I videoen gennemgår Anders, hvordan du selv kan teste og forbedre performance i Business Central – inden du betaler din leverandør for deres hjælp.
Hvis din Business Central kører langsomt, så kan det bl.a. skyldes internetforbindelsen, da Business Central oftest er cloud-baseret. Derfor giver det mening at teste svartiden til Microsofts datacentre via hjemmesiden azurespeed.com.
For at måle performance på specifikke funktioner i Business Central, kan man bruge ydeevne-profileren til at optage og analysere diverse processer. Profileren viser, hvor lang tid hver funktion og app tager at køre, hvilket også kan hjælpe med fejlfinding.
Her kan du læse Anders’ forklaring af, hvad du kan se i videoen:
Hej og velkommen til dagens video, hvor vi skal tale lidt om performance i Business Central.
Som bruger af Business Central kan det være ret frustrerende, når tingene går langsomt, når man sidder og arbejder i systemet.
Da Business Central for de fleste vedkommende ligger op i skyen hos Microsoft, også det vi kender som Software as a Service,
så har ens internetforbindelse ret stor betydning for, hvor hurtigt Business Central svarer, når man fx åbner en ny side eller man foretager en bogføring.
Så det første jeg vil vise her er, hvordan du selv kan tjekke svaretiden mellem der, hvor du arbejder, og der, hvor din Business Central er placeret hos Microsoft.
Så lad os hoppe over på computeren og se på det.
Microsoft har datacenter rundt om i verden, og når man opretter en ny Business Central, så vil den blive placeret så tæt på en som muligt.
På hjemmesiden azurespeed.com, der kan du tjekke din svaretid op imod et eller flere af Microsofts datacenter, altså der, hvor bl.a. Business Central er placeret.
Men for at vide, hvor ens Business Central er placeret, så har man mulighed for at tilgå admin-centeret indefra sin Business Central.
Fra Business Central klikker jeg på Indstillinger og vælger admin-centeret. Det kræver dog, at jeg har de rette rettigheder for at få lov til at gå ind i admin-centeret.
I admin-centeret kan jeg blandet se de forskellige miljøer, som jeg kan tilgå.
Jeg vælger her det miljø, som jeg gerne vil måle performance på. Over i højre side her, der får jeg fortalt, i hvilken Azure Region min Business Central ligger – altså det er det her datacenter, som Business Central ligger på.
Når jeg kender denne her region, så kan jeg gå tilbage på min Azure-Speed og klikke den region til, hvor min Business Central er placeret.
Så min er Northern Europe, så den markerer jeg heroppe i Europe, og her får jeg så at vide, hvad min svartid er op mod det datacenter, hvor min Business Central er placeret.
Lad os nu sige, at min Business Central har ligget et andet sted.
Lad os sige, at den lå i Israel, så kunne jeg også slå den til og se, at svartiden derop til er noget højere end til Northern Europe.
Business Central er designet til en svartid på mellem 250 og 300 millisekunder eller mindre, så en svartid her på omkring 40 millisekunder er ret godt.
Så oplever jeg, at min Business Central er langsom, når jeg udfører givende funktioner, så er det altså ikke umiddelbart, at min svartid, altså min internethastighed, der er problemet her.
Derfor vil jeg vise jer en anden måde, hvor man inde i selve Business Central kan teste sin performance på de forskellige processer, som måtte være langsomme.
Over i Business Central har jeg en funktion, der hedder ydeevne profiler.
Den her giver mig mulighed for at optage en proces eller en funktion, hvorefter den viser mig, hvor lang tid det tog at køre den her funktion, og altså hvor lang tid det tog at køre, hvad er de andre funktioner, som jeg har.
Jeg har også mulighed for at optage apps, som måtte være en del af den her funktion. Man har mulighed for at optage alt, man foretager sig, men for at få et mere enkelt billede af, hvorfor en proces er langsom, så kan man også optage den del af den samlede proces, der tager lang tid.
I det her tilfælde vil jeg prøve at bogføre en købsordre, men hvis nu det var, at når jeg åbnede min vareoversigt, at det tog ret lang tid, så kunne jeg også lave en optagelse på det her.
Men det jeg starter med at gøre her, det er, at jeg åbner min ydeevne-profiler. Jeg har den her bogmærket til min forside.
Når jeg åbner den her, så vil jeg gerne have den åbnet i et nyt vindue, så det er nemmere for mig at starte og stoppe optagelsen., så jeg klikker på firekanten herop til højre.
Når jeg har min profiler åben, så det eneste jeg har mulighed for lige nu, det er at starte, men det vil jeg først gøre, inden jeg udfører min proces, så nu går jeg tilbage i Business Central og finder min købsordre.
Jeg finder frem til min købsordreoversigt her, og finder den købsordre, som jeg har.
Det vil jeg gerne lave min test på. Jeg åbner den op, og først i det, jeg er klar til at udføre min funktion, der starter jeg min profiler.
Så jeg går tilbage til min profiler nu.
Så jeg skifter herover til profiler og klikker på start.
Jeg går tilbage til min købsordre og trykker på bogfør, og klikker OK.
Nu vil Business Central bogføre min købsordre, og samtidig så optager profileren det, som systemet gør.
Klikker på nej her og går tilbage til min profiler og siger stop.
Nu får jeg en oversigt over alt det, som der er sket i forbindelse med min bogføring af købsordren.
Jeg får en oversigt over de forskellige apps, som er blevet brugt i forbindelse med bogføringen, og jeg kan se, hvor lang tid har hver enkelt app taget.
Hvis jeg ønsker det, så kan jeg ændre visningen, så i stedet for at se på hver enkelt app, kan jeg bare se, hvem er det, der har lavet de her apps.
Så jeg på den måde kan se, om det er Microsoft’s apps, der tager lang tid at køre, eller om det er nogle af de tredje parts apps, jeg måtte have installeret på min løsning.
Hvis jeg trykker på vis tekniske oplysninger, så får jeg vist de samme oplysninger, bare i et lagkagediagram.
Og her på samme måde kan jeg også skifte til, at det er appudgiverne.
Se, hvor stor en del af den samlede tid er det Microsoft, og hvor stor en del er det så Abakion og YAVEON AG, der tager.
Hvis jeg vil se lidt mere teknisk information, så er jeg mulig for at klikke på den, der hedder tid brugt af applikationer.
Og her får jeg en mere detaljeret oversigt over de funktioner eller objekter, som systemet kører igennem.
Det kan være ret brugbart for ens Business Central leverandør, når de skal fejlsøge på en eller flere af de apps, der tager lang tid.
Så brug af ydeevne-profileren er altså ikke en måde at få Business Central til at køre hurtigere på.
Men det er en mulighed for, at du selv kan undersøge en lille smule inden, at man bruger tid og penge på at få sin Business Central leverandør til at køre hurtigere på.
Det var alt, hvad jeg havde i denne omgang.
Jeg håber, I har lyst til at kigge med en anden gang. Vi ses!