E‑commerce og Web med dit ERP
Vi er eksperter i E‑commerce til dig, som vil have din e‑handel til at hænge 100% sammen med Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Vi kan hjælpe dig i flere situationer:

Rådgivning og teknologi hånd i hånd
Inden du ringer til en IT-leverandør og bestiller en e-commerce-løsning, så er der 2 ting, jeg vil anbefale dig at tage stilling til.
- Du skal være skarp på, om du har behov for en Business eller Consumer-webshop (eller begge dele).
- Og du skal vælge, om du ønsker et projekt med færdige byggeklodser eller om du vil have alt skræddersyet.
Jeg gennemgår dine muligheder på denne side, så du kan træffe et godt valg. Der er nemlig ikke noget, der altid er rigtigt eller forkert – men du skal vælge det, som matcher dine forretningsmæssige mål.
Og hvis du har brug for et godt råd, så skriv til mig. Jeg er altid frisk på at give gode råd. Det koster ikke noget.
Anders Thue Pedersen
Afdelingschef, Abakion A/S
atp@abakion.com
Vi arbejder med disse løsninger:
Nem B2B shop til Business Central
Abakion Unbox E-commerce
Plug’n’play-løsningen til at etablere en B2B webshop til Dynamics 365 Business Central. Opstart på egen hånd, og kun fra kr. 800 per måned i abonnement.
Avanceret webshop til Business Central
Dynamicweb
Dynamicweb er e-commerce baseret på Microsoft-teknologi, hvor du kan bygge en skræddersyet shop, og som er forberedt til at integrere med din Business Central.
Modulbaseret open-source
Woocommerce til Wordpress
Woocommerce til Wordpress er en alsidig modulbaseret e-commerce-løsning til de små og mellemstore behov, som vi mest anvender i B2C-projekter.
Abonnementsbaseret e-handelsplatform
Shopify
En plug’n’ play B2C-løsning med mange udvidelsesløsninger, som du selv kan komme hurtigt i gang med – med integration til Business Central og et tæt samarbejde med Microsoft.
Enterprise e-handel
Magento – Adobe Commerce
Magento, som nu er Adobe Commerce, er til de skræddersyede, større webprojekter, både inden for B2C og B2B.
Se hvordan du “unboxer” din
B2B Ecommerce og kommer nemt i gang
Læs alt om Unbox E-commerce.
18 siders PDF med beskrivelse af:
– Projektets forløb
– Standard-apps
– Prisen
– Roller og ansvar
Vi sender straks dokumentet til dig, når du har udfyldt formularen:
Snak med Anders
Tag en snak med Anders Thue Pedersen, som er ansvarlig for vores Ecommerce-løsning, om funktionalitet, priser og abonnementer:
appsales@abakion.com
Business eller Consumer
Mange virksomheder har behov for både B2B og B2C, og de virksomheder, der har succes med begge dele, har opdelt det i hver sin løsning.
Vi har lavet e-commerce i årtier, og vi har aldrig mødt en virksomhed, der har haft succes med at samle B2B og B2C i én løsning uden at betale en formue.
Selv om funktionaliteten er cirka den samme, så handler B2B og B2C om forskellige behov hos kunderne – og forskellige afdelinger internt. Det er egentlig ikke afgørende, om du sælger til slutkunder eller ej. Det handler om det mindset, som kunderne har, når de handler i din webshop.
- Når det er Consumer, så sælger du varer, men kunderne køber følelser og oplevelser, som fx smart, nemt, smukt, lækkert osv.
- Når det er Business, så sælger du varer, og kunderne køber også varer. De køber hos dig, fordi det er deres job, og de har måske en forhandleraftale hos dig. Følelser og oplevelser er mindre vigtige. Det vigtige er at understøtte deres jobfunktion, fx at de ved, hvornår varen kan leveres, hvornår den næste sending ankommer, hvilke størrelser og farver der er tilgængelige osv.
B2B-webshoppen er en ordreportal. Det er et produktkatalog, hvor kunden nemt og hurtigt skal kunne afgive en ordre. Kunden skal se sine egne priser, se ordrehistorik og hente gamle fakturaer, se aktuelle kampagnevarer, se udestående leveringer og restordrer.
B2B-shoppen skal ikke nødvendigvis fjerne sælgerens arbejde, men den skal mindske supporten og fjerne administrative opgaver internt i din virksomhed. Vi har mange kunder, hvor den første, der ser en ny ordre, er plukkeren ude på lageret.
Mange B2B-shops begynder desværre i Consumer-paradigmet, fordi man instinktivt opprioriterer designoplevelsen. Det er ærgerligt. Lad os tegne scenarierne på tavlen for dig – så kan du træffe den rette beslutning.
Plug’n’Play eller Skræddersyet
Historisk set var det altid et udviklingsprojekt at etablere en webshop. Men i dag findes der mange standardkomponenter, som kan bringe dig hurtigere i mål.
Vi vil inddele markedet i 6 felter.
Skræddersyet
Kolonnen yderst til højre er det traditionelle udviklingsprojekt, hvor du får skræddersyet en løsning til dine behov. Løsningen kommer naturligvis til at være perfekt til dig, men det er også den dyreste løsning at implementere og vedligeholde.
Modulbaseret
Derfor er der naturligvis mange leverandører, som har bygget standardkomponenter, så du ikke skal udvikle alt fra bunden selv.
Det er en meget populær projektmetode at begynde med standardmoduler – og så videreudvikle oven på modulerne, så du ender med en skræddersyet løsning.
WooCommerce er en af de mest kendte løsninger inden for B2C, hvor der er rigtig mange plugins til rådighed, og inden for B2B har udbydere som Scancommerce og Dynamicweb også skabt nogle gode moduler. Denne type projekt kan vi også hjælpe dig med i Abakion.
Plug’n’Play med Abakion
Så er der kolonnen, som hedder ”Plug’n’play”. Der taler vi om apps, der er færdige og klar til brug. Der skal ikke udvikles, og alt kan klares med lidt simpel opsætning, og det er endda noget du selv kan udføre. Der er slet ikke noget IT-implementeringsprojekt.
I denne kategori dominerer Shopify inden for B2C. Og det kunne være fristende at bruge deres løsning til B2B, men det fungerer ikke i praksis. Vi har derfor i Abakion skabt vores egen løsning, som er 100% standardiseret og plug’n’play, og den hedder ”B2B E-commerce”.
Med B2B Ecommerce installerer du en app i din Business Central ERP-løsning, og så opsætter du i Business Central, hvad der skal publiceres på din B2B-webshop og hvordan den skal struktureres.
Det bliver automatisk publiceret på webshoppen, og du styrer alt inde fra Business Central: varer, stamdata, billeder, priser, kunder, priser, rabataftaler, kampagner, lagerbeholdninger, leveringstider, osv.
Du er i gang på et par uger, og løsningen koster fra kr. 1680 per måned.
E-commerce og ERP sammen
Din webshop skal leve op til alt, hvad dine kunder forventer – og samtidig hænge 100% sammen med dit ERP, så dine interne processer er automatiserede.
Og i denne video-serie giver vi dig opskriften på, hvordan du griber det an, hvis du har Microsoft Dynamics 365 Business Central eller Dynamics NAV.
Web
Abakion kan også hjælpe dig med at få webshoppen til at følge dine design-guidelines – eller implementere en samlet løsning, der dækker både website og e-commerce, der UX-mæssigt hænger godt sammen.
Når du handler web hos os, så vil du opleve, at vi er en professionel leverandør, fordi vi er et stort IT-konsulenthus, der arbejder med både Web, ERP, CRM og BI – så det er ikke lige som at hyre en freelancer, der har begrænset tilgængelighed.
Web-opgaven følger vores standardiserede projektmodel, og vi yder support og vedligeholdelse som på alle andre systemer, vi tilbyder.
Vi har den samlede pakke til dig, der betragter dit website som et forretningskritisk system, der ikke kan varetages af en freelancer.
Vi hjælper dig med at vælge CMS og plugins, vi udvikler, implementerer, lægger tekster ind, optimerer intern linkstruktur, SEO-optimerer, performance-optimerer, underviser dig, og sørger for at sitet er oppe.
Vi sætter alt op og tester websitet, så det er klar til brug.
Portaler
Portal-løsninger handler om at opsamle data fra kunder eller medarbejdere – og fjerne administrativt arbejde med at behandle data ved at automatisere processer.
Portaler kan både anvendes eksternt og internt. Pointen er, at du lader andre betjene sig selv i portalen, og selv indtaste data i portalen.
Vi automatiserer disse datas gang gennem dit ERP-, CRM-, Marketing- og BI-system. Så giver du kunderne en god service – samtidig med at du selv sparer tid.
Portaler kan anvendes til rigtig mange formål – indberetninger, track and trace, sagsbehandling, tidsregistrering osv.