200 spørgsmål til din Dynamics 365 Business Central
Dette er 2. udgave af bogen “De 159 vigtigste spørgsmål til din Dynamics NAV”.

Dynamics 365 Business Central
De 200 vigtigste spørgsmål

Denne bog er en gennemgang af alle de behov, du bør kortlægge, når du kigger på et nyt ERP-system, især når der er tale om Dynamics 365 Business Central, der før hed Dynamics NAV.

Bogen er på 220 sider, som er opdelt i 9 hovedområder:

1. Dit projekt
2. Din strategi
3. Dine processer

4. Salg
5. Indkøb og planlægning
6. Lager

7. Produktion
8. Finans
9. Teknik

Undervejs gennemgår jeg din virksomheds behov og stiller spørgsmål, som du skal besvare. Derefter er du rigtig godt klædt på til at tale med din ERP-leverandør.

Læs Dynamics NAV-bogen her

Smugkig her:

PDF med 90-siders uddrag – koster ingen penge, kun en email-adresse

  • Ved udfyldelse accepterer du at modtage et link til uddraget af bogen og email-nyhedsbrevet om forretningsløsninger fra Abakion, og du accepterer vores generelle betingelser. Du kan nemt afmelde, når du vil.

Dynamics 365-bogen som e-bog
E-bog PDF
Køb bogen som e-bog i PDF-format:
 196 kr
245 inkl. moms
Dynamics 365-bogen i trykt udgave
Trykt Hardback
Den trykte udgave udkommer:
 6. juni

spørgsmål i bog med sider

Strategi

Business Central-bogen: Dit ERP-projekt
1

Dit ERP-projekt

Jeg begynder med at skitsere, hvordan du bør gribe et ERP-projekt an i dag. Det er en model i 8 faser, men det er ikke alt det traditionelle med kravspecifikation og tilbud osv. Det er tiden løbet fra.

Jeg taler om at knytte dit ERP-projekt til forretningsmæssige målsætning, at kortlægge de ønskede gevinster, at planlægge de adfærdsændringer, som projektet medfører i organisationen, at arbejde med en projektportefølje – og hvordan du inddrager medarbejderne, så du lægger grundlaget for en effektiv forandringsledelse, som er nøglen til et succesfuldt ERP-projekt i dag.

Business Central-bogen: ERP-strategi
2

ERP-strategi og Cloud

Hvis du har mange års erfaring med Dynamics NAV, så er du sikkert vant til tilretninger, men i denne tid bør du strategisk overveje, om du helt bør undgå tilretninger.

Udviklingen fra Microsofts side går klart mod standardløsninger for at undgå tunge opgraderingsprojekter og dyre konsulenttimer.

Cloud eller ej – det er snart ikke længere et valg. Pilen peger rigtig meget mod cloud. Det er den vej, alle ERP-producenterne gerne vil have deres kunder til at gå, og det der er mest fleksibelt for kunderne. Jeg taler i den forbindelse om sikkerhed, performance og skalerbarhed, som du skal have med i ligningen.

Business Central-bogen: Overblik over dine processer
3

Overblik over dine processer

Du kommer til at slå dig på en moderne ERP-løsning, hvis du ikke er skarp på, hvilke processer du vil have understøttet – hvilke processer der er vigtige for dig – og hvilke processer du gerne vil ændre for at passe ind i ERP-løsningen.

Jeg skaber overblik for dig. Det er en kompleks tegning, men det er vigtigt at vide, hvad du vil med din ERP-løsning.

Salg

Business Central-bogen: Salgskonfiguration
4

Salgskonfiguration

Konfiguration handler grundlæggende om at kunne håndtere, hvordan konfigurerbare produkter kan sammensættes ud fra kundernes ønsker.

Jeg ser her på, hvordan kunden nemt skal kunne foretage de rigtige valg for at konfigurere sin vare, og Dynamics 365 Business Central skal sørge for alt bagved, f.eks. at kunden kun foretager lovlige valg, som du reelt kan levere,og at kunden kan træffe beslutningerne i valgfri rækkefølge.

Det er også et emne, hvordan systemet skal håndtere varerne og produktionerne, dvs. om konfigurerede varer skal oprettes, om konfiguratoren skal bruge vare-skabeloner, osv.

Business Central-bogen: Kørende sælgere
5

Kørende sælgere

Kørende sælgere og ordreoptagelse i butikker handler meget om at have en mobil adgang til Dynamics 365 Business Central. Det skal være nemt at optage en ordre, når man er på farten.

Jeg ser på den mobile enhed, der skal bruges, og selve integrationen mellem den mobile enhed og Dynamics 365 Business Central er også vigtig.

Skal den mobile klient indeholde den samme forretningslogik som Dynamics 365 Business Central – skal det med andre ord foregå online eller offline?

Business Central-bogen: Point of Sale (POS)
6

Point of Sale (POS)

POS betyder jo Point-of-Sale, og det drejer sig om at have en kasseterminal, der kan tale sammen med Dynamics 365 Business Central.

Det er et marked, som teknologisk har flyttet sig rigtig meget, og jeg gennemgår alle de funktioner, din POS måske bør understøtte i dag. Integrationen og spørgsmålet om online/offline er ret vigtigt i denne sammenhæng.

Så taler jeg også om varestruktur og lagerstyring, for mange butikker har desværre ikke nok styr på, hvad de har på hylderne, og hvornår de skal genopfylde. POS kan faktisk give både effektiv ekspedition, skarp lagerstyring og intelligent genopfyldning.

Business Central-bogen: Webshop
7

Webshop

Rigtig mange virksomheder skal bruge en webshop, og den skal hænge tæt sammen med din Dynamics 365 Business Central. Jeg begynder med at forklare, hvordan det er bedst at styre data centralt i ERP og replikere ud på webshoppen.

Det kræver, at du har styr på master data, strukturerede søgedata, varianter, html-formatterede beskrivelser, billeder, hierarkier af varer m.m. – Altså inde i Dynamics 365 Business Central.

Jeg taler også om, hvordan ERP og webshop reelt er to forskellige fag, der kræver forskellige kompetencer på holdet for at få succes.

Business Central-bogen: CRM og Marketing
8

CRM og Marketing

Virksomhedens CRM-løsning og Marketing-løsninger med kundedata bør integreres til ERP-løsningen. Jeg ser på, hvor snitfladen bør være mellem systemerne, og det er der ikke nogen generel sandhed for.

Det handler meget om, hvilke data, forretningsprocesser, afhængigheder og regler fra ERP vil skabe værdi for sælgere og marketingfolk i deres systemer.

Den smukke løsning er, at fx. sælgeren i CRM-systemet bruger indlejrede ERP-komponenter, som ERP har stillet til rådighed for CRM. Andre områder kræver god gammeldags integration.

Business Central-bogen: Dokumenter
9

Dokumenter

Løsningen skal kunne producere en masse dokumenter som f.eks. tilbud, ordrebekræftelser, følgesedler, fakturaer, kreditnotaer, kontoudtog, rykkere osv.

Efter version 2013 af Dynamics NAV er dokumenter blevet en fast udfordring, fordi ændringer blev ret omfattende. Det er også tilfældet med Dynamics 365 Business Central.

Jeg ser på, hvordan du kan få en gør-det-selv løsning til at redigere dokumenter via parameteropsætning, bruge skabeloner for dokumenter, styre mange sprog i dokumenter, og få data fra debitorer og varer til at flyde hele vejen til alle dokumenter.

Indkøb og Planlægning

Business Central-bogen: Planlægning
10

Planlægning

Jeg begynder med det klassiske dilemma mellem lagerbinding og servicegrad. Spørgsmålet er, hvordan ERP-løsningen bedst kan hjælpe dig med at opnå både høj servicegrad og lav lagerbinding?

Jeg ser på forskellige planlægningsformler, lige fra den traditionelle Wilson til den alternative planlægning, hvor Dynamics 365 Business Central kan beregne med udgangspunkt i servicegraden og lageromsætningshastigheden.

Jeg viser også, hvordan ABC-koder i mange dimensioner i Dynamics 365 Business Central kan bidrage til at optimere (og til dels automatisere) planlægningsarbejdet.

Business Central-bogen: MRP-planlægning
11

MRP-planlægning

Her dykker jeg ned i MPS, MRP og MRP2 – og de udfordringer som det typisk medfører i Dynamics 365 Business Central. Automatiseret MRP lyder dejligt, men udfordringerne opstår, når virkeligheden ændrer sig, og det gør den hele tiden.

Jeg taler om, hvordan du kan få Dynamics 365 Business Central til at planlægge omvendt med udgangspunkt i hvad der reelt kan lade sig gøre – hvordan du kan undgå massevis af ændringslinjer i MRP-beregningen – og hvordan det for de fleste virksomheder er bedst at kombinere MRP med andre planlægningsfunktioner.

Jeg kommer også ind på lagerprofiler, forecasting og en masse hverdagsudfordringer.

Business Central-bogen: Reservationer
12

Reservationer

En reservation i Dynamics 365 Business Central låser rigtig meget. Varen er bundet ”hårdt”. Det betyder, at hvis du vil omplanlægge grundet ændring i behovsdatoerne, så skal du manuelt bryde reservationen.

Hos mange virksomheder er ”bløde” reservationer (hvor systemet løbende genberegner behov og ændrer allokeringerne) nøglen til at hæve servicegraden, og jeg ser her på, hvordan du kan gribe det an.

Jeg ser også på reservationer i sammenhæng med både Warehouse Management og Salgsordrer.

Lager

Business Central-bogen: Lagerstyring
13

Lagerstyring

Inden for lagerstyring taler jeg både om finansiel lagerstyring og rigtig Warehouse Management, dvs. lagerstyring med placeringer.

Registreringsløsningen er et vigtigt emne, både valget af udstyr og integrationen til ERP. Og jeg kommer ind på, hvordan du optimerer pluk, øger servicegraden og minimerer lagerbindingen.

Så gennemgår jeg en masse funktionskrav til Dynamics 365 Business Central, fx. stregkoder, anbrud og alternative ikke-lineære måleenheder.

Business Central-bogen: Varesporing
14

Varesporing

Jeg begynder med traditionel lotnummer-sporing eller serienummer-sporing – og ser fx. på hvordan du håndterer varer udelukkende via håndscanneren.

De største udfordringer for Dynamics NAV kommer med styring af udløbsdatoer og restlevetid. Jeg snakker om, hvordan plukke-algoritmen skal håndtere restlevetid, single batch og single layer batch.

Og en særlig udfordring for pluk og lagerstyring kommer, hvis du anvender et eksternt lagerhotel.

Business Central-bogen: Master data
15

Master data

Det er ikke kun på varer, men også kunder og leverandører, at det giver mening at strukturere master data i Dynamics NAV. Og det er to forskellige udfordringer, om du vælger at indarbejde master data i Dynamics NAV eller anvende et eksternt PIM-system.

Jeg ser på strukturen for master data, sammenhæng mellem felter, visninger, filtreringer, sorteringer, enheder i separate felter, hierarkier med logiske afhængigheder – og det store udfordring: sprog-styring af master data.

Produktion

Business Central-bogen: Produktionsstyring
16

Produktionsstyring

Jeg begynder med at se på produktionsplanlægning efter flaskehalse – og hvordan du bevæger dig fra papir til registrering med en Shop Floor-løsning.

Så stiller jeg skarpt på praktikken på gulvet, hvor der er meget at vinde ved at øge tilgængeligheden og gøre registering nemt – og fx. skabe processer mellem lagerfolk og operatører, der er effektive og giver præcise registreringer.

Jeg kommer naturligvis også ind på NAV’s brugerlicenser og spørgsmålet om online/offline.

Business Central-bogen: Kvalitetskontrol
17

Kvalitetskontrol

Kvalitetskontrol er ikke et funktionsområde, der er understøttet særlig godt i Dynamics 365 Business Central. Udfordringen er at finde en løsning, som er fleksibel nok og ikke låser brugerne for meget.

Jeg har meget fokus på hårde begrænsninger i kvalitetskontrollen. Du har brug for en kvalitetskontrol-løsning, der kan spærre en vare, men hvor du fleksibelt kan opsætte, hvad den er spærret for.

Jeg kommer også ind på alt det, som ikke er produktkvalitet – for kvalitetskontrol kan nemlig udnyttes til rigtig meget.

Business Central-bogen

Finans

Business Central-bogen: Rapportering
18

Nøgletal og Rapportering

Dette afsnittet handler om, hvad en CFO bruger data til, og jeg vil tale om både finansielle og ikke-finansielle nøgletal – også nogle af de svære nøgletal, som involverer hele forsyningskæden, fx. Perfect Order Fulfillment eller Cash-to-Cash Cycle Time. Det stiller krav til din Dynamics 365 Business Central, hvis du vil rapportere på denne slags nøgletal.

I den forbindelse taler jeg naturligvis om Business Intelligence, som er blevet meget nemmere og billigere Microsoft Power BI og standardkuber til Dynamics 365 Business Central, som er lige til at gå i gang med.

Business Central-bogen: Kontoplan
19

Kontoplan

Man skulle ikke tro, at kontoplanen skulle være et emne i en bog som denne, men kontoplanen er faktisk et område, hvor mange virksomheder bør tænke nyt.

Jeg gennemgår, hvordan du bør forholde dig til kontoplanen mht. styringsbehov, og hvordan du anvende skabeloner, der kan spare konsulentarbejde til bogføringsopsætning.

Business Central-bogen: Intercompany
20

Intercompany

Hvis din virksomhed opererer internationalt – eller du har mange selskaber i Dynamics 365 Business Central, som skal integreres – så er intercompany et vigtigt emne. Du skal have styr på 2 ting: synkronisering af master data – og intercompany-transaktioner.

Jeg gennemgår, hvordan du kan få en hybrid-strategi med 2-vejs synkronisering af master data.

Den anden del er, at intercompany-transaktioner automatisk skal oprettes mellem forskellige regnskaber, og håndtering af ændringer og fejl skal du have fokus på.

Teknik

Business Central-bogen: Finansløsninger
21

Finansløsninger

Ud over store emner som kontoplanen og rapportering, så findes der en række behov inden for Finans, hvor der er stor tradition for tillægsløsninger til Dynamics 365 Business Central.

Det drejer sig fx. om betalingsløsninger, lønsafregning, rejseafregning, fakturascanning og konsolideringsregnskab.

Business Central-bogen: Integrationer
22

Integrationer

Integrationer er et vigtigt emne for Dynamics 365 Business Central, og det er også et af de dyre områder. Min anbefaling er, at du tager styringen med hele integrationsområdet, selv om det ikke er dig, der skal opsætte noget.

Jeg forklarer her, hvordan du bevarer styringen.

Jeg kommer specifikt ind på de integrationer, du har behov for på lageret (ifm. lagerstyring) og på webshoppen.

Business Central-bogen: Portaler
23

Portaler

Noget af det nye i Dynamics 365 Business Central er, at du kan stille funktioner til rådighed som en service.

Du kan bruge det til at bygge kunde- og leverandør-portaler, hvor eksterne brugere har adgang til udvalgt funktionalitet – og egentlig ikke har nogen følelse af at befinde sig i et ERP-system.

Jeg tror, at kundeportaler og leverandørportaler bliver mere og mere udbredte i den nærmeste fremtid.

Smugkig på Dynamics NAV bogen