Microsofts CEO, Satya Nadella, siger, at AI-agenter kommer til at erstatte Software-as-a-Service-løsninger.
Lyt til hans vision for fremtiden.
Og så skal du se en demonstration af et af Microsofts første bud på en AI-agent i Business Central, hvilket handler om modtagelse af salgsordrer.
Her kan du læse hvad du kan se i videoen:
Vi skal tale om AI-agenter.
Og det er fordi, at Microsofts øverste chef, Satya Nadella, han mener, at AI-agenter kommer til at erstatte software-as-a-service løsninger. Og software-as-a-service, det er jo sådan noget som Business Central.
Men bare rolig, Microsoft er altså overhovedet ikke i gang med at udfase Business Central. De er tværtimod i gang med at bygge AI-agenter ind i Business Central. Og sådan en agent skal vi også se en demonstration af, men lige om lidt. Lad os først lytte til Microsoft-chefen. Han hedder Satya Nadella.
Vi skal høre, hvad hans vision for fremtiden er. Det er et interview med BG2Pod, som er en podcast, som du kan finde på YouTube, og den kan vi godt anbefale. Men det er altså en ret bemærkelsesværdig og markant udmelding, han kommer med.
– – –
Satya Nadella, Microsoft CEO:
Jeg tror, at ideen om, at forretningsapplikationer eksisterer. Det er sandsynligvis der, de alle vil kollapse i agent-æraen.
For hvis du tænker over det, så er de grundlæggende CRUD-databaser med en masse forretningslogik.
Forretningslogikken vil overgå til disse agenter, og disse agenter vil arbejde med flere CRUD-databaser på tværs. Så de vil ikke skelne mellem, hvad backenden er. De vil opdatere flere databaser, og al logikken vil være i AI-laget, så at sige.
Og når AI-laget bliver stedet, hvor al logikken ligger, vil folk begynde at erstatte backends.
Det er interessant, mens vi taler, tror jeg at vi ser ret høje succesrater for Dynamics-backends og brugen af agenter.
Vi vil gå ret aggressivt frem og forsøge at samle det hele. Uanset om det er i kundeservice eller, du ved. For resten, den anden spændende ting, der øges, er ikke blot CRM, men selv vores såkaldte finans- og operationssystemer, fordi folk ønsker mere AI-native forretningsapps.
Det betyder, at applikationens logiklag kan orkestreres af AI og AI-agenter. Med andre ord kan Copilot-agenter integreres med forretningsapplikationer. Det bør være meget gnidningsfrit.
– – –
Vært:
Satya Nadella siger, at SaaS grundlæggende er CRUD databaser med forretningslogik.
Det betyder Create, Read, Update og Delete. Det er en brugergrænseflade til at håndtere data i en database. Og når man så tilføjer forretningsprocesser, så har man et ERP-system.
Fremtidsvisionen er, at virksomheder vil bygge software med kunstig intelligens i stedet for at købe software.
Det betyder, at du kommer til at bygge alle din virksomheds forretningsprocesser med AI, eller bruge færdigbyggede AI Agents, og så er dit ERP-system blot en database, der gemmer alle dine data.
Det er en stor og ret langsigtet vision fra Microsoft. Og det er næppe noget, der sker lige om lidt.
Det vi kan forvente i de kommende år, det er at Microsoft tager små skridt i den retning – det vil sige, at de frigiver AI Agents til at styre udvalgte forretningsprocesser – og at de bygger de AI Agents ind i Business Central.
Glem dramaet om at Software-as-a-Service løsninger vil dø. Der er nogen, der har alt for stor fokus på, at han siger, at Software-as-a-Service vil ”kollapse”.
AI Agents er bare det næste evolutionstrin i dine IT-løsninger, som giver dig endnu flere muligheder, og større fleksibilitet.
Det betyder, at der kommer Agents, som overtager nogle af forretningsprocesserne i Business Central.
Microsoft er allerede på banen med de første forsøg på færdigbyggede Agents. Og sådan en skal vi se nu.
Den handler om, hvordan du kan håndtere salgsordrer med hjælp fra AI.
– – –
Demonstration af Sales Order Agent i Business Central
Lad os sige, at du er salgschef. Du kan nemt aktivere agenten direkte fra din Business Central-startskærm.
Når email-adressen til ordreoptagelse er angivet, er du klar til at gå i gang uden yderligere konfiguration.
Agenten fremhæver opgaver, der skal gennemgås, og det er nemt at se, hvordan den arbejder med indgående ordrer baseret på tidslinjevisningen.
Hvis en ordre-email er uklar, kan agenten kommunikere med kunden for at afklare, og tage højde for tilgængeligt lager samt eventuelle tidligere markerede kundepræferencer.
Agenten udfører størstedelen af arbejdet, og du behøver kun at tjekke korrespondancen og salgstilbuddet, før det deles med kunden.
Med en salgsordre-agent i Business Central får kunderne nu en forbedret ordreoplevelse og hurtigere levering. Mens dit salgsteam kan bruge deres tid på at fokusere på at udvide forretningen.
– – –
Vært:
Det ser jo smart ud.
Og denne Sales Order Agent virker direkte ind i Business Central.
Men det er en vigtig pointe, at en AI Agent principielt kan fungere på tværs af applikationer, ikke kun i Business Central, og på tværs af databaser.
Det får alle virksomhedens systemer til at hænge bedre sammen. Og det gør det nemmere for virksomheder at udskifte enkelte systemer.
Men det er en udvikling, der kommer til at tage lang tid. Det er meget spændende, men det er sikkert noget IT-producenterne kommer til at arbejde på over mange år.
Men efterhånden som Microsoft frigiver nye Agents i Business Central og andre forretningssystemer i Dynamics 365, så kan du udnytte de nye muligheder.
God fornøjelse.