Første frigivelsesbølge fra Microsoft er skyllet ind over os, og hvis du, ligesom jeg, altid er spændt på hvordan nyhederne kan påvirke dagligdagen så bør du læse med her.

Jeg nævner de 9 fedeste features i Dynamics 365 for Sales, som du bør holde øje med.

Optimeret grænseflade øger produktivitet

Der er ingen tvivl om, at Microsoft bestræber sig på at skabe et godt arbejdsflow i brugernes arbejdsgange. Vi ser mere og mere, at den projektorienterede organisation er i fremgang. Den tendens har Microsoft opsnappet og kommer derfor i højere grad til at understøtte projektmetodikken i forskellige arbejdsprocesser.

Det ser vi bl.a. komme til udtryk i et forbedret Activity Grid som gør dig i stand til at udføre flere handlinger, uden at navigere væk fra din hovedaktivitetsside. Du vil fx komme til at opleve træk og slip-funktionalitet som gør det supernemt når du arbejder projektorienteret, fordi du hurtigt kan se og opdatere de forskellige etaper i dine igangværende aktiviteter.

Du vil også få glæde af drag and drop funktionaliteten i dit Calender View som kommer i et nyt visuelt design med en nem og overskuelig oversigt, over dine daglige aktiviteter.

Calender View:

calendar-view_rw12020

Sales

Jeg var lidt inde på det med det gode arbejdsflow i starten af artiklen, og en af de features der især kommer til at understøtte dit flow, er Opportunity Kanban View.

Kanban-konceptet virker måske som en lille ting, men det gør, at du pludselig kan begynde at arbejde med dine salgs muligheder meget mere visuelt. Indtil nu, har vi skulle ind på hver enkelt salgsmulighed, så har vi skulle åbne salgsmuligheden, og inde på salgsmuligheden skifte den til de forskellige stadier. Nu bliver det rigtig lækkert, fordi vi også her får glæde af træk-og-slip funktionaliteten så vi bare kan trække den over i de nye etaper.

Kanban view:

Dynamics 365 for Sales kanban view

Customer Service

Customer Service modulet har hovedsagelig fokus på performance og usability opgraderinger.
Det betyder, at det vil være lidt mindre rettelser af det eksisterende system, men til gengæld er der nogle ting som bliver gjort lidt lettere at udfylde.

Forbedringerne her er rigtig gode nyheder for blandt andre travle kundeserviceagenter, som vil få glæde af den forbedret adgang samt forbedret navigation.

Knowledge capabilities kommer fx med et forbedret layout af videnartikler. Det vil bl.a. omfatte søgeresultater, give visning på fuld skærm samt give en bredere søgning uden for konteksten af de enkelte sager.

Service Scheduling

Hos Abakion er Service Scheduling et af de moduler vi bruger en del tid på. Både på vores Field Service projekter, men også ifm. med vores bookingløsning.

Det jeg er særligt vild med i modulet er, at Microsoft har optimeret måden man planlægger og booker sine ressourcer på. Indtil nu har man skulle kende hele processen, men med forbedringerne for næste release bliver det lidt mere intuitivt.

Fx kommer vi til at opleve et schedule board, hvorfra det bliver nemmere at administrere sin planlægning samt en work hour calendar med forenklet navigation. Det er en feature som vores kunder uden tvivl kommer til at få glæde af.

Field Service

I Field Service modulet er der især to store nyheder, som jeg synes fortjener at blive nævnt.

Den første er Requirement Dependencies som basalt set betyder, at vi kan begynde at strukturere vores processer bedre og på den måde optimere vores arbejdsgange.

Lad os sige at du er serviceteknikker og du skal ud og fikse en kaffemaskine. Du skal tjekke nogle forskellige knapper, så skal du lige køre en rapport, tjekke at grinderen fungerer som den skal og måske også skifte filter og fylde ny kaffe i maskinen. Det er en lang tjekliste, du som serviceteknikker er nødt til at lave og selv sørge for at følge. Problemet er bare, at hvis du er kørt afsted for at tjekke en kaffemaskine, uden at tjekke, at du har den dims med, som er påkrævet for rent faktisk at kunne reparere maskinen, så er det et kæmpe tidsspilde fordi du så er nødt til at køre hjem igen og hente dimsen.

Med dependencies kan vi nu gå ind og sikre processen ved at sige, at du slet ikke kan få lov til at køre, før du kan tjekke af, at du har hentet dimsen fra lageret som noget af det første. Det er en feature som vi har savnet i rigtig lang. Det svarer lidt til, at vi kan gå ind og sørge for, at trapperne bliver vasket oppefra – det er nu engang sådan man kommer hurtigst i mål og samtidig giver det bedste resultat.

Den sidste feature jeg vil dele med dig, drejer sig om tidsregistrering. Tidsregistreringselementet af Field Service modulet bliver fremover langt federe og nemmere at arbejde med.

Alle som kender til tidsregistrering ved også, at det kan være lidt af en pixeleret affære. Men med Technician time tracking er tidsregistreringen hurtigt overstået og gør dig i stand til at kaste dig over dagens næste opgave, uden at tøve.

Opgraderingen betyder, at når du som serviceteknikker kommer ud for at reparere kaffemaskinen, så kan du starte din app op på din telefon med den arbejdsopgave som du skal udføre og trykke start på timetrackeren. Når du så er færdig med opgaven og trykker stop, så bliver din tidsregistrering kørt helt automatisk ind i CRM-systemet med det samme.

Vil du vide mere?

Det var blot et uddrag af nyhederne i første frigivelsesbølge 2020 af Dynamics 365 for Sales. Hvis du selv vil dykke ned i de resterende nyheder, så har Microsoft et omfattende materiale tilgængeligt her.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi rådgiver dig gerne og hjælper dig på vej til den bedste løsning for din forretning.