Jeg synes ikke, at Management Consulting kun er for de store virksomheder, men jeg synes til gengæld, at der er for meget Management Consultancy, som er for teoretisk og for svært at realisere i praksis. Og så er det jo spild af tid og penge.

Den klassiske analyserapport

Den store, tykke analyserapport fra det klassiske Management-konsulentbureau er som regel en velskreven rapport, som tager mange gode elementer op – men den har ikke nogen kobling til praksis.

Den store rapport er populær på ledelsesgangen, fordi den er meget synlig. Det er tydeligt, at man har fået noget for pengene, og man føler virkelig, at man har gjort en indsats.

Mennesker har altid behov for, at resultater er synlige – men det betyder ikke, at det nødvendigvis er det bedste valg.

Når ledelsen har skimmet rapporten, så spørger de:
Og hvad skal vi så gøre i praksis?

Det har sådan en rapport ikke noget svar på, og Management-konsulenten har ikke den praktiske erfaring til at byde ind med forslag.

Det er grunden til, at mange almindelige virksomheder ikke vil bruge tid og penge på Management Consultancy – selv om de reelt har behov for strategisk rådgivning.

Hvad skal du så gøre i stedet?

For at svare på det, så vil jeg gerne træde et par skridt baglæns og se på, hvilket behov du reelt har. Hvorfor har du behov for rådgivning?

Når jeg møder virksomheder, så har de en aktuel frustration, en flaskehals, eller en udviklingsbegrænsning – enten hos medarbejderne, i teknologien eller i ledelsen.

De ved som regel godt, at nye IT-systemer ikke nødvendigvis løser alle problemer. De har ofte forsøgt sig med at købe rådgivning, hvor resultatet endte med at blive for overfladisk – og det bragte dem ikke tættere på at løse udfordringerne. Jeg oplever dog, at der bliver produceret færre “tykke, teoretiske rapporter” end tidligere, og det er nok meget godt.

De har selv undersøgt markedet, researchet, kigget på løsninger og evalueret mulige leverandører – og de føler, at de har fået brudstykker af viden, som de har svært ved at samle. De er ikke trygge ved selv at skulle konkludere.

Den frustrerende elefant

Ofte har den type virksomhed forsøgt flere gange at spise hele elefanten i én mundfuld, og de vil gerne skære den i bidder, men det er ikke så nemt at gøre.

De har måske en plan om at flytte forretningsløsningerne i skyen, men de har fået så mange modstridende oplysninger fra potentielle leverandører, og nogen har vurderet “hele elefanten” til at være meget dyr, mens andre mener, at den første aktivitet slet ikke skal være en bid af elefanten.

De sidder fast, fordi beslutningen er for stor. Det er for svært at samle alle boldene i luften i én beslutning.

Frustrationen er som regel mærkbar.

Virksomheden har som regel en IT-leverandør, som ikke selv er digitalt moden. Og hvad mener jeg med det?

Er din IT-levarandør digital moden?

Min pointe er, at din IT-leverandør sikkert er håndværker. Deres IT-konsulenter og udviklere kan være nok så dygtige til deres IT-håndværk – men de spørger dig kun om, hvad de skal bygge. Hvad du end finder på, så skal de nok få det bygget – for det er deres ekspertise. Men du står selv med ansvaret for at beslutte, om det er en god idé at bygge noget.

Du vil egentlig gerne have hjælp til at nedbryde jeres vision til en handlingsplan for de næste to år, men det kan din IT-leverandør ikke hjælpe med.

De begynder bare at gnave løs på den store elefant fra en ende af. Derfor kommer du til sådan nogen som mig og spørger: Hvad skal vi gøre herfra?

Jeg kiggede på nye løbesko, fordi mine gamle ikke rigtig fungerede for mig. Men ekspedienten siger: “Du skal ikke have nye sko, men du skal lade være med at løbe i de gamle strømper, for det er helt forkert.” Så købte jeg nye strømper, og det løste min udfordring. Det er den type rådgivning, de fleste virksomheder er ude efter.

Andre barrierer for vækst

Ofte kan IT-leverandøren nemt overtale kunden til et nyt IT-system, lige som ekspedienten godt kunne have solgt mig nye løbesko, men det er ikke altid det rigtige valg.

Ofte er der andre barrierer for vækst, som virksomheden skal have styr på først, og udfordringerne har måske slet ikke noget med IT-løsningerne at gøre. Der er ofte mennesker involveret i barrierer for vækst.

Vi har mange kunder, hvor vi godt bare kunne sætte udviklere til at kode løs i flere år, og kunderne ville synes, at det rykker. Men det ville være hovedløst. Det, de virkelig har behov for, er at finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt at gøre lige nu, og hvad planen bør være, trin for trin.

Uafhængig rådgivning

Vi rådgav en virksomhed, som havde hyret et større konsulentbureau til at tilrettelægge processen for at vælge en leverandør af et nyt IT-system. Ledelsen ville gerne have, at de skulle have uafhængig rådgivning. Men i praksis syntes projektejeren, at konsulentbureauet slog alt for stort et brød op.

Han havde mere brug for at få processen gjort praktisk tilgængelig, faseopdelt, så han kunne eksekvere trin for trin.

Det samlede projekt endte med at virke overskueligt, og ideen om at migrere til cloud virkede dyr og risikofyldt, og i den situation trådte vi på banen med et par standardiserede rådgivningsydelser.

Vi gav virksomheden indblik i den praktiske proces, de stod overfor, så de fik syn for sagn. Vi skød deres eksisterende data over i cloud-udgaven af løsningen, så de selv kunne kigge på, hvor godt cloud-løsningen passede til dem.

Det er ganske lavpraktiske tiltag, men det betød, at beslutningerne var mere overskuelige for virksomheden, og der var ikke længere nogen tung analyserapport – og heller ikke nogen stor, uspiselig elefant.

Strategi skal føre til praktik

Vi kan godt lide at begynde med strategisk rådgivning – og slutte med praktiske handlingsplaner.

Rådgivnings- og beslutningsprocesser skal ikke tage halve eller hele år, for så har verden ændret sig mange gange undervejs.

Det kalder på mere praktisk orienterede Management Consulting ydelser. Din Management-konsulent skal have praktisk erfaring, og endda en bred erfaring. Ellers forbliver rådgivningen i det teoretiske niveau, og så får du ikke omsat det til praksis.

Det betyder, at vi i Abakion ikke er uafhængige. Og vi skal heller ikke være det.

Når man har fødderne plantet i praksis, så er det i sagens natur umuligt at være uafhængig. Men vi kan forsøge at være så bredt funderede i vores praktiske viden som muligt. Du kan læse her, hvordan vi yder strategisk rådgivning i praksis.

De store Management konsulentbureauer gør en dyd ud af at være uafhængige, men dermed mister de koblingen til praksis.

Hvad skal du så bruge Management Consulting til?

Fik jeg svaret på mit indlendende spørgsmål: Hvad skal du bruge Management Consulting til?

Du skal bruge Management Consulting til at skabe en rød tråd fra de strategiske beslutninger til den handlingsplan, der skal udføres i praksis.

Og hvis du skal bruge hjælp til det, så hyr en konsulent, som har det strategiske overblik – men også er forankret i praksis, så du ikke kun ender med en analyse, men også en handlingsplan.

Du bliver ikke rask af, at lægen kun tager din temperatur.

Abakion tilbyder rådgivning i standardiserede pakker, der er overskuelige i både tid og økonomi. Vi har teknologisk afsæt i Microsofts forretningsløsninger, fx Business Central, Dynamics 365 suiten, Power BI og hele Power Platform – men for at yde kvalificeret rådgivning har vi også eksperter inden for mange andre forretningsløsninger, både inden for og uden for Microsofts øko-system.

Af Helena Celander

Få tilskud til din rådgivning og skab værdi med din data

Erhvervsstyrelsen har bedt SMV:Digital om at administrere tilskudspuljer for danske virksomheder, og det er værd at undersøge, om de kan finansiere rådgivning omkring brug og integration af data.

Michael Møller-Jensen om Management Consulting
Af Michael Møller-Jensen

Hvad skal du bruge Management Consulting til?

Jeg synes ikke, at Management Consulting kun er for de store virksomheder. Det skal ikke være for teoretisk og for svært at realisere.

Digital rådgivning med forankring i praksis
Af Mette Bak

Digital rådgivning med forankring i praksis

Jeg vil gerne gøre op med den klassiske management-konsulent branche. God, strategisk rådgivning skal ikke være forbeholdt store virksomheder.

Digital transformation i virkelighedens verden
Af Michael Møller-Jensen

Digital transformation i virkelighedens verden

Vi taler hele tiden om digital transformation – eller en digital modningsproces – men hvad betyder de udtryk egentlig?

Mette Bak fortæller om digitaliseringsprojekter
Af Mette Bak

Sådan bliver dit næste digitaliserings-projekt en fiasko

Mette Bak deler sine erfaringer om hvorfor flere oplever at deres digitaliseringsprojekter er forhindret i at blive en succes

Vi er ikke uvildige rådgivere (heldigvis)
Af Mette Bak

Vi er ikke uvildige rådgivere (heldigvis)

Vi sætter faktisk en ære i, at vi ikke er uvildige. Det er ellers en dyd, som mange rådgiver-konsulenthuse er glade for at smykke sig med.

Sådan forholder danske virksomheder sig til ny teknologi
Af Mette Bak

Sådan forholder danske virksomheder sig til ny teknologi

Nye teknologiske muligheder som AI, robotter og IoT – skal man skynde sig at hoppe på vognen, være afventende, eller være lidt frygtsom?

For mange strategiske IT-beslutninger er forhastede
Af Mette Bak

For mange strategiske IT-beslutninger er forhastede

Jeg vil påstå, at mange strategiske beslutninger er drevet af frygt og markedskræfter – og den erkendelse har stor indflydelse på dine IT-beslutninger.

De 3 problemer der altid ødelægger IT-projektet
Af Mette Bak

De 3 problemer der altid ødelægger IT-projektet

Hvorfor går nogle IT-projekter skævt? De løber over tid, bliver for dyre, eller værst af alt: giver ikke de gevinster, som var hensigten. Det er altid de samme 3 problemer.