippet om, at “forureneren betaler”, og det betyder, at den virksomhed, der først bringer emballagen på markedet, også har ansvaret for at rapportere og betale afgifter.
Jacob Sanchez og Sune Lohse giver dig i denne video et overblik over regulativet, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kan effektivisere din emballagestyring med de rette værktøjer i Business Central.
Hvis du vil have hjælp til at styre emballage korrekt i Business Central, så skriv til Jacob og Sune på abakion@abakion.com
Her kan du læse Jacob og Sunes forklaring af, hvad du kan se i videoen:
Vi er her i dag for at høre om emballageregulativet, som jo er trådt i kraft allerede fra EU’s side af, og som påvirker alle mulige virksomheder.
Og jeg har taget Jacob Sanchez med til at fortælle lidt om, hvad det er for noget, og hvad vi skal være opmærksomme på.
Så hvis nu du skal fortælle Jacob, i helt overordnet træk, hvad er emballageregulativ? Og det hedder i virkeligheden noget andet. Hvad er det, det hedder?
Ja, altså kært barn har jo mange navne, men den længere version er det udvidede producentansvar for emballage.
Udvidede producentansvar for emballage? Hvad går det ud på?
Emballagekrav, kan man sige.
Det er et regelsæt, der er kommet fra EU, som så meget andet godt.
Og det går ud på, at det er et “forureneren betaler”- princip.
Så nu siger man, at der får man simpelthen ansvaret for emballage, når det bliver til affald. Så man skal faktisk opgøre det og organisere det, og man skal også betale for det.
Så princippet er, at den, som bruger emballagen, altså virksomheden eller hvem du nøjagtig er, de er også dem, der skal betale en afgift for at bruge det?
Ja, der er simpelthen en hovedregel i forhold til, hvem er omfattet af det her, hvem er det det rammer.
Det er den, som først tilgængeliggør emballagen på det danske marked.
Den, der først tilgængeliggør det på det danske marked.
Okay, jeg har lige nogle eksempler.
Jeg har jo en cykelforretning, det ved du godt.
Og i min cykelforretning, der køber jeg jo ringklokker i Tyskland, og de kommer i en papkasse, og den er der også tape på.
Jeg har hørt, man skal dokumentere i forskellige typer emballage, så hvis der har været metalklip, så skulle jeg også have skrevet det.
Ja, alt forskelligt emballage.
Fra Aalborg, der køber jeg cykelhjelme. Det er ikke nogen, jeg selv har fået produceret, så dem kan alle købe. Jeg vælger bare at købe dem her og videresælge dem.
Det er også en papkasse, som kommer fra ham fra Aalborg, og der er tape på dem også.
Og det sidste, det er, at jeg jo selv producerer cykler, og til det, der har jeg en masse kasser på lager, som jeg har købt i Rødovre af en emballageleverandør.
De ligger bare ude på lageret og venter til at bruge dem. Så når jeg sælger en cykel, så folder jeg en kasse ud, putter cyklen op i, og så kommer jeg noget tape på, så jeg kan lukke min kasse.
Sådan der.
Og den sælger jeg til mine slutkunder via nogle butikker.
Hvordan fungerer det her? Hvad for noget af det her ville jeg skulle rapportere?
Det er et rigtig godt spørgsmål.
Det er faktisk ret komplekst. Reglerne er ikke helt enkle.
Men igen, vi skal tilbage til princippet om den, der først tilgængeliggør emballagen på det danske marked, det dem der skal betale.
Så der kan man sige, at dem her, som du får fra Tyskland, der er det den tyske leverandør, der står for ansvaret for emballagen.
Okay, så hvis jeg selv solgte den der videre, så ville jeg selv skulle rapportere på den?
Ja, som hovedregel
Den der, den får du så fra en importør i Aalborg.
Ja.
Der er det importøren, der vil have ansvaret for det.
Så der skal jeg faktisk ikke rapportere noget?
Nej.
Min færdigvare, min cykel, som jeg har puttet ned en papkasse med tape på.
Det er din. Den har du ansvaret for.
Det er det mit fulde ansvar at rapportere. Og jeg kan ikke snige mig ind under ham i Rødovre, der har solgt mig papkasserne? Det var også i Danmark.
Nej, det er dig, der har bedt om at få lavet de her kasser, så du kan sælge dine varer. Så du er ligesom opdragsgiver på den del. Så det er dig.
Der er noget med, at Microsoft har lavet et sustainability-modul inde i Business Central, hvor jeg kan opsamle og rapportere de her data.
Hvordan er det med det? Er det lækkert?
Det er ret spændende, og jeg har selv arbejdet en del med det.
Det har nogle begrænsninger.
Da det startede ud, der var det meget med fokus på udledninger og emissioner, og nu kommer der så noget omkring, så vidt vi ved, noget til affald og vand.
Men der er nogle begrænsninger i forhold til det, fordi nu har vi jo lige snakket om, at der er mange forskellige typer af emballage her.
Der er noget med, at de kun kommer med waste som en parameter.
Præcis. Så alle dine varer her i Dynos AS Cykelbutikken, dem skal du kunne registrere emballagen på.
Og det kan man ikke, som det er nu.
Og heller ikke med det, de har sagt, der kommer?
Nej.
Okay. Så hvad gør vi? For det næste problem, det er jo, at med den registrering, man kan som standard, der skal jeg også selv finde en måde, hvor jeg kan regne sammen, hvor meget emballage det er per vare.
Jeg kan ikke automatisk finde ud af det, jeg har købt og solgt, og så regne det sammen med en stor butik.
Nej. Ikke som det er nu.
Okay, så i virkeligheden, så har vi jo lavet en PTE, altså sådan en app-lignende dimmer, som skal kunne det.
Jeg er jo interesseret i, at når jeg sælger den her, så skal den selv vide, at hvis jeg har solgt 80 af dem, så skulle jeg jo kunne sætte op på varekortet, hvor meget emballage det er, så den selv regner det ud.
Men det bliver spændende at se, om det er noget, vi kommer til at skulle bruge, fordi det er noget, der ellers kommer til at tage rigtig lang tid at rapportere.
Men vi håber på det bedste, fordi der er ikke nogen vej udenom. Vi skal altid rapporterer det her, og slutbrugeren kommer til at skulle betale for det.
Og formålet er selvfølgelig at få mindre emballage og mindre spild, så vi alle har det bedre.
Tak for nu.