Der er så mange nye teknologiske muligheder som AI, robotter og IoT. Skal man skynde sig at hoppe på vognen, være afventende, eller være lidt frygtsom? Det er et påtrængende spørgsmål i danske virksomheder i dag.
Jeg vil tillade mig at generalisere lidt om, hvordan danske virksomheder forholder sig til ny teknologi i dag. Jeg bliver ofte bedt om at komme og fortælle om tendenser og nye teknologier, og jeg oplever de samme tendenser mange steder.
Danske virksomheder er generelt meget interesserede og nysgerrige på ny teknologi.
De er nysgerrige, men de vil også gerne forstå, hvordan andre virksomheder udnytter nye muligheder, og de vil gerne have konkretiseret, hvordan de selv kan gøre brug af ny teknologi, som fx IoT, AI, robotter osv. De vil gerne kunne vurdere, om det skaber værdi, og om de skal handle nu eller vente lidt.
I dag har IT-teknologi indflydelse på alt
IT som fagdisciplin rækker meget bredere ud i organisationen end tidligere.
Mange traditionelle virksomheder er blevet til IT-virksomheder – uanset om de ønskede det eller ej. Uanset om din virksomhed førhen producerede landbrugsmaskiner, stikkontakter eller legetøj, så er du i en vis grad også en IT-virksomhed i dag.
GPS og kamerateknologi med kunstig intelligens, der genkender hver enkelt plante på marken, så en traktor er ikke længere bare en traktor. Stikkontakten bruger IoT, og der følger en mobiltelefon-app med legetøjet. IT-teknologi er blevet en del af produktet for mange virksomheder.
Digital ledelse er nye dyder
Når man er en virksomhed med en nyfunden digital identitet, så får man også øjnene op for værdien i at være datadrevet og digitaliseret i de interne processer, og så søger man ledelsesrådgivning om, hvordan man styrer en virksomhed, der er en hybrid af den gamle produktions- eller service-virksomhed og en moderne IT-virksomhed.
Hvem ved, hvad azure og datawarehouse er, når man også reparerer slagler og forrensersold på mejetærskere? Det er bredt at spænde over som virksomhedsleder. Og hvordan skal man træffe kloge IT-strategiske beslutninger, når IT-leverandørerne bobler over med forslag til nye IT-tiltag?
Det er ganske naturligvis, at virksomhederne i dag er meget søgende efter rådgivning om at balancere IT-teknologiske tiltag med virksomhedens drift. Hvor bør man være på forkant? Og hvor bør man være påpasselig?
Ledelsen udvælger nøje
Det er klart mit indtryk, at virksomheder er blevet mere tilbageholdende over for forslag fra traditionelle IT-leverandører, fordi der er en overflod af muligheder at vælge mellem. Der er så mange nye tendenser og nye teknologier man kan tage i anvendelse. Der er så mange fronter, man kan vælge at være innovativ og på forkant på, så man kan slet ikke nå en brøkdel af dem. Der er information overload.
Man er nødt til at fokusere, udvælge nøje, og det gælder om at vælge rigtigt, og det skaber naturligvis et stort behov for rådgivning – den slags rådgivning, som betragter virksomheden holistisk og forholder sig til hele den komplekse markedssituation.
Det er på ledelsesniveau.
Når vi kommer et niveau længere ned i organisationen og tættere på praksis, så får historien nogle lidt andre nuancer.
Maskinerne tager ikke vores jobs
Det er ikke mange år siden, at medarbejdere blev nervøse, når der blev talt om robotter og kunstig intelligens.
Jeg synes ikke længere, at der er nogen udbredt angst for, at maskinerne kommer og tager vores jobs. Den findes naturligvis hos nogle medarbejdergrupper i bestemte jobs, men jeg oplever den ikke som en organisations-frygt.
Når ledelsen fx indfører softwarerobotter, så kan mange medarbejdere godt forstå, at formålet er, at de skal bruge deres tid på at tænke i stedet for at taste. Det giver mening, fordi mange har rigeligt med arbejdsopgaver i hverdagen.
Det kan knibe lidt mere med forståelsen i IT-afdelingen, når systemerne flytter i skyen, og IT-medarbejderne ikke længere skal ned i serverrummet og klappe deres egen server. Det kan de godt blive lidt nervøse over. Men når de forstår, at deres job ikke forsvinder, men at det forandrer sig til fx at blive data analyst, så forsvinder nervøsiteten som regel.
Projekter med ny teknologi er isolerede
Mange af de projekter med ny teknologi, der reelt bliver sat i søen, er isolerede projekter med en fokuseret business case. Jeg ser ofte, at anvendelsen af den nye teknologi er ret afgrænset, selv om mulighederne med teknologien egentlig er ret brede.
Det kan fx være, at økonomiafdelingen indfører en softwarerobot, så man ikke behøver at ansætte tre studentermedhjælpere til indtastningsarbejde. Der er altid nogen, der synes, at der er mindre risiko i studentermedhjælpernes arbejde, selv om de sikkert laver flere fejl, og i øvrigt er det også mere hyggeligt med rigtige mennesker.
Men softwarerobotten bliver sat i drift for at indtaste bilag, og business casen bliver vurderet isoleret op mod udgiften til de tre studentermedhjælpere og opgaven med de konkrete bilag, der skal indtastes – selv om robotten også sagtens kan overtage faktureringsprocessen og mange andre processer – og give den gas 24 timer i døgnet.
Softwarerobotten siger i øvrigt ikke op i næste måned, fordi den skal læse til eksamen eller får et fuldtidsjob.
Projekter med ny teknologi er ofte ret afgrænsede, når det kommer til praksis, og det er lidt ærgerligt, men i mange tilfælde er udviklingen nok nødt til at foregå skridt for skridt, for at vi mennesker kan følge med.
Alt i alt
Dermed har vi bevæget os fra ledelseslaget og ned gennem organisationen med den nye teknologi.
Der er nysgerrighed og fornuftig tilbageholdenhed på ledelsesniveau – kombineret med et stort behov for rådgivning. Og i den brede organisation er der forståelse og positiv tilgang til ny teknologi, men ikke de store armbevægelser hvad angår anvendelsesmulighederne.
Det er i hvert fald, hvad jeg til daglig oplever ude hos danske virksomheder.