Disruption-angst skader IT-projekterne

Af: Sanne With-Hansbøl, Head of Matching, Abakion
» Mere om SanneSanne på Linkedin

Angst for disruption er skyld i, at mange halvhjertede IT-projekter ender uden beslutninger for tiden.

Hvis vi ikke har gang i IoT, robotics, kunstig intelligens, automation og lidt mere, så er virksomheden næsten på vej i graven.

Vi frygter at blive overhalet indenom lige om lidt af nogle iværksættere med en app, der kan tænke selv, og om et år skriver erhvervsjournalister om, at vi gik i stå og ikke fulgte med udviklingen.

Angst er ikke konkret

Angst for disruption er et udefinerbart monster. Ja, nogle virksomheder står over for en konkret disruption-trussel, men langt de fleste gør ikke. Og ja, vi skal følge med udviklingen for ikke at falde bagud, men vi skal ikke basere fremtidsplanerne på angst.

Hvorfor bruger jeg ordet ’angst’?

Angst betyder, at vi føler uro eller frygt uden påviselig årsag. Vi reagerer altså på noget, vi ikke kan sætte fingeren på.

Hvis en konkret konkurrent tager markedsandele fra os ved at bruge ny teknologi, eller hvis vi kan beregne, at en teknologi-investering vil være profitabel – så giver det god mening at igangsætte et teknologi-projekt.

Men hvis vi ikke kan konkretisere baggrunden for at indføre ny teknologi, så er det ikke her vi skal starte.

Ny teknologi disrupter os ikke

Ny teknologi disrupter os ikke. Det er nye forretningsmodeller, der kan true vores virksomhed, men ikke teknologien i sig selv.

Hvis du overvejer, om din virksomhed bør hoppe med på vognen og bruge kunstig intelligens og IoT nu, så er svaret nej. Hvis din virksomhed derimod har en forretningsplan, som har identificeret gevinsterne ved den nye teknologi, så er svaret ja. Jeg håber, at du kan se, hvad forskellen er.

Langt de fleste virksomheder har en teknisk platform, som skal bringes up-to-date, før kunstig intelligens og andre smarte teknologier giver mening.

De nye teknologier er i deres tidlige vorden. De vil på et tidspunkt give mening for bredden, men der er vi ikke i dag, fordi det stadig kræver så meget data og udvikling, at det for de fleste virksomheder ikke kan betale sig at være frontløber.

Vær forandringsparat i stedet for frontløber

De fleste virksomheder er bedst tjent med at vente, indtil fx kunstig intelligens bliver ”commoditized” og indarbejdet i de forskellige IT-standardløsninger.

Allerede i dag er der funktioner i Dynamics 365 Business Central, som anvender Machine Learning (vi kunne også kalde det kunstig intelligens), fx til at forudsige hvilke af dine debitorer, der ikke vil betale til tiden. Den vurdering foretager systemet på baggrund af store datamængder af erfaringsdata hos Microsoft – ikke kun dine data og den pågældende debitors betalingshistorik.

Jeg tror ikke på, at små og mellemstore virksomheder overhovedet skal igangsætte kunstig intelligens-projekter endnu.

Sørg i stedet for at være på en platform, hvor producenten har fokus på de nye teknologier og kan gøre dem tilgængelige og praktisk anvendelige for almindelige virksomheder.

Der vil dukke mange nye funktioner op i ERP-løsningen, som anvender kunstig intelligens. Det behøver du som kunde ikke forholde dig til nu – du kan bare glæde dig over ny smart funktionalitet. Du skal ikke have et særskilt teknologiprojekt om kunstig intelligens.
Vær forandringsparat i stedet for frontløber.

Maskinerne tager (måske) ikke vores jobs

Det betyder også, at kunstig intelligens ikke kommer til at tage vores jobs.

Det er naturligvis en halv sandhed, for jobmarkedet ændrer sig hele tiden, fordi ny teknologi overtager manuelle, repetitive arbejdsopgaver. Bemærk dog, at det i højere grad er automatisering og digitalisering end kunstig intelligens, som overtager menneskers opgaver.

Vi kan sætte en maskine til at sætte klistermærker på bøtter. Det er automatisering og kræver ikke intelligens.

Vi kan omlægge en fysisk ekspedition til at være selvbetjent på websitet. Det er digitalisering og kræver heller ikke intelligens.

Mange af de ting, som vi i nærmeste fremtid kommer til at bruge kunstig intelligens til – det er ting, som ingen gør i dag. Det er arbejdsfunktioner, som ikke udføres i forvejen.

Der er ikke nogen i bogholderiet, som sidder og gætter på, hvem der måske ikke vil betale. Det er ikke en jobfunktion i dag. Vi reagerer som regel først, når kunderne ikke betaler. Men kunstig intelligens kan forudsige, hvilke kunder vil være dårlige betalere, og så kan vi agere proaktivt.

Kunstig intelligens kommer til at bidrage med nye ting, som forbedrer effektivitet og indtjening, eller sætter os i stand til at gøre vores arbejde bedre – men det erstatter os ikke.

Du har også et job i morgen – men måske vil en intelligent maskine hjælpe dig med at gøre jobbet bedre.

Intelligens gør os angste

Alligevel skaber kunstig intelligens meget mere angst end automatisering og digitalisering. Vi føler os utilstrækkelige. Vi er bange for, at vi om lidt bliver overflødige.

Først kommer der nogle unge IT-folk med strithår, som er bedste venner med kunstig intelligens, og bagefter kommer der en maskine og erstatter mig.

Hvorfor bliver vi angste for ny teknologi i stedet for at glæde os til, at teknologien kan hjælpe os?

Sagen er, at vi utrolig hurtigt opfatter nye muligheder og betragter dem som tendenser. Pludselig skal vi spise vegetarisk, køre i elbiler og bruge kunstig intelligens, og i morgen skal vi sikkert noget nyt.

Adgang til viden ændrer magtstrukturer

Vi behøver ikke have læst på universitetet for at vide alt om det nye. Vi kan søge på mobiltelefonen og om 10 minutter er vi eksperter i et emne, vi slet ikke havde hørt om i går.

Hastigheden, som ny viden bevæger sig med, er skræmmende høj.

Det ændrer faktisk magtstrukturen i virksomheden. Jeg oplever ofte, at virksomheders ledelse er meget bevidste om, at der er digitalt indfødte medarbejdere i organisationen, som lynhurtigt kan samle op på ny viden – og vide mere end ledelsen.

Du har måske oplevet at stå i en butik og spørge ekspedienten om en produktdetalje – efter at du har researchet i timevis derhjemme. Ekspedienten har desværre ikke viden i det detaljeniveau om deres 20.000 varenumre, og det har ændret magtbalancen mellem kunden og ekspedienten i mange detailbutikker.

På præcis samme måde ændrer det også magtbalancen i en organisation.

Ledelsen har ikke mulighed for at vide alt om alting. Det er umuligt at gennemskue, hvilke nye tendenser der er reelle trusler og muligheder, og hvilke der er en storm i et glas vand. Så er det nemt at blive angst for at virke uvidende, fokusere på det forkerte, falde bagud og blive disruptet.

Ledelsen føler sig mindre i kontrol

Hvorfor giver den lette adgang til information ikke ledelsen tryghed, lige som den digitalt indfødte?

Det er et godt spørgsmål. Mit bedste bud er, at selv om vi har alt til rådighed, så har vi også mindre overblik end nogensinde før. Derfor har vi en mindre oplevet følelse af sikkerhed og kontrol.

Jeg hører ofte, at ledelsen føler sig mindre i kontrol nu, end sidste gang de købte en ERP-løsning. Beslutningen virker mindre overskuelig.

Det har en markant indflydelse på, hvordan virksomheder køber ERP-løsninger i dag.