Hvem passer Microsoft Fabric til?
Når du har behov for rapportering og analyse af data fra mange forskellige datakilder, så er Microsoft Fabric blevet et oplagt valg. De færreste virksomheder kan klare sig med én datakilde, hvis de skal tage rigtig gode beslutninger.
Det er vores oplevelse i Abakion, at når virksomheder opdager de muligheder, som Fabric giver, så får de fleste svært ved at klare sig uden. Vi vurderer, at 2/3 af mellemstore, danske virksomheder vil få en klar gevinst ud af at anvende Fabric.
Små virksomheder med små rapporteringsbehov er bedre stillet med færdigbyggede Power BI-dashboards, men Microsoft har introduceret et pay-as-you-go abonnement, og det gør Microsoft Fabric langt mere tilgængeligt for mindre virksomheder, så Fabric er faktisk blevet interessant for de fleste mellemstore virksomheder, der vil samle data fra flere datakilder.


Hvordan hænger Business Central og Fabric sammen?
Med Business Central 2026 release wave 2 har Microsoft annonceret en indbygget integration fra Business Central til Microsoft Fabric. Det er ganske enkelt en data-spejling fra Business Centrals database over i Microsoft Fabric. For Business Intelligence-formål er det en optimal løsning, for det giver adgang til de rå data i Fabric uden at det koster særlig meget, og så kan du bruge hele din kapacitet på at transformere og gøre data klar til rapportering, i stedet for at bruge en masse ressourcer på bare at få data ind.
Microsofts indbyggede integration fra Business Central til Microsoft Fabric eliminerer nærmest integrationsudfordringen. Du vælger selv, hvilke virksomheder og tabeller i Business Central der skal synkroniseres. Du kan vælge op til 1000 tabeller, og det kan være både standardtabeller og tabeller fra extensions eller apps, og alle felter i de valgte tabeller kommer med. Synkroniseringen foregår via en intern service, og ikke API, så der gælder ikke nogen API-grænser, og overførslen af data påvirker ikke produktionsmiljøet.
Integrationen mellem Fabric og Business Central kræver en betalt Fabric-kapacitet F2 eller højere.
Fabric er fundamentet for effektive AI-agenter
Når du gerne vil udnytte AI og agenter, som skal bruge data fra Business Central og mange andre systemer, så kan du godt bygge en agent med en masse MCP-connections, men det risikerer at blive noget rod. AI bliver kun lige så god som de data, den bygger på. Og det er Microsoft Fabric, der skaber det solide datafundament for Copilot og AI-agenter.
Når du har Business Central-data spejlet over i Fabric, så kan du bygge agenter i Fabric på et solidt datagrundlag. AI vil bedre kunne forstå din forretning, fordi der kun er én sandhed og én terminologi i Fabric. Og når du bruger AI gennem Fabric, så bliver data i din virksomheds eget miljø og under din egen governance.
Så kan du tale med dine data i almindeligt sprog. Du kan spørge om kunder, uden at AI tror at debitorer i ERP og accounts i CRM er noget andet end kunder, uden DAX-formler, uden at lede efter den rigtige rapport og indstille filtre på et dashboard. Når du først har prøvet at tale med dine data, så kommer du til at anvende BI 10 gange mere end førhen.
Abakion har holdt to live webinarer om, hvordan du samler data i Fabric og gør dem AI-klar. Se optagelserne her.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at vide mere, eller hvis du bare har brug for et godt råd, så skriv til os. Vi er klar til at hjælpe dig videre.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17
Hvad indeholder Microsoft Fabric?
Microsoft Fabric er en platform, der indeholder rigtig mange Business Intelligence-værktøjer, blandt andet Power BI. Det er enterprise, men det er også tilgængeligt for alle, og egnet til mindre komplekse behov.
Det fantastiske ved Fabric er, at det indeholder så mange muligheder. Der er virkelig mange værktøjer. Så du skal ikke føle dig begrænset af de tekniske rammer. Du er ikke begrænset af, hvilke muligheder Power BI tilbyder. Fabric-platformen kan løse rigtig meget.
Microsoft Fabric er et samlet sted for din data, hvor du kan samle al din dataindlæsning, din dataopbevaring og din datatransformation. Så ligger data ét sted, i én struktur. Og du har gode værktøjer til governance.
Hvad er fordelen ved at samle data?
Når man samler virksomhedens data i et datawarehouse, så skaber man én version af sandheden. Det er altid en fordel at have én sandhed. Så er der ikke forskellige holdninger, fordi kolleger har kigget i forskellige systemer.
Når data er samlet ét sted, så har vi mulighed for at samle transformation og tilretning af data centralt. Det er effektivt.
Hvor omfattende er det at få data ind i Fabric?
Rigtig mange datakilder har i dag mulighed for at lægge data mere eller mindre gratis ind i en Fabric-kapacitet. Så du skal ikke betale særlig meget for, at data bliver flyttet til Fabric. Data bliver spejlet over i Fabric, og det er ikke nogen dyr proces.
Hvad er alternativet til Microsoft Fabric?
Hvis din virksomhed har en Microsoft-strategi, så kan man sige, at der ikke er noget alternativ til Fabric, der giver mening, hvis du har ambitioner om Business Intelligence med alle virksomhedens data. Hvis dine ambitioner er mindre, så er der gode muligheder med separate Power BI-dashboards for hver datakilde. Det er nemt at komme i gang med et færdigbygget Power BI-dashboard, og det kan løse dine aktuelle behov effektivt, men det er ikke skalerbart, hvis dine behov stiger i kompleksitet i fremtiden. Hvis du sigter efter Business Intelligence med et rigtigt datawarehouse, så er Microsoft Fabric det oplagte valg.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Microsoft Fabric?
Microsoft Fabric er Microsofts samlede dataplatform, hvor du henter, opbevarer, transformerer og analyserer data ét sted. Fabric samler datatransformation, datawarehouse, analyse og visuel præsentation med Power BI i én løsning. Fabric er således ikke et enkelt værktøj, men en platform med mange værktøjer. Abakion hjælper med at samle dine data i Fabric.
Hvad er forskellen på Microsoft Fabric og Power BI?
Power BI er en del af Fabric. Fabric er hele platformen bag rapporterne. Power BI visualiserer data, mens Fabric samler og transformerer de data, der skal bruges til rapporten: indlæsning, lagring, transformation og governance. Tidligere var det tungt for Power BI at samle data fra mange kilder direkte, så man måtte hente data ind et andet sted først. I Fabric foregår det hele på Microsofts egen platform. Fabric giver desuden adgang til værktøjer, som Power BI ikke har, fx planlægning, realtidsdata og AI på egne data.
Hvad koster Microsoft Fabric?
Fabric afregnes efter kapacitet. Du betaler for den computerkraft, du har til rådighed, og for den data du gemmer. Den mindste faste kapacitet, F2, kan betales som pay-as-you-go, så du kun betaler for det forbrug, du faktisk har. Abakion hjælper dig med at vælge den mindste kapacitet, der dækker dit behov. Det er Abakions erfaring, at de fleste kommer ret langt på de små kapaciteter.
Hvem har brug for Microsoft Fabric?
Fabric er relevant for virksomheder, der henter data fra flere systemer eller har mere krævende rapporteringsbehov. Har du meget simple rapporteringskrav, kan du klare dig med OData direkte i Power BI. Men så snart du har flere datakilder eller mere komplekse krav, bliver Fabric interessant. Det gælder især mellemstore danske virksomheder med Business Central, som vil træffe beslutninger på mere end økonomidata alene. De færreste kan nøjes med data fra ét system, hvis de skal træffe gode beslutninger.
Hvad er en Fabric-kapacitet?
En Fabric-kapacitet er en fælles pulje af computerkraft, som alle Fabric-værktøjer bruger. Kapaciteten måles i Capacity Units (CU) og findes i størrelser fra F2 og opefter. Du kan skalere op og ned efter behov og følge forbruget i et samlet overblik. Ud over kapaciteten skal mindst én bruger have en personlig licens, fx Power BI Pro, for at oprette Power BI-indhold. Da kapaciteten er skalerbar, så kan løsningen vokse med jeres behov uden at skulle bygges om.
Hvordan får jeg Business Central-data ind i Microsoft Fabric?
Den nemmeste vej er Microsofts indbyggede spejling fra Business Central til Fabric. Du kan oprette en spejlet database i Fabric, forbinder Business Central til den og vælger de selskaber og tabeller, der skal synkroniseres. Derefter kopierer Business Central et første øjebliksbillede og løbende ændringer til Fabric. Funktionen er i preview i 2026 release wave 2, og Abakion kan hjælpe med at vælge mellem den indbyggede spejling og Data Replicator app’en.
Hvad er spejling (mirroring) af Business Central til Fabric?
Spejling betyder, at dine Business Central-tabeller løbende kopieres til Fabric som en spejlet database, uden at du selv skal bygge integrationen. Data kan bruges direkte i Power BI, Data Factory og Fabric IQ. Spejlingen bruger ikke Business Centrals API’er, men en intern replikeringstjeneste, og derfor belaster den ikke dine API-grænser. Spejling bruger meget lidt af din kapacitet. Det, der koster, er transformationerne. Derfor kan næsten hele kapaciteten bruges på at gøre data klar til rapporterne.
Hvilken version af Business Central kræver Fabric-spejling?
Spejling kræver Business Central online version 29.0 eller nyere, altså 2026 release wave 2. Du skal også installere udvidelsen Microsoft Fabric Mirroring fra Microsoft Marketplace og have en aktiv Fabric-kapacitet. Fabric-workspace og Business Central skal ligge i samme Microsoft Entra-tenant. Funktionen ventes som preview i version 29.x, sandsynligvis 29.1. Abakion tester funktionen, så snart den er tilgængelig, så vi kan rådgive om, hvad den kan, og hvor den måtte have begrænsninger.
Hvor mange tabeller kan jeg spejle fra Business Central?
Du kan spejle op til 1.000 valgte tabeller pr. spejlet database, fordelt på flere selskaber. Har du brug for flere, så kan du oprette endnu en spejlet database. Alle AL-tabeller kan spejles, både standardtabeller og tabeller fra udvidelser. Du vælger tabeller, ikke enkelte felter, så alle felter i en tabel kommer med. Microsoft tilbyder også en konfigurationspakke med de mest brugte standardtabeller.
Belaster Fabric-spejling mit Business Central-system?
Nej. Spejlingen bruger en intern replikeringstjeneste i stedet for Business Centrals API’er. Den bruger derfor ikke af dine API-grænser og påvirker ikke produktionsdatabasens ydeevne. Det er en stor forskel fra OData, for når du trækker store datamængder via OData, så belaster du ERP-systemet, og det kan mærkes af kollegerne, der arbejder i det samtidig.
Hvor opdaterede er data i Fabric i forhold til Business Central?
Med spejling er data typisk kun få minutter bagud. Den præcise tid afhænger af, hvor meget data der ændres. Det er en markant forbedring i forhold til planlagte opdateringer, hvor der typisk går en time eller mere, før en ny bogføring vises i rapporten. Med Fabric kommer ændringer i Business Central ind i nær realtid. Med Power BI’s planlagte opdateringer kan du maksimalt opdatere otte gange i døgnet.
Er Microsoft Fabric for dyrt til en mellemstor virksomhed?
Det er det ikke længere. Tidligere var Fabric mest rettet mod store virksomheder, og der fulgte færre funktioner med. Det var svært at retfærdiggøre en højere pris, når en SQL-database kunne løse opgaven billigere. I dag har Fabric mange flere integrationer og funktioner, og med F0 og on-demand-afregning betaler du kun for det, du bruger. Med Business Central-spejlingen behøver du heller ikke betale for både en SQL-database og Fabric. Ifølge Abakions BI-afdeling vil Fabric for mange virksomheder kun koste lidt mere om måneden end en SQL-løsning, hvis man fokuserer på Business Central-data.
Hvornår er OData og Power BI nok, og hvornår skal vi bruge Fabric?
OData og Power BI er nok, når du har få datakilder, begrænsede datamængder og simple rapporter. Du løber dog hurtigt ind i grænser for, hvor mange rækker du kan hente, og OData belaster kildesystemet. Fabric er det rigtige valg, når du vil samle data fra flere systemer, have opdaterede data i nær realtid, budgettere på dine data eller bruge AI med styr på governance. Hvis du er i tvivl, så kan Abakion hjælpe med at afklare, hvor dit behov ligger.
Hvad er alternativet til Microsoft Fabric?
Inden for Microsoft-verdenen er det klassiske alternativ en SQL-database, hvor du opbevarer og transformerer data, som Power BI derefter henter. Til mindre behov kan OData direkte i Power BI være nok. Abakion har i mange år leveret den slags løsninger, blandt andet med Data Replicator, som synkroniserer Business Central-data på tværs af selskaber til en fælles datamodel. Men en SQL-løsning giver ikke den samme adgang til realtidsdata, planlægning og AI, som Fabric gør.
Kan vi starte småt med Fabric og udvide senere?
Ja, og det er en af Fabrics største fordele. Du kan løse dit behov i dag og samtidig fremtidssikre løsningen, så nye ønsker kan bygges ind i stedet for at kræve et nyt projekt. Kapaciteten kan skaleres op og ned efter behov, og F0 gør det muligt at teste og starte op uden fast månedlig binding. Abakion udvikler færdigbyggede komponenter, der kan installeres direkte i nye Fabric-projekter. Det gør opstarten hurtigere.
Kan jeg bruge AI på mine egne data med Microsoft Fabric?
Ja. Fabric gør det muligt at bruge AI på dine egne data, mens de bliver i dit eget miljø og under din egen governance. Fabric IQ forbinder data med Microsoft Copilot, så Copilot svarer ud fra de definitioner, I allerede bruger. Du kan beskrive virksomhedens begreber, sammenhænge og regler, så AI-agenter bedre forstår jeres data og jeres forretningsspørgsmål.
Hvordan sikrer Fabric governance og datasikkerhed?
Fabric samler data ét sted, så adgang, transformationer og definitioner styres centralt. Fabric har blandt andet data loss prevention-politikker, der begrænser adgangen til følsomme data, og sikkerhedsindstillinger i Fabric. Når du bruger AI gennem Fabric, så bliver dine data inden for din egen kapacitet.
Understøtter Microsoft Fabric realtidsdata?
Ja. Fabric kan modtage, analysere og reagere på streamede data, fx fra IoT-enheder. Det gør Fabric relevant for virksomheder, der skal følge med i data hele tiden. Den slags har tidligere ikke været muligt i en samlet Microsoft-løsning.
Kan jeg lave budgetter i Fabric i stedet for Excel?
Ja. Planning i Fabric IQ gør det muligt at lave budgetter, prognoser og scenarier direkte på dine data, uden separate planlægningsværktøjer eller regneark. Du slipper for at sende budgetter frem og tilbage mellem Excel og andre systemer, for hele processen kan foregå i Fabric. Planning blev generelt tilgængeligt i juli 2026 og bygger på de Power BI-semantiske modeller, du allerede har.
Hvordan kommer vi i gang med Microsoft Fabric?
Start med en afklaring af jeres behov, før I vælger løsning. Hvor ofte skal data opdateres? Hvilke systemer skal med? Hvad skal rapporterne kunne? Svarene afgør, om Fabric giver mening, og hvilken kapacitet I har brug for. Abakion tilbyder en workshop, hvor vi gennemgår jeres behov og muligheder i Fabric. Derefter kan vi give et overslag på et konkret projekt. Kontakt os, så finder vi det rette første skridt.






