Venner og fjender kan gøre en stor forskel i, om IT-projektet bliver en succes. Hør hvordan du som projektleder kan gøre projektets fjender til venner.

Hør i denne video hvordan den erfarne projektleder Anders Lindskov synes, at du skal identificere dine interessenter, venner og fjender, allerede i god tid før projektet overhovedet er vedtaget. Eller læs mere om projektledelse af projekter med forretningssystemer.

Læs overlevelses­guiden til den nyudnævnte IT-projektleder. Få den her »

Af Michael Møller-Jensen

Rådgivning om dit næste projekt

Når du planlægger et IT-projekt, så er det vigtigt, hvilken tilgang din leverandør har, og hvordan du får rådgivning til at skabe et lønsomt projekt.

5:56
Af Toke Weppler

Projektledelse og konkurrenceevne hænger tæt sammen

Når du lægger en strategi, der skal udvikle din virksomhed, så kræver det effektiv projektledelse. Den konkurrencedygtige virksomhed er god til projektledelse.

3:22
Af Anders Lindskov

Venner og fjender kan afgøre projektets succes

Venner og fjender kan gøre en stor forskel i, om projektet bliver en succes. Hør hvordan du som projektleder gør projektets fjender til venner.

6:02
Af Anders Lindskov

Lær af IT-projekterne der gik galt

Mange IT-projekter fejler, men du kan undgå det ved at studere de projekter, som ikke gik godt. Nu skal vi tale om, hvordan du lærer af fortidens fejl.

4:05
Af Toke Weppler

Sådan håndterer du de menneskelige biases i IT-projektet

Sådan håndterer du de menneskelige, psykologiske biases, der ødelægger dømmekraften i IT-projektet.

2:56
Af Toke Weppler

Udskyd projektet, for du overvurderer jeres kapacitet

Du bør overveje at udskyde IT-projekter, når der er risiko for knap kapacitet i organisationen. Du er sikkert for optimistisk. Se videoen med projektlederens råd.

Læs her hvad Anders Lindskov fortæller om i videoen:

Har du nogen venner eller fjender? Eller har dit projekt nogen venner og fjender?

Det spørgsmål skal du stille dig selv. Og du skal stille dig selv det spørgsmål, allerede inden du står med et mere eller mindre klart projekt, som du ruller ud i den organisation, hvor du nu er ansat.

Fordi venner og fjender kan gøre en helt stor forskel i forhold til, om du bliver en succes.

Vennerne, det er dem der bakker op om projektet, det er dem der fortæller alle de andre involverede i projektet, at det er super og det er fantastisk.

De er både dine telefoner og dine vandrør ud til hvad der sker i organisationen. Det er den måde du kan få information om, om det faktisk bliver taget imod, og om der er nogen, der er utilfredse. Samtidig er det også dem du kan sende i byen med budskaber om projektet.

Så er der jo nogle gange nogen, som måske ikke er så venligt indstillet, hvor man tænker, at de her kan bare blive et kæmpe problem. Og hvis man først får tirret dem, så får man altså et gigantisk problem, for de har virkelig mulighed for at lave rav i den.

Det er dem der sidder med armene over kors. Det er dem der har en magt, eller du skal i hvert fald koncentrere dig om dem der har magt, for det er dem der har størst mulighed for at skubbe dit projekt ud over kanten.

Og du skal faktisk behandle dine venner og fjender lidt på samme måde, fordi du skal lytte til dem.

Du skal finde ud af hvem de er, og hvor de er, og så skal du invitere dem ind og være parat til at tage imod.

Fordi den bedste måde at få venner på, det er egentlig at lære andre folk at kende, og den bedste måde at få fjender, eller blive venner med dine fjender, eller i hvert fald få et tåleligt forhold til dine fjender, det er også at invitere dem ind, anerkende at de er der, og hvis du magter det, også give dem et kram.

Så har man ligesom givet dem en plads i projektet, hvor de hører til, og igen, man kan lytte til dem, de kan give feedback, og så er de ligesom håndteret. Så hvis der er noget undervejs, hvor de begynder at blive negative, så ved jeg det ret hurtigt som projektleder.

Så det der med at lytte og få identificeret dine interessenter, dine venner og fjender, det kan hjælpe dig rigtig meget. Og du skal ikke starte, når projektet først er vedtaget. Det er faktisk ret vigtigt, at du starter før.

For når du starter før, så kommer du faktisk ud med et helt andet åbent sind, så er du parat til at modtage, og står ikke med et eller andet, du skal aflevere meget tidligt. Og det gør en stor forskel for interessenterne, for så føler de også, at de meget tidligt kan påvirke.

Og det der med at påvirke, det handler tit bare om, at de får lov til at sige noget, og de kan se, at man skriver det ned. Det behøver ikke være sådan, at man skal reagere på hver eneste ting, de kommer med.

Så man skal ikke være bange for at give sig selv en hel masse opgaver og forpligtelser. Det er nok sådan set bare at registrere, at de er her.

Så det er et godt råd. Start tidligt, find ud af hvem du tror dine venner og fjender er, og lyt til dem.