Hvad er ESG-rapportering – og hvad skal du gøre?

Her kan du læse, hvad Christine Stamer og Jacob Sanchez fortæller i interviewet

I dag skal vi tale om ESG-rapportering, og jeg har fået Jakob Sanchez og Christine Stamer i studiet for at fortælle om det, og først så skal vi lige høre helt kort, Jakob. ESG-rapportering, er der nogen, det ikke er relevant for?

Det korte svar er nej.

Okay, det skal vi høre mere om, men jeg troede kun, det var sådan nogle store firmaer, men det vender vi tilbage til. Men lad os lige så høre, hvad er ESG-rapportering? Det er noget med environmental, social og governance.

Ja, det handler jo om, at man skal rapportere om bæredygtighed inden for de her tre søjler, som vi kalder ESG, som nogen nok har hørt om, og som er netop klima-, miljø-, socialt ansvar og virksomhedsadfærd.

Og hvad skal man rapportere? Hvad er det relevante at rapportere?

Man kan ikke helt generalisere, hvad der er relevant at rapportere på for en virksomhed. Det varierer faktisk alt efter, hvilken branche du er i, og hvad du egentlig leverer af produkt. For eksempelvis, hvis du er en tøjvirksomhed, så ser man på, hvor påvirker jeg henne? Hvor har jeg påvirkning på verden? Det er jo i forbindelse med, at jeg ligesom producerer tøj. Der bliver brugt noget vand, strøm, el, emballage.

Skal jeg rapportere alt det? Altså, det skal jeg skrive ned af alt sammen?

Ja, Environmental er måske dominerende i sådan en virksomhed.

Kunne der være noget med det sociale også?

Ja, det kunne der jo godt, fordi vi har jo historisk set skandaler med børnearbejde. Så det er også en KPI, sådan en virksomhed kan fremhæve og gøre sig konkurrencedygtig på. Vi behandler vores medarbejdere godt. Vi bruger ikke børnearbejde.

Hvis du er en anden slags virksomhed. Det kunne være en konsulentvirksomhed, det kunne være en advokatvirksomhed.

Jamen, så kan det være, at det er mere relevant at gå ind og kigge på S’et, altså medarbejderforhold. Hvordan håndterer du handicap? Det kan være på G’et, altså virksomhedsadfærd. Er der diversitet i ledelsen? Er der en whistleblower-ordning? Alle sådan nogle ting. Det varierer alt efter, hvilken virksomhed du er.

Okay, så det skal jeg på en eller anden måde få formuleret. Det kan vi lige vende tilbage til. Jakob, lad os lige høre, hvem er det så helt konkret? Nu siger du, at det er i princippet alle, men der er også noget med, at der er nogen, der skal gøre det, og der er også nogen, der skal sende noget ind og sådan noget. Hvordan er det nu lige reglerne er eller bliver, og er de jo trådt i kraft?

Det er de faktisk ikke. Det gør de her til sommeren. Man sidder i Folketinget lige nu og er i gang med at færdigbehandle det her lovforslag, som træder i kraft til sommer. Finten er så, at det træder faktisk i kraft med virkning fra 1. januar 2024. Så der vil være nogle virksomheder, som allerede er omfattet af reglerne fra januar 2024 og det regnskabsår, der følger der.

Reglerne bliver sådan, at der er tale om en løbende indfasning. Så i første år omgang, der er det de største virksomheder, der bliver omfattet først.

Det vil sige børsnoterede virksomheder, dem med over 500 ansatte, som skal rapportere på det her. Og så løbende, så bliver andre typer af virksomheder også omfattet.

Og det vil jo faktisk sige, at små og mellemstore virksomheder, de er ikke omfattet i første omgang. Men det kan de faktisk indirekte blive, fordi at de store virksomheder, de skal ud og rapportere om bæredygtighed. Og hvor bæredygtige de er i forhold til hele deres værdikæde.

Okay, så når du starter med at sige, at det i princippet er alle, som på nuværende tidspunkt er omfattet, så er det fordi, at man som almindelig virksomhed, hvis man har kunder eller leverandører, som er store virksomheder, risikerer, at de kræver af en, at man skal levere rapporteringsmateriale til dem, for at de kan opfylde deres rapporteringskrav.

Lige præcis. Så kan det godt være, der kommer en mail ind fra din kunde, som du er leverandør til, som lille virksomhed, hvor de skriver, kan I lige oplyse os om det her, det her, det her i forhold til, at se, hvordan I arbejder med bæredygtighed.

Jeg har også hørt dig sige noget om, at der også er noget med sådan bare helt almindelig ordentlighed, altså man skal gøre det bare, fordi det er det rigtige at gøre. Er det rigtigt?

Det er jo en trend i tiden, kan man sige, at der er stor opmærksomhed, og der er kommet en stor bevidsthed omkring klima og miljø og socialt ansvar. Vi hører om klimakrise og social ulighed.

Og der er jo en forventning fra omverdenen om, at alle bidrager til at løse de her udfordringer, også virksomhederne, også de små virksomheder. Og man kan sige, i Danmark, jamen der er over 90 procent af virksomhederne, det er jo små og mellemstore virksomheder, så der er altså mulighed for, at de kan gå ind og have en ret stor påvirkning, gøre en ret stor impact, som man siger, i forhold til at være med til at løse de her udfordringer.

Så der er alle mulige gode grunde til at gøre det. Og så er der jo også, kan man sige, jamen skal du nede i banken og låne nogle penge til din virksomhed, så vil banken også kigge på, jamen hvordan arbejder du med bæredygtighed, og så har du faktisk mulighed for at få de her grønne lån, som de arbejder med.

Så, Christine, du siger noget med, at det, som man rapporterer, det er forskelligt. Det lyder sådan en lille smule subjektivt i virkeligheden.

Det er egentlig en ESG-rapport, og man skal egentlig se den på lige fod med en årsrapport. Og der kommer også til at være en revisor, der er ESG-certificeret, som kommer til at gå ind og validere den her ESG-rapport, og han kommer til, eller hun kommer til at dykke ned i, hvor kommer de her data fra, ser de altså retvisende ud. Så der er sådan et tjek på lige fod med en årsrapport.

Og hvordan får jeg fat i alle de data, hvordan kommer man i gang, når nu man sidder der og tænker, nu skal jeg skrive sådan en rapport.

Det er en god start. Jeg starter med en problemformulering, eller hvad den nu er. Hvordan gør man det? Ja, altså vi har jo været lidt inde på det. Det handler jo om, at man går ud i sin værdikæde og interviewer alle nøglepersoner og siger, hvor meget, hvordan påvirker vi, når vi producerer det her, eller hvordan påvirker vi, når vi køber det her, og hvad med vores leverandør?

Og der skal man simpelthen gå ud og interviewe, gå tilbage og så kigge på, hvor er det så, vi har en påvirkning på verden? Og når man har gjort det, jamen så skal man jo begynde at rapportere på data, og man kan starte i et Excel-ark. Og i den forbindelse, altså vil jeg da sige, at det kunne være smart at rådføre som en ekspert, som kender til de her officielle standarder.

Ja, for det er jo alt muligt, men det er også emballage. Jeg synes, det er så meget prosa-agtigt.

Jo, men det er jo noget, man ser nu, at mange virksomheder får de her, ligesom de har den økonomiansvarlige, så får de de her ESG-ansvarlige, fordi det netop er noget, der skal forankres i organisationen.

Men det er jo ikke noget, der lever hos én person, det her. Det her er noget, der omfatter og berører alle i organisationen.

Og så kan det godt være, at man selvfølgelig siger, at man forankrer det hos en person, eller helst inden for ledelsen, kan man sige.

Så der ligesom også er, at man har ledelsen med ombord på det her. Og så sætter man et hold omkring det. Og så handler det jo netop om at gå i gang med at gå ud i organisationen og finde ud af, hvad er det for nogle data, vi har på det her. Og du sagde nu, at det var noget om, at det kunne være meget prosedrevet. Det her er faktisk meget tal.

Det er faktisk meget datapunkter, som man jo snakker om her. Og det kan jo være fra mange forskellige kilder, du skal ud og prøve at samle de her data ind.

Det kan være fra internt, fra i virksomheden, i forhold til energiforbrug og sådan noget. Hvor er det lige, at jeg henter de tal henne? Mit indkøb? Hvor er det, at jeg finder de tal henne?

Det kan også være, at du skal ud eksternt og have fat i nogle tal fra din leverandør for eksempel. Hvis du køber nogle varer ind, nogle råvarer, nogle råmaritale til din produktion. Jamen, så kunne det jo være, at du skulle ud og spørge dem om, kan I lige oplyse mig om et CO2-tryk på det her metal? Eller det her træ?

Når så man har lavet det, så skal man sende det ind, hvis man er omfattet af noget, eller så putter man det ind i et ringbind?

Jamen, det skal jo sendes ind til Erhvervsstyrelsen, som skal gennemgå den her rapport. Til en start vil det være de store virksomheder, der direkte er omfattet af den her lovgivning, der skal begynde at reportere og sende det ind.

Hvis jeg var en SMV’er, så ville jeg gå i gang, mens tid er, hvor du ikke direkte er omfattet af det. Men fordi du bliver indirekte omfattet af det, og sandsynligvis vil blive spurgt af de større virksomheder. Jeg tror, det bliver et udbudskrav. Det kommer til at handle om, hvor konkurrencedygtig du er som virksomhed.

Og jeg tror, at hvis du ikke hopper med på vognen, så bliver du valgt fra. Det tror jeg vil blive en parameter.

Og så realistisk set, tror du, der vil der være unge mennesker, som måske allerede i dag, som ser på sådan noget, når de går ud og søger et job?

Helt sikkert. Man skal ikke tage fejl af den yngre generation. De er ikke kun drevet af økonomi. De er i høj grad formålsdrevet. De vil være i virksomheder, hvor purpose er langt højere, end det klassiske med prestige og mange penge. Så det kan du helt sikkert se ind i som en rekrutteringsafdeling også.

Okay, tak. Så det er bare om at komme hjem og komme i gang med at lave noget ESG-rapportering.