Nu kan du med en App til Business Central starte en ny B2B E-commerce shop – på under 20 minutter – med en pris fra kr 980 per måned.

Shopify revolutionerede B2C-shops med deres plug’n’play-løsning. Nu gør vi det samme for dig, der skal bruge en Business-to-Business-shop, der hænger sammen med din Business Central ERP-løsning.

Vi får lyst til at bruge de helt store tillægsord, for en B2B-shop plejer at koste en formue – og nu kan du bare installere en App. Det er faktisk en ret vild udvikling.

Udfordringen

B2B-webshops er enten dyre eller dårlige – og her er grunden til det:

En B2B-webshop er i sig selv dyr at etablere … og når den så skal integreres med ERP, så bliver det rigtig dyrt … eller også bliver integrationen forsimplet, og så opstår der en masse manuelle processer og dobbeltindtastninger.

Så ender det med, at du har en sælger stående ude hos kunden, og han ringer hjem til kontoret, fordi han lige skal tjekke, om varen reelt er på lager. Han stoler nemlig ikke på, at shoppen siger, at den er på lager. Han skal også lige høre, hvad den præcis vil koste for den konkrete kunde. Det ved shoppen nemlig heller ikke. Det dur ikke.

Løsningen

Anders Thue Pedersen har sat sig for at løse problemet – én gang for alle.

Du skal kunne etablere en B2B-webshop til din Business Central lige så nemt som at oprette en Shopify-butik. Det skal nærmest være et tryk på en knap, og så er du i gang.

I denne video demonstrerer han, hvordan han kan etablere en B2B-webshop på under 20 min. Der er ikke noget integrationsprojekt, og alle data skal kun vedligeholdes ét sted.

Hvad er kravene til en god B2B-webshop?

En B2B-webshop skal hænge tæt sammen med ERP, fordi kunden på shoppen skal have alle produktdata, præcis information om beholdning, leveringstidspunkt, og shoppen skal give præcise priser med hensyn til kundespecifikke samarbejdsaftaler og aktuelle kampagner.

Når kunden lægger i kurv, så skal varen registreres automatisk i ERP. Det nytter ikke noget, at nogen skal genindtaste, og så viser det sig, at varen ikke længere er på lager.

Vi skal give kunden en præcis og troværdig oplevelse på B2B-shoppen.
Ellers kan de lige så godt ringe til din kundeservice-afdeling.

Traditionel integration er omfattende

Hvis vi skal løse opgaven på den traditionelle måde, så ender du med at have 2 systemer:

  • et ERP-system og
  • et E-commerce-system

Dermed vil alle produktdata, beholdninger og ordredata ligge 2 steder, og alle ændringer skal synkroniseres frem og tilbage. Det er omfattende at bygge – og det er omfattende at vedligeholde.

Traditionel integration mellem ERP og E-commerce

Anders Thue Pedersen og hans Abakion-team har løst opgaven på en helt anden måde.

ERP er din nye E-commerce-løsning

Den smarte nye løsning er at installere en App i din Business Central, og den App er reelt din nye E-commerce-løsning. Du skal ikke ud og købe en Shopify, Woocommerce, Dynamicweb eller andet.

App’en viser ERP-data på en måde, som fungerer præcis som en almindelig E-commerce-løsning. Når dine kunder kigger på varer i shoppen, så er det data, der kommer direkte fra Business Central. Der er ingen opdateringer eller overførsler, for dine webshop-kunder arbejder teknisk set direkte i Business Central, selv om de har en oplevelse af, at de bruger en helt almindelig webshop.

E-commerce bygget ind i ERP med en App

Webshoppen kan trække på alle processer og data i Business Central.
Det er megasmart, fordi det gør integration overflødig.

  • Det giver præcise beholdninger og leveringsdatoer.
  • Når kunderne lægger varer i kurven, så putter de reelt varelinjer på et salgstilbud i Business Central, og dine kundeservice-medarbejdere kan se disse data med det samme i Business Central.
  • Det giver præcise priser til den enkelte kunde. Hvis du opretter en ny rabataftale til en specifik kunde med en kompliceret beregning i Business Central, så slår det igennem i webshoppen med det samme.

Din nye B2B-webshop er reelt en skal, som viser data og processer fra Business Central på en brugerevenlig måde til webshop-kunderne.

Det er årsagen til, at Anders i videoen kan bygge en webshop fra bunden på under 20 minutter, og at den kun koster fra kr. 980 ekskl. moms i abonnement per måned.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan du kan komme i gang med en B2B-webshop, så skriv til os på [email protected] og få en god snak med Anders. Han giver meget gerne et godt råd.

E-commerce og ERP sammen

Din webshop skal leve op til alt, hvad dine kunder forventer – og samtidig hænge 100% sammen med dit ERP, så dine interne processer er automatiserede.

Og i denne video-serie giver vi dig opskriften på, hvordan du griber det an, hvis du har Microsoft Dynamics 365 Business Central eller Dynamics NAV.

Se videoerne nu »