I april frigav Microsoft Business Central version 2024, som den første af de to årlige major releases til Business Central. Den næste major release ligger i oktober 2024.
Hos Abakion har vi lavet et sammenkog af de nye funktioner, vi vurderer, er mest relevante for daglige brugere af systemet.
Dette skriv er delt op i følgende hovedemner:
- Generelle råd om releases
- AI og CoPilot
- ESG rapportering
- Ændringer i brugeroplevelse
- Finans
- Projektmodul (tidl. Sagsmodul)
- Køb, salg, lager
- Connectors til Business Central
- Investeringsområder for kommende releases
Vi har også et separat nyhedsbrev til teknikere/udviklere, som du kan rekvirere hos jeres Customer Manager eller vores frontdesk team.
Få vejledning hos vores frontdesk
Har du brug for hjælp, så sidder vores supportafdeling klar til at hjælpe dig. Vi sørger for, at du får den rette vejledning enten hos os eller en af vores dygtige konsulenter.
Ring til os på tlf. +45 7023 2317 eller send os en email på: frontdesk@abakion.com.
Den fulde release
Hvis du vil læse Microsofts fulde release note for 2024, Wave 1 og følge med i datoer for de ting der frigives efter april, så læs mere her.
I nyhedsbrevet er desuden links til videoer fra Microsofts release event med demo af en række udvalgte områder i releasen.
Bemærk også at Microsoft har lavet en Youtube kanal med information og deep-dive videoer om releases. Du kan finde videoerne her.
Herunder har vi fremhævet forskellige dele fra den seneste release, som vi har uddybende indhold til:
ESG rapportering (punkt 3):
En af de største nyheder i denne release er, at Business Central udvides med et sustainability modul til opsamling af data til ESG rapportering.
For at lære mere om ESG rapportering, kan du se det afsnit af Business Central eksperterne, som omhandler netop dette.
Eller du kan se vores webinar fra april, hvor Christine Stamer og Jacob Sanchez giver et indblik i, hvordan ERP kan hjælpe med ESG.
Derudover har vi også lavet en demo af det nye sustainabilty modul, som del af vores “Business Central hands on” serie. Se demo her.
Ny dansk bogføringslov (punkt 5.1):
Endnu et punkt, som er værd at fremhæve, er nyheden om, at Erhvervsstyrelsen har godkendt Business Central som bogføringssystem.
D. 1. juli 2024 træder en ny bogføringslov i kraft, som stiller en del krav til eksisterende bogføringssystemer.
D. 1. januar 2024 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en liste over alle bogføringssystemer, som var godkendte, og derfor ikke krævede ændringer. Business Central var på listen, og er derfor godkendt.
Ønsker du at høre mere om det, så har vi lavet forskellige slags indhold:
- Et afsnit af Business Central Eksperterne, hvor Mette Kessel fortæller, hvordan du bliver klar til den nye bogføringslov.
- En halv times webinar med præsentation af diverse krav mm. samt besvarelse af spørgsmål fra deltagerne.
Den nye bogføringslov medfører også et krav om digitale bilag.
Alle Business Central installationer med dansk lokalisering skal fra 1. juli 2024 arbejde med digitale bilag.
Der er en funktion i Business Central, som gør det muligt at vedhæfte bilag helt automatisk til transaktioner.
Yousef Balas, har lavet en kort video, hvor han viser, hvordan man aktiverer funktionen samt giver eksempler på, hvordan du kan bruge det i systemet.
AI og Copilot (punkt 2)
Endnu et af Microsofts fokuspunkter i den nye release og helt generelt, er AI og copilot.
Vi har lavet forskellige typer af indhold om netop dette.
Du kan blandt andet se Nicolai Schjørmann fortælle om Microsoft’s Copilot Studio, og hvordan der nu endelig findes en AI-chatbot til kundeservice, som faktisk virker.
Eller du kan se Benjamin Truelsen vise, hvordan AI kan hjælpe sælger i deres daglige arbejde i CRM-systemet.