Byg din egen AI-chatbot med Microsoft Copilot Studio

Her kan du læse, hvad Nicolai fortæller i videoen

Velkommen til. I dag skal vi snakke lidt om Microsoft Copilot og Microsoft Copilot Studio.

Der bliver lidt for alle, fordi vi kommer til at kaste lidt med kasser, kigge på teori og kigge på, hvad man kan bruge det til, samt eksempler og gode idéer.

Og for dem, som er mere hands-on, så kommer vi også til at kigge lidt på, hvordan ser det ud, når man har bygget en chatbot, og man putter den på en hjemmeside.

Men vi kommer også til at kigge lidt på, hvordan man bygger den og logger ind osv.

En lille teaser, vi kommer til at bygge en Copilot på mellem 15 og 20 minutter.

Så velkommen til.

Hvad er Copilot? 

Inden vi hopper direkte ud i det, så tænker jeg egentlig, at jeg lige vil sætte scenen for, hvad er Copilot?

Fordi når jeg siger Copilot Studio, så er det klart, så er der jo også noget, der hedder Copilot.

Og Copilot i Microsoft-verdenen er Microsofts svar på en AI-løsning, eller en kunstig intelligent løsning, til at hjælpe brugerne.

Og hvis man kigger på de billeder, jeg har taget med her, så er det ret tydeligt at se, at Microsoft satser stort på det, og der er et hav af Copilots rundt omkring i forskellige produkter.

Et af Copilot-produkterne er så Copilot Studio, som ligger ude til højre i cirklen, sådan cirka midt for, som en del af Power Platformen.

Og de Copilots, man ser på det her billede, det er en masse Copilots, som Microsoft har bygget, som er lagt ind i forskellige produkter, de allerede har.

Så der er en i Teams, der er en i Outlook, der kan hjælpe jer med at skrive nye e-mails, eller lave drafts til e-mails.

Hvad er Copilot Studio? 

Når vi så snakker Copilot Studio, så hopper vi lige videre til næste billede. Copilot Studio er et værktøj, som er en del af Power Platformen.

Og jeg vil ikke bruge en masse tid på at snakke om Power Platformen, for det har jeg gjort i utallige andre videoer, så hvis ikke man ved, hvad det er, så kan man hoppe tilbage og se det.

Men Copilot Studio er et værktøj, hvor man så kan bygge sine egne Copilots, eller man kan faktisk også med nogle enkelte af de eksisterende Copilots, udvide dem, men det vender vi tilbage til, når jeg viser, hvordan man bygger dem senere.

Copilot Studio er en del af Power Platformen, og det er egentlig bare for at sige, at det betyder også, at man har alle de fordele, som der følger med Power Platformen.

I den sammenhæng særligt det, der hedder Data Connectors, nederst til venstre på billedet her, og det er muligheden for at connecte til andre datakilder rundt omkring i ens systemlandskab, stortset uanset, hvad det er.

Og det er så det, jeg vil vise på det sidste billede. På nuværende tidspunkt, er der 1136 Data Connectors, til forskellige online services, som man kan connecte til og arbejde med.

Og nu har jeg bare lige taget et udsnit af nogle af dem med.

Og her ser man selvfølgelig både Business Central og Dataverse, altså CRM-databasen, som jo er det, vi i hvert fald her hos Abakion arbejder mest med.

Men der er også SAP, der er Standard SQL, der er GitHub, der er Teams, der er Jira, Dropbox, you name it. Og dem er der 1136 af.

Så der er rig mulighed for at arbejde med det data, man har i sine datakilder, uanset om man arbejder med Microsoft-produkter, eller om man bruger SAP-servicesystem, eller Salesforce-servicesystem, eller hvad det måtte være.

Det var sådan set det, jeg havde at sige om Copilot generelt. Så jeg synes, vi skal hoppe ud i og kigge lidt på, hvad er Copilot Studio mere specifikt, og hvad kan man bruge det til, og hvem skal bruge det?

Nu synes jeg, vi skal snakke lidt om nogle eksempler, jeg har taget med.

Hvem har ansvaret for et copilot-projekt? 

Men inden vi hopper ud i eksemplerne, så kan jeg godt tænke mig lige at snakke lidt om ansvaret for sådan et Copilot-studio-projekt eller Copilot-projekt

Jeg oplever, at der er sådan en generel idé om, i organisationer, vi snakker med om det her, at det er, folk ligner sig tilbage og siger, det der Copilot og AI og kunstig intelligens, det handler om IT, så det er noget, IT tager sig af. Så jeg vil godt lige sætte nogle ord på, hvem der har hvilket ansvar i sådan et projekt.

Og der er det ret vigtigt at sige, at det er jo, ligesom hvis du skal have et nyt ERP-system, eller du skal have et nyt CRM-system, eller du skal have en ny CMS-system til din hjemmeside, så er det jo dem, der sidder med det forretningsben i dagligdagen, som er med til at bestemme, hvad for et produkt har vi brug for, hvordan har vi brug for produkter, hvordan skal produktet sættes op. Det er nøjagtigt det samme her, hvis du spørger mig.

Så det er forretningsfolkene fra HR eller kundeservice eller salg eller hvad det nu måtte være, som har et behov for at få en chatbot, der kan hjælpe dem med at gøre deres dagligdag bedre.

Og hvis man så vender det om, så er det klart en nødvendighed, at de får noget støtte fra IT. Og den støtte, de skal have fra IT, den handler jo om sikkerhed. Den handler om infrastruktur, den handler om governance, det handler om opsætning.

Men det er bare vigtigt at sige, at der er to ben i det der. Og den del, der handler om at få idéen og drive det, den ligger i min optik hos forretningen og ikke hos IT.

Og det var egentlig det, jeg gerne lige ville sige omkring ejerskab og ansvar.

Eksempler på copilots

Og så er der de her eksempler, som jeg har taget med. Og jeg har godt tænkt mig, at vi lige starter med den her.

Der står kundeservice på den, og det gør der fordi, at det måske nok er det mest kendte eksempel, på hvor man kan bruge en chatbot, hvis man kigger tilbage over de sidste fem år eller et eller andet.

Og der er det sådan, at der er rigtig mange organisationer, der har implementeret chatbots. Og der har man så siddet og kodet en eller anden chatbot, som kan svare på de mest gengældsige spørgsmål. Ellers så kan den oprette en support-sag, og så kan den stille dig videre til en eller anden kundeservice medarbejder.

Og der er bare sket en kæmpe udvikling i produktet nu, eller i de produkter, der er til det her nu. Så her kan du bygge en chatbot, som kan svare på produktspørgsmål.

Den kan hjælpe dig med at oprette returlabels, hvis du skal sende noget retur, fordi det er i stykker under fragt, eller hvad det måtte være. Den kan svare på spørgsmål om produkter, den kan sende dig manualer, alle sådan nogle ting.

En kundeserviceorganisation kan få rigtig stor værdi af at implementere sådan en chatbot, og det er til forholdsvis lave omkostninger i forhold til den værdi, jeg mener, man kan få ud af at gøre det.

Baglæns med ham her.

Så lad os prøve at tage denne her for sjov. Der står vidensdeling.

Og vidensdeling i en chatbot handler sådan set i den her sammenhæng om, at man kan lave en chatbot, og så kan man give den adgang til viden.

Internt eller eksternt i sin organisation. Og så kan man lade den svare på spørgsmål ud fra det. Så det er jo også en del af det, vi snakkede om med kundeservices. Den kan svare på produktspecifikke ting og sådan noget.

Den kan svare på alle mulige ting, hvis du giver den adgang.

Og jeg har faktisk et eksempel med, som vi kommer til at kigge på lidt senere, hvor vi har bygget en vidensdelingschatbot ovenpå det, der hedder UseDynamics, som er sådan en læringsform til Business Central user eller brugere.

Og der kan man i den chatbot spørge om ting, og så vil der være referencer til videoer, hvor den har fundet i transskriberingen af den video svaret på det, der er blevet spurgt om.

Så giver den dig det skriftlige svar og laver en reference til den side, hvor videoen er. Så kan man gå ind og se den video for eksempel.

Så det er et eksempel, jeg også har med, vi kigger på lidt senere i dag.

Så er der den her, der hedder salgsspørgsmål eller sælgere. Og noget af den læner sig lidt op af kundeservice, fordi den jo også kan svare på spørgsmål omkring specifikke produkter, specifikke modeller, specifikke modelnumre, hvad er det nu måtte være.

Og det er jo igen, fordi man ligesom med vidensdelingschatbotten giver den adgang til de informationer, man har om sine produkter.

Men noget af det, som kunne være rigtig interessant at kigge på med sådan en her, det var jo også at sige, når så en eller anden har været på vores hjemmeside og rækket ud til chatbotten for at stille spørgsmål omkring produkter, så ville man kunne foreslå, hvad siger du til at få en halvtimes session med en af vores sælgere.

Fordi tilbage til det, vi snakkede om i starten med Power Platform, så kan man jo via de her mange dataforbindelser eller connectors få fat i sælgernes kalender, og så ville man jo kunne oprette nogle timeslots, som var tilgængelige og på den måde kunne udstille ledige tider hos sælgere.

Og booke det direkte i sælgernes kalender, uden at der er en, i hvert fald fra virksomhedens side, menneskelig interaktion.

Det er klart, at slutbrugeren er jo et menneske, der har en menneskelig interaktion, men i det her tilfælde med en chatbot, som så booker en tid i kalenderen hos sælgeren, fordi sælgeren allerede har proklameret eller gjort det klart, at han er tilgængelig på det her tidspunkt.

Så er der den her, der hedder Human Resources eller HR.

Det er jo sådan en bot, som jeg tænker, mange virksomheder ville have rigtig stor glæde af, fordi interne politikker og personalegoder og muligheder og alt muligt andet, bare vokser og vokser og vokser. Det fungerer forskelligt i forskellige organisationer.

Og der ville man så kunne give sådan en chatbot adgang til ens HR oplysninger, og så ville den kunne svare på spørgsmål omkring lige præcis ens egen virksomheds regler og vilkår og sådan noget.

Så man ville kunne spørge den, hvad er basisvilkårene for mig som far eller for mig som mor lige nu?

Og hvis man så opdaterer de basisvilkår i den dokumentation, man har afleveret til chatbotten, jamen så næste gang, der er nogen, der spørger, så vil svaret være et andet, fordi nu er den videnskilde, som chatbotten svarer udefra, den har ændret sig.

Og botten går bare ned og finder svaret, når den bliver spurgt.

Så det er ikke fordi, at den er hardcoded til at vide, at reglerne er sådan og sådan.

Så det ville være et eksempel på en HR-bot.

Den sidste, det er den, der hedder Godkendelser.

Og tanken med den er, at man kan lave en chatbot, som man kan stille spørgsmål til vedrørende, hvad er godkendelsesreglerne, hvornår skal noget godkendes, hvornår skal noget ikke godkendes.

Og så vil man jo, hvis man kan lave et regelsæt for, hvornår noget kan godkendes, så vil man jo også kunne få den til at godkende tingene automatisk.

Så hvis der er en regel for, at hvis der ikke er en difference i en indkøbsordre og en faktura, og den er under et eller andet beløb, så bare godkend den. Og så vil man jo også kunne få den til at godkende tingene automatisk.

Hvis nu der så er et eller andet, der gør, at det ikke kan godkendes automatisk, så i stedet for, at vi skal sende 10 e-mails til direktøren, før han opdager, at han har fået den mail, og den ikke er for langt nede under alt muligt andet, der er blevet prioriteret, jamen så ville vi kunne få chatbotten til at række ud til ham på Teams, eller række ud til en gruppe af ledere på Teams på mail, sms, hvordan vi nu vælger at gøre det.

Og når de så svarer, så ville chatbotten kunne gribe det svar og behandle det, ligesom når den laver en automatisk godkendelse. Fordi nu har den jo fået at vide, at nu er det godkendt, ligesom hvis den får at vide, at nu er det godkendt, fordi det er automatisk, at det er godkendt.

For den, at det er det samme, når det er godkendt, så er det godkendt, så skal den køre en eller anden række af processer.

Så det var tanken med de her godkendelser.

Og det var sådan set de eksempler, jeg lige havde taget med.

Og så kan man sige, så er der jo et hav af eksempler rundt omkring, og der er helt sikkert mange eksempler hos forskellige virksomheder. Og nogle af dem er jo også virksomhedsspecifikke, fordi det er ikke alle virksomheder, der har de samme regler og de samme regler.

Så hvis du sidder med en eller anden idé, så vær ikke nervøs, ræk ud, skriv til mig. Så vil jeg gerne have hjælp med at spare og se, om det i min optik giver mening at bygge en chatbot på den tanke, I sidder med.

Byg en Chatbot på under 20 min

Nu ser vi et eksempel på, hvordan sådan en chatbot tager sig ud, når den bliver lagt ud på en hjemmeside. Men inden vi sådan for alvor kigger på det, så teaser jeg i starten for, at vi kan bygge sådan en på et sted mellem 15 og 20 minutter. Så lad os lige hoppe ind og se, hvordan man gør.

Vi kommer til at tage udgangspunkt i et af de eksempler, vi også snakker om i den her video. Så jeg finder lige en kasse frem.

Vi tager fat i den her vidensdelingskasse, og det gør vi ved at kigge på at lave en chatbot, som kan svare på spørgsmål inden fra Use Dynamics, som er sådan en hjemmeside, hvor man kan finde forskellige brugermanualer eller brugerguides til Dynamics 365 produkter.

For at komme i gang, så det første man gør, det er, at man åbner en browser på sin computer.

Og så går man ind på den hjemmeside, der hedder web.powerva.microsoft.com.

Og så bliver man bedt om at logge ind. Og det gør man ved at skrive sin e-mailadresse. Og det her er selvfølgelig en arbejdsmailadresse, som har adgang til alle de her ting.

Og så taster man sin e-mailadresse og sin adgangskode. Så nu er vi logget ind. Og man har sådan nogle forskellige muligheder. Udover at man kan bygge en ny Copilot helt fra bunden.

Så kan man også gøre det, at man kan lave det, der hedder Copilot Handlinger eller Copilot Actions, som er tilføjelser til eksisterende Copilots.

Så hvis man kender den, der hedder Microsoft 365 Copilot, så kan man faktisk udvide den med at lave en Copilot handling.

Det er ikke det, vi kommer til at kigge på i dag. Jeg siger bare lige, at det er en mulighed, der er her.

Det kan også lade sig gøre at lave ændringer til den, der hedder Copilot for Sales, som er i Dynamics 365 for Sales.

I dag kommer vi til at starte helt fra scratch.

Man kan enten starte helt fra scratch med den her, der hedder Ny Copilot. Eller så kan man scrolle ned her. Og så er der en række skabeloner.

Og der kan I se, at noget af det er så nyt, så det faktisk ikke engang er kommet ud endnu.

Der er noget CV match og noget trivselsundersøgelser og sådan noget, som man kan lave chatbots til, hvor der kommer en skabelon, men som er lige på trapperne. Så den er ikke engang kommet endnu.

Vi trykker på den her, der hedder Ny Copilot. Og så får vi sådan nogle helt basale spørgsmål.

Vi skal give den et navn, en beskrivelse, en vejledning. Vælge et sprog og potentielt tilføje nogle videnskilder.

Man kan gøre det her, når man opretter den. Jeg kommer til at vise jer om lidt, hvordan man gør det, når man kan konfigurere den. Så jeg kommer ikke til at tilføje nogen lige her, mens vi opretter den.

Men hvis nu vi kalder den her for UseDynamics Chatbot for eksempel.

Og så kan man give den et eller andet ikon. Vi kan lige trykke her og sige Skift ikon. Og så har vi ikon her. Bum. Så kom der sådan en fin lille robot. Det synes jeg var lidt sjovere end det der standardlogo. Vi gør sådan der.

Og her i beskrivelsen skriver jeg, at det der er en chatbot, som kan bruges til at besvare spørgsmål baseret på viden fra usdynamics.com.

I vejledninger, der kan man skrive en vejledning til sin chatbot. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor det bliver brugt til. Men man kan tilføje noget. Vi vælger bare lige at lade være i den her situation. Og lige nu vælger vi dansk sprog. Og det gør vi bare for demoens skyld.

UseDynamics.com er faktisk en engelsk hjemmeside.

Men på trods af det, så kan vi lave en chatbot, som vi kommunikerer med på dansk. Og så kan AI-delen godt finde ud af, at når vi stiller et spørgsmål på dansk, så oversætter den bare spørgsmålet til engelsk. Finder svaret på engelsk, oversætter svaret til dansk.

Så det her, det er det, der skal til for at oprette den.

Vi kan måske lige vise. Der er en række forskellige sprog, der er understøttet. Engelsk, forskellige af de der standardsprog, som er mange steder. Kinesisk, tysk, japansk osv. Vi holder os på dansk og trykker opret.

Og så går der lige et øjeblik, mens Copilot laver sin magi i Copilot og opretter tingene for os.

Det var den færdig med der.

Og så kan I se her, I har en bot herovre, der hedder UseDynamics Chat. Og så kan man tilføje forskellige ting med den.

Det allerførste, vi kommer til at kigge på, hvis vi går ud på oversigten.

Så kan man se de her ting, vi lige har angivet. Der kan man sætte nogle forskellige ting op. Det vender vi tilbage til om lidt.

Hvis man går i den, der hedder Emner her, så er der en række emner, som er prækonfigureret fra systemet.

Og det er bl.a. en velkomstmeddelelse. Så hvis vi nu trykker her, så er der en, der hedder Start på samtale hernede.

Jeg lukker lige den her testen, bare for at få noget mere plads.

Så er der sådan et designbillede heraf, hvad den gør, når samtalen starter, det vil sige, når man åbner en chatbot på hjemmesiden. Så giver den en eller anden besked. Og der giver den den her besked, hvor der står, ”Hej, jeg er *navn på en bot*”, og så noget forskelligt besked.

Bare for at vise jer det, så kan vi lige lave en eller anden lille rettelse. Vi kan sige ”Jeg er en virtuel assistent, som kan besvare spørgsmål. Baseret på viden fra denne hjemmeside.” Så står der noget med, ”Bare så du ved det, så bruger jeg nogle gange kunstig intelligens til at besvare dine spørgsmål.” Det må vi hellere lade stå, bare så har vi ikke trådt nogen over tæerne.

Og så er der noget generisk information, og hvis du har tilføjet hjemmesider som videnskilder, så bruger den det.

Lad os fjerne det. Og så siger vi igennem. Sådan der.

Og nu har vi opdateret velkomstbeskeden, som botten giver, når man kommunikerer med den. Hvis vi så går tilbage til oversigten. Så under den, der hedder viden, der er der to ting, man skal være opmærksom på.

Den første er, om man vil tillade, at kunstig intelligens bruger sin egen generelle viden. Og det, hvis man trykker på ”Få mere viden”, nu gider jeg ikke gå ud i alle mulige andre sider og finde alt muligt, men det, det i virkeligheden handler om, det er et spørgsmål om, om man vil lade chatbotten spørge OpenAI. Azure OpenAI. Og få generelt AI i viden, og ikke kun bruge de videnskilder, som man har tildelt den.

I det her tilfælde, der vælger vi at slå den fra. I kan også se, det står faktisk her, at når den er deaktiveret, bruger din chatbot ikke AI standardviden, men refererer kun til de videnskilder, der er angivet under viden.

Og det er det, vi gerne vil lige i det her tilfælde.

Der kan være masser af scenarier, hvor man ville lade det der være slået til, men for at simplificere det, så slår vi det lige fra her.

Hvis vi så siger tilføje viden her. Så har jeg et hav af forskellige muligheder.

Jeg kan tilføje offentlige websider. Jeg kan tilføje data fra min dataverse. Jeg kan tilføje filer.

Så hvis jeg har tekstfiler med for eksempel HR regler for ferie, barsel eller sygdom, så kan jeg tilføje den tekstfil her, og så vil den kunne læse den, og finde de informationer, som den har brug for.

Man kan lade den slå op i filer i SharePoint eller OneDrive, Jira, Salesforce, Saab. You name it. Der er masser af muligheder.

Vi vælger offentlige websider. Og her er der så noget, man skal være opmærksom på, fordi der er to sti-regler.

Og den ene er, at man ikke kan bede den om at starte længere end to lag nede i en hjemmeside.

Det vil sige, hvis man går ind på learn.Microsoft.com, så kan man gå på learn.Microsoft.com/training/dynamics365, og så kan man ikke gå længere ned.

Men når du spørger chatbotten om noget, så går den selv yderligere fem lag ned.

Det vil sige, at hvis du starter helt ude i roden, så går den fem lag ned derfra.

Hvis du starter to lag nede, så går den fem lag ned derfra.

Det skal man bare være opmærksom på, når man angiver de her forskellige kilder til forskellig viden.

Her kunne det jo være sjovt, at vi snakker om UseDynamics, så at tilføje UseDynamics.com. Og så siger vi tilføj.

Og så for at sikre, at vi ikke ender med at have sider af UseDynamics, den ikke kommer ned i, så hvis nu vi trykker på Business Central, så starter vi bare et niveau lavere.

Så det tager vi lige med, bare for at sikre, hvis nu der ligger noget viden i lag nummer seks, vi gerne vil have fat i, at vi så ikke begrænser os. Så den hiver vi med ud, den der URL. Og smider herover. Og siger tilføj.

Og så gør vi lige det samme for apps og for courses, bare fordi så har vi det i hvert fald med.

Og nu har vi tilføjet de her fire forskellige datakilder, eller videnskilder. Hvilket vil sige, at det er fire steder, den vil søge, når man beder chatbotten om at svare på et eller andet.

Hvis jeg tilføjer, så står den lige og trykker på dette øjeblik.

Sådan der.

Og hvis vi går over i viden, så kan jeg se allerede nu, står der faktisk i status her, at den er klar. Det vil sige, at nu har den fået skabt en forbindelse til hjemmesiden, og kan begynde at søge efter viden derude.

Så er der det her med handlinger.

Det er ikke noget, vi kommer til at vise en hel masse om i dag. Men i nogle af eksemplerne, vi snakker om i videoen, der snakker vi også om det her med, at man kan få booket en tid i en sælgers kalender.

Eller man kan få oprettet en godkendelse i Business Central, eller hvad det nu måtte være.

Det gør man via de her handlinger. Så der laver man en handling, som så kalder ud i de forskellige datakilder og gør det, man har brug for at gøre. Så det er herinde, man laver det.

Når man så har brug for at få den her chatbot ud og leve på en eller anden hjemmeside, nu kan I se, der er et publiceringsstatus hernede, der står not published.

Så kan man enten trykke publicere hernede. Eller man kan finde den her knap, der er lidt større og lidt nemmere at finde der hedder publicere heroppe.

Og så har man også muligheden for at teste. Tests kan man godt gøre uden at publicere.

Så man kan godt sidde, når man bygger den, løbende og skrive ting til den. Og spørge den og få svar frem og tilbage.

Jeg kommer til at vise jer den ude på hjemmesiden, så jeg gider ikke bruge en masse tid på at dykke ned i det her testværktøj.

Men det er fuldstændig ligesom at skrive med den på en hjemmeside. Så kan man stille den spørgsmål. Når man trykker på publicere her. Og trykker publicere.

Så betyder det, at nu er chatbotten gjort færdig eller klar til, at man kan putte den ud og svare på spørgsmål et eller andet sted.

I vores scenarie kommer vi til at putte den på usdynamics.com.

Men det kunne også være, at man ville have den i Teams. Eller svare på beskeder på ens Facebook side. Eller ens Instagram. Eller Twitter. Eller Trustpilot. Eller hvad det nu måtte være. Så det man kan.

Hvis man trykker på det her lille plus 1. Så er der en, der hedder kanaler.

Hvis man klikker på kanaler. Så har man forskellige kanaler her.

Og der kan I se. Det har jeg slet ikke nævnt. Men der er faktisk også noget, der hedder telefoni. Så man kan også lave en chatbot, som kan tale. Og så kan man koble den op imod sit telefonsystem. Det kommer vi ikke til at dykke mere ned i i dag. Men det er bare for at sige, at det er en mulighed.

Og så kan man putte den i Microsoft Teams.

Og så er vi jo der, hvor jeg kunne rigtig godt tænke mig at putte den på et brugerdefineret websted. Og der står så her, at det kan jeg ikke. Og det kan jeg ikke, fordi det er helt med vilje, at jeg har gået herind uden at have gjort det tilgængeligt.

Det kan jeg ikke, fordi lige nu, når man opretter en bot fra default. Så er den i det, der hedder godkendelsestilstand.

Det vil sige, at man skal være logget ind i organisationen, hvor chatbotten er før man kan kommunikere med den.

Hvis man vælger at klikke på det her, der hedder godkendelsesindstillinger heroppe, som ligger under indstillinger, så hvis jeg klikker her, så er der noget, der hedder sikkerhed. Og under godkendelse, der kan jeg så vælge at sige, hvem er det, der må kommunikere med den her.

Er det nogen, som jeg har godkendt manuelt. Det kunne være, at det kun var ledelseslaget i en eller anden organisation. Så vælger jeg dem manuelt. Eller jeg vil kun dele den med en specifik medarbejder, fordi vi sidder og tester noget. Så gør jeg det.

Godkendt med Microsoft. Så er det, hvad hedder det. Azure Entra. Altså det gamle AD. Så der er det, det der bestemmer, hvad for nogle brugere, der må komme derind. Og så kan man putte det i Teams og i PowerApps.

Og så er der den her med ingen godkendelse. Det vil sige, at alle kan kommunikere med chatbotten, hvis man giver dem en URL til, hvor den er. Så det vælger vi at sige ja til.

Og så kommer den op og siger, at hvis du ingen godkendelse har, så betyder det, at alle, der har adgang til botten, kan kommunikere med den uden at logge på. Det er bare sådan en sikkerhedsting, de lige skal sige. Vær opmærksom på, at du giver alle adgang.

Og hvis vi hopper tilbage til chatbotten her, og hopper over i kanaler, så kan I se, at nu er de alle sammen tilgængelige igen.

Der er alt muligt Twilio, Telegram, Skype, Facebook, Slack, forskellige hjemmesider, mobilapps. Det er powerapps, det her. Der er nogle forskellige standardapps hernede. Zendesk osv.

Vi kommer til at vælge noget, der hedder brugerdefineret websted. Og så er der her en iframe, som man kan tage.

Og så kan man kopiere den og putte den ud på sin hjemmeside.

Lige præcis her, der er der en lille udfordring i forhold til, hvordan chatbots normalt bruges, fordi hvis du bare tager den her iframe og kopierer den og putter den ud på din hjemmeside, så ligger den så bare som et element, der fylder fuldt bredt af din hjemmeside med en eller anden given højde, som du lægger den ind med.

Jeg er ikke HTML eller CSS specialist, men jeg kan sagtens hjælpe med at bygge et lille HTML og CSS op omkring det her, så den ligner en chatbot, som vi kender den.

Det kommer I også til at se, når vi viser, hvordan den her chatbot tager sig ud på UseDynamics om lidt.

Men der kan I se, at den bliver til sådan en lille widget nede i hjørnet, som man kan trykke på, ligesom på alle mulige andre hjemmesider.

Men hvis man bare kopierer det her stykke kode og putter det ind på sin hjemmeside, så får man sin chatbot derind.

Vi kan faktisk, bare lige for sjov, kan vi lige prøve at gøre sådan her.

Så siger vi notepad. Sådan. Så siger vi Ctrl-V. File. Save as. Og så lægger vi den bare lige på skrivebordet.

Og kalder den for copilot.html. Sådan der. Og hvis vi så hopper på skrivebordet. Og åbner den her copilot.html.

Den er her. Bum. Så kan I se, så vil den se sådan her ud. Og så kan man begynde at kommunikere med den.

Hvis man ”bare har brug for en chatbot”, som kan svare på spørgsmål baseret på nogle videnskilder, som man giver den, og det er det, så behøver man faktisk ikke at gøre mere, end det vi har gjort nu.

Og så kan det sagtens være, at vi vender tilbage med en udvidet video på et eller andet tidspunkt, hvor vi får den til at oprette nogle sager i et kundeservicesystem.

Og ellers hvis I har et eller andet eksempel, hvor I tænker, det lyder spændende, jeg kunne godt tænke mig, at den lige kunne lidt mere, så kom og spørg, så kan vi helt sikkert godt bygge noget rettet mod jeres specifikke scenarie.

Så det er sådan, man umiddelbart bygger en copilot med Copilot Studio.

Hvordan ser vores chatbot ud på en hjemmeside?

Nu synes jeg, vi skal prøve at kigge på, hvordan den chatbot vi så har bygget ser ud, når vi putter den ud på usedynamics.com.

Så det eksempel vi har her med vidensdeling. Det har vi jo bygget. Lagt ud på usedynamics.com.

Jeg åbner browseren og går ind på usedynamics.com og så nede i højre hjørne kan I se den her lille chat widget.

(Se video, for at se demo af chatbot, hvor Nicolai stiller den tre forskellige spørgsmål)

Nu har I set, hvordan den kan se ud, hvis man vælger at udstille den på en hjemmeside og har givet den en lille smule CSS.

Det kunne som sagt også have været i Facebook eller i alle mulige andre kanaler. Men her var et eksempel på, hvis man lægger den på sin hjemmeside.

Det var det, jeg havde taget med i dag, så jeg håber, at det har været lærerigt og givet lidt inspiration.

Hvis man sidder tilbage med en idé eller en tanke om, at noget der kunne være fedt at kigge på, så kig på Abakions hjemmeside eller ræk ud til mig.

Så vil jeg med glæde hjælpe jer og kigge lidt ind i, hvad vi kan finde ud af sammen.