Politikker og betingelser

Generelle vilkår

For alt samarbejde med Abakion gælder følgende generelle vilkår:
Læs dokumentet med Abakions generelle vilkår.

Databehandleraftale

En databehandleraftale er en aftale mellem en dataansvarlig (dig som kunde) og en databehandler (Abakion), hvis databehandleren behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.

Abakion vil derfor være databehandler i forhold til dig som kunde, i forbindelse med levering, hosting, support, vedligeholdelse og videreudvikling af Microsoft Dynamic løsning og/eller løsninger med Microsoft Power platformen.

Se databehandleraftalen som gælder for dit samarbejde med Abakion.

Databehandleraftalen er udarbejdet med udgangspunkt i en skabelon fra Datatilsynet.

ISAE 3402 og 3000 erklæringer

Målet med ISAE-erklæringer er at sikre, at Abakion behandler og sikrer data korrekt. Når databehandling outsources til en serviceleverandør, er der behov for at dokumentere, at serviceleverandørens informationssikkerhed omkring de leverede ydelser er fyldestgørende og i overensstemmelse med kundekontrakten.

Det sker blandt andet ved at undersøge og teste de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren har indført, så oplysninger hverken tilintetgøres ulovligt, fortabes, forringes, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Hvad er en ISAE 3000-erklæring?

ISAE 3000-erklæringer gælder blandt andet i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (GDPR). Denne kan ses som en ramme for kontrolmål og kontrolaktiviteter, der vedrører erklæringsemnet. Erklæringsemnet kan fx være udtalelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og -processer en databehandler har opsat, og hvordan de fungerer.

Erklæringen skal fx anvendes, når databehandleren foretager behandling af personoplysninger som led i hosting, drift af operativsystemer og databaser eller levering af applikationer. Erklæringen kan ligeledes anvendes, når databehandleren er ansvarlig for en proces, fx behandling af personoplysninger i processen for løn- og personaleadministration.

ISAE 3000-erklæringen skal forsikre den dataansvarlige om, at databehandleren behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, på en passende måde. Den kan både være et øjebliksbillede eller dække en længere periode. Den indeholder revisors konklusion på effektiviteten af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (kontroller), som databehandleren har etableret for at opfylde databehandleraftalen og sikre en passende persondatabeskyttelse.

Hvad er en ISAE 3402-erklæring?

En ISAE 3402-erklæring er baseret på revisors standard for erklæringsopgaver med sikkerhed om kontroller hos en serviceorganisation. Det er altså revisors erklæring på, at en serviceleverandør har indført effektive kontroller med betydning for virksomhedens bogføring og regnskabsaflæggelse.

Denne standard omhandler kun erklæringer, der skal benyttes af virksomheden og dens revisor i forhold til de kontroller hos serviceleverandøren, som er relevante for virksomhedens interne kontrol af bogføring og regnskabsaflæggelse.

Det kan fx være generelle it-kontroller ved outsourcing af økonomistyringssystemer eller kontroller i forbindelse med løn- og personaleadministration.

Virksomhedens revisor anvender ISAE 3402-erklæringen i forbindelse med revisionen af årsregnskabet i stedet for selv at udføre revisionen hos de leverandører, som leverer ydelser eller systemer med betydning for bogføring og regnskab.

Microsofts vilkår

Nedenfor finder du licensvilkår fra Microsoft som gælder for dit køb af eller abonnement på et Microsoft produkt eller en ydelse. Du bedes læse vilkårene grundigt igennem og har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Abakion A/S for yderligere afklaring.

GDPR

For oplysning om Microsofts politikker angående GDPR henvises til Microsofts hjemmeside https://www.microsoft.com/en-us/trustcenter/privacy/gdpr/gdpr-overview eller til https://www.microsoft.com/en-us/trust-center/, hvor Microsoft egne revisionserklæring fremgår.

Microsoft Kundeaftale

Dokumentet beskriver Microsoft standard vilkår og betingelser for Microsofts forskellige online tjenester, f.eks. Microsoft Office365, Microsoft Dynamics CRM Online, Enterprise Mobility Suite, Microsoft Intune, Microsoft Azure, Microsoft Dynamics Business Central mm. Du kan hente aftalen her.

Microsoft Cloud Solution Provider (CSP)

For at godkende Abakion A/S som din Cloud Solution Provider, skal du klikke på dette link: https://admin.microsoft.com/Adminportal/Home?invType=ResellerRelationship&partnerId=c004bd17-f2d6-493b-8e5e-c275adeed22f&msppId=0&DAP=true#/BillingAccounts/partner-invitation.

Abakions Microsoft Partner Account No.

Som kunde eller Microsoft partner kan du have brug for at oplyse Abakions Microsoft Partner Account No. 4804938 ved køb og konfiguration af en licens.

Microsoft Software License Terms

Dokumentet beskriver Microsoft standard softwarelicensvilkår for forskellige Microsoft produkter. Nedenfor finder du vilkårene for de seneste programversioner. Hvis den version du har ikke findes på listen bedes du kontakte Abakion A/S.

Licensvilkår for Microsoft Dynamics 365 Business Central On-Premises kan hentes på engelsk her.
Licensvilkår for Microsoft Dynamics NAV 2018 kan hentes her.

Microsoft Online Services Terms

Licensvilkårene definerer vilkårene for de produkter og online-tjenester, du køber gennem Microsoft Volume Licensing-programmer. Betingelserne opdateres løbende og findes på denne hjemmeside https://www.microsoft.com/en-us/licensing/product-licensing/products.

Cookies

Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

  • Google Analytics
  • Google Adwords
  • Facebook
  • Linkedin
  • ClickDimensions
  • ActiveCampaign
  • Zubi
  • Hotjar

Personoplysninger

Generelt

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.

Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger

Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: [email protected] Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Abakion A/S
Lyngbyvej 2
2100 København Ø
Telefon: +45 70 23 23 17
Cvr: 25 45 02 72