Når der kommer gæster på besøg, så kan man aktivere gæsterne til at registrere selv, når de ankommer, så de dermed udløser en hel forretningsproces af aktiviteter. Der behøver ikke være et menneske som mellemled, der genindtaster alt.
Det handler om at aktivere eksterne personer og fjerne mellemleddene.
Med Microsoft Power Platform kan du bygge processer og applikationer – uden at programmere. Og for at inspirere dig, så får du i denne serie af videoer en række af konkrete eksempler.
Eksempel
Vi ser ofte, at virksomheder betaler abonnement for at have en velkomststander. Det er en skærm, hvor den besøgende kan registrere sin ankomst og hvem man skal besøge, og så modtager personen en besked om, at der er ankommet en gæst, og måske udskriver den et navneskilt eller en parkeringsbillet.
Det er altså nemmere at bygge med Power Platform og en tablet, og så behøver man ikke abonnere på en traditionel velkomststander.
Koncept
Det handler om at aktivere personer til at foretage en registrering på en tablet-skærm, så de dermed udløser en hel forretningsproces af aktiviteter, fx at sende en email, at registrere i en intern eller ekstern database. Det kunne fx være et parkeringsselskab, som skal have data på besøgende overført. Det kunne også være registrering i kantinen. Det kunne være registreringer på en konference. Eller fremmøde-registrering på et arrangement, hvor deltagerne skal registreres på CRM-systemet.
Konceptet er at lægge registreringen i personens egne hænder, så der ikke behøver at være et menneske som mellemled, der udfører de efterfølgende aktiviteter.
Prøv at overveje, hvor mange steder du kan lade medarbejdere eller besøgende registrere sig selv, så en række aktiviteter kan ske af sig selv.