”Jeg er overrasket over, hvor hurtigt Business Central egentlig kører. Det var det spørgsmål, jeg fik i starten – om det ville være hurtigt nok, og om det ville være stabilt nok. Men jeg må sige, at det er meget overraskende. Vi har aldrig nedbrud. Det kører altid.”

Sammi Isaksen, IT-konsulent i Eleven Australia, er en af dem der har haft fingrene helt nede i kagedejen på Microsoft Dynamics 365 Business Central løsningen. Og den er blevet gennemæltet. Sammi har nemlig klaret det hele selv, uden at kende til systemet på forhånd.

Og med visionen på plads, var det nærliggende at valget faldt på Business Central inklusive en række apps.

”Vores vision var ikke bare at gå Cloud, men det var også at have så få tilretninger som muligt.”

”Virksomheder er ikke så forskellige, hvis vi taler om den cirkel fra procure management – altså indkøbsstyring, lagerstyring og finans- og rapportering. Selvom alle mener, at de er forskellige, så viser det sig i kernen, at det er de ikke. Og der har Business Central bare opfyldt de fleste krav.”

Ville være uafhængige af hardware

Eleven Australia producerer hårprodukter og har efterhånden vokset sig til en pæn størrelse med internationalt salg og tre hovedkontorer i København, Melbourne og Los Angeles.

Og med salg spredt ud over hele verden, stillede det nogle krav til, hvad systemet skulle kunne håndtere. Det krævede en løsning, der kunne imødekomme de mange forskellige landes lovkrav, samtidig med, at det skulle understøtte forretningens vision om at være mere mobile.

”Vi ville kunne tilgå systemet fra en iPhone, iPad, PC – ligegyldigt hvor vi var – bare vi havde vores internet login.”

Blev rådet til at køre on-premise

Inden Sammi gav sig i kast med at bygge løsningen i Cloud, var han ellers blevet anbefalet at køre sit nye system på en on-premise løsning.

”På det tidspunkt fik jeg forståelsen af, at det ikke var så udbredt blandt partnerne. Det var et nyt område for mange, så vi blev rådet til at køre på en on-premise som de hostede her i DK. Så jeg fik en licens som jeg kørte i en sandbox og legede med den, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det var ikke den vej vi ville gå.”

Det var behovet for mere fleksibilitet der gjorde, at Sammi fortsatte sin søgen efter det perfekte system til deres behov.

”Jeg læste på nettet og så kom jeg ind på noget der hedder usedynamics.com. Det lød spændende og der var mange videoer. Og med min erfaring i C5 og inden for regnskab, så klikkede jeg mig igennem modulerne og tænkte ’Sammi, det her, det klarer du, fordi alle videoerne fortæller det hele’. Og så startede jeg simpelthen processen ved at fjerne alt igen fra den on-premise, og så begyndte jeg processen fra A-Z.”

Har større ambitioner endnu

Og takket været Sammis vilje og nysgerrighed – og nogle 1000+ usedynamics videoer senere – kører Eleven Australia i dag på Business Central i Cloud med 50 brugere.

Det betyder, at virksomheden nu er i mål med første fase af projektet, og Sammi er allerede i fuld gang med næste del som går på at finkæmme de interne processer og trimme systemet, der hvor der er flaskehalse.

”Vi har account managers som sidder og har problemer med at få bogført ’expenses’ på vores salgsteam der rejser rundt i verden. Så der har vi tilføjet en app til at løse det, så alt det der bliver scannet på en iPhone, ryger direkte ind i journalen i BC og så bliver det bogført derfra.”

Og det stopper ikke her. Sammi har været så begejstret for den nye løsning, at næste step er få moderselskabet Kevin Murphy med på Cloud-rejsen. En virksomhed som er 20 gange større end Eleven Australia. Også denne, skal Sammi selv køre i hus. Og hvis du spørger ham, så giver det kun mening, at han skal stå for processen.

”For os har det virket, fordi jeg tænker, at hvis man valgte alternativet og bare lod et eksternt konsulentfirma styre hele processen, så havde det selvfølgelig været langvarigt og dyrt. Og hvorfor? Jo, fordi det som gør forskellen ved at have en intern, det er, at jeg kender firmaet indefra. Jeg kender processerne. Jeg ved, hvad løsningen SKAL styre.”

Vil du også langtidssikre din forretning?

Så klik på videoen og hør mere om, hvordan Sammi er lykkedes med at tage kontrollen over sit eget IT-projekt og hvordan man lærer bedst.

Og hvis du vil høre alle erfaringerne med ERP i skyen så kan du gense alle optagelserne af de 7 indlæg lige her. Så er du godt stillet inden du indleder en dialog med din leverandør.

Erfaringer med ERP - sæson 1
De 5 ting, der gør Business Central-projektet til en succes
52.18
Af Jesper Nielsen

De 5 ting, der gør Business Central-projektet til en succes

Hvis du overvejer en Business Central-løsning fra Microsoft, så er der 5 ting, vi synes du bør have styr på.

Eleven Australia - kan man spare konsulenttimer
19:49
Af Sune Lohse

Eleven Australia rider på Business Central bølgen

Det var behovet for fleksibilitet, stabilitet og hurtige svartider, der fik Eleven Australia til at søge efter det perfekte system til deres behov.

Erhvervshusene - Dur cloud til store løsninger
22:38
Af Sune Lohse

Erhvervshusene klar til at høste Cloud-gevinsterne

Erhvervshusene kører med flest brugere i hele Skandinavien på Business Central. Se og hør, hvordan Cloud-gevinsterne bliver høstet.

AVN Gruppen slipper for ERP-opgraderinger nu
2:49
Af Abakion

AVN Gruppen slipper for ERP-opgraderinger nu

AVN Gruppen fortæller om, hvordan de opgraderede deres Dynamics NAV. Det var den sidste migrering, de nogensinde skulle igennem, fordi de nu kører på en standardløsning.

Erfaringerne fra et skabelon­baseret Business Central-projekt
Af Abakion

Erfaringerne fra et skabelon­baseret Business Central-projekt

Tabellae valgte et komprimeret migreringsprojekt, da de skulle flytte deres ERP-løsninger i Danmark, Norge og Sverige til Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Sampension sparer 50 pct. på intensivt ERP-projekt
Af Abakion

Sampension sparer 50 pct. på intensivt ERP-projekt

“Hvis vi er seriøse omkring, at vi skal skifte ERP-system, så skal vi gøre det på 20 uger.” Det gav Sampension en besparelse på 50%

Scandinavian Packaging planlægger klogere med Business Central
3:31
Af Abakion

Scandinavian Packaging planlægger klogere med Business Central

Hør hvordan Scandinavian Packaging har effektiviseret deres planlægning med Microsoft Dynamics 365 Business Central med løsningen Reverse Planning.

Eva Solo effektiviserer Warehouse Management
2:00
Af Abakion

Eva Solo effektiviserer Warehouse Management

Hør hvordan Eva Solo har effektiviseret lagerstyringen med Warehouse Management løsningen til Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Thuesen Jensen A/S styrer Master Data i Business Central
3:31
Af Abakion

Thuesen Jensen A/S styrer Master Data i Business Central

Hør Thuesen Jensen A/S fortælle om hvordan de styrer Master Data i deres Microsoft Dynamics 365 Business Central med tillægsløsningen Master Data Information.

Erfaringer med ERP - sæson 2
6:29
Af Abakion

Fairpoint Outdoors vil løse alt med Apps i Business Central

Fairpoint Outdoors endte de med at anvende næsten 20 apps fra Microsoft AppSource for at holde deres Business Central parat til fremtiden. Lyt til erfaringerne fra IT-chef Kenneth Aabenhus.

26:27
Af Abakion

Hør Rema Tip Tops strategi for at vælge de rette Apps

Rema Tip Top har en klar strategi om at løse alle behov med apps, fordi de vil være fremtidssikrede i mindst 10 år og have lave omkostninger.

Af Abakion

Landsforeningen LIVSVÆRK frigiver tid til det vigtige med nyt økonomisystem

”Det var langt vigtigere for mig, at vi kunne komme hurtigt i mål” … “projektet var 10 gange mere effektivt og 50 gange billigere, end hvad det ellers ville have kostet”

Modstrøm valgte et kort ERP-projekt
4:09
Af Abakion

Modstrøm valgte et kort ERP-projekt

“Vi foretrak et accelereret projekt. Det var hårdt, men vi kunne se lyset for enden af tunnelen hele tiden. Vi vidste hvad det ville kræve at komme i mål, og hver dag nåede vi de nødvendige milepæle for at nå frem til målstregen,” fortæller Henrik Holst Larsen, CFO Modstrøm

Firstcom Europe valgte Unbox
3:22
Af Abakion

Firstcom Europe valgte Unbox

“Unbox kommer med standardopsætning, og det var vi vanvittigt indstillet på. Vi ville have at Business Central skulle styre vores processer, mere end vi skulle lave specialtilretninger.” fortæller Helle Ommestrup, Managing Director hos Firstcom Europe (DK)

T&W Holding skiftede til ERP i skyen
1:30
Af Abakion

T&W Holding skiftede til ERP i skyen

T&W Holding skiftede fra en on-premise ERP-løsning til Business Central som Cloud-løsning. Se videoen og hør, hvordan de oplevede at komme i skyen.

AVA Group gennemfører ERP-projekt virtuelt på 14 dage
23:40
Af Abakion

AVA Group gennemfører ERP-projekt virtuelt på 14 dage

“Det har været virkelig godt, og fandtes der en Unbox vol. 2, så valgte vi at køre projektet i hus via Teams lige på stede,” siger Hans Ole Vitus, CTO & Founder

Helsam accelererer performancemål med ERP-standardløsning
1:41
Af Abakion

Helsam accelererer performancemål med ERP-standardløsning

“En af vores mantraer har været ikke at rette i systemet, men at rette vores processer til internt,” fortæller Birgitte Schou, IT-chef Helsam A/S

Læs her, alt hvad Sammy Isaksen fortæller om i dette interview:

Så kan jeg byde velkommen til Sammy Isaksen fra Eleven Australia. Det korte af det lange er, at Sammy er dansker, men har været rigtig meget i Australia i et firma, der hedder Eleven Australien, som laver hårplejeprodukter. Og det sjove ved Sammys historie er, at han har selv implementeret en Business Central på online løsningen med en masse apps.

Derfor har du rigtig meget erfaring i apps, og du har valgt ikke at få lavet tilretninger udenom de her apps, selvom det faktisk er en stor produktionsvirksomhed, vi taler om med underleverandører og planlægning og alt muligt andet.

Sammy fortæl først, hvem er du? Og så kan vi høre bagefter, hvem Eleven er.

Mit navn er Sammy. Jeg har arbejdet i fire år nu for Eleven Australia.

Min rolle har været som ekstern forretningskonsulent at gentænke, hvad man skal gøre for at optimere arbejdsgangen i økonomistillingen her i firmaet.

Vi havde et system, et Sydafrikansk system, det hed SYSPRO, som jeg så mente, med min erfaring i Microsoft Dynamics miljø, altså den gamle C5, så jeg mente, at vi skulle op på en ny platform.

Ja, så du er gammel C5 konsulent, og har lavet rigtig meget C5 i tidernes løb?

Ja, rigtig meget.

Men da du startede med det her, havde du faktisk ikke lavet Business Central på noget tidspunkt?

Slet ikke. Jeg begyndte at rejse meget fra firmaet med konsulentopgaver, og min filosofi var, at vores system var nødt til at være mere fleksibelt i forhold til, hvor vi er henne i verden og ikke så meget hardwareafhængig.

Og det, der lå i tanken, var at komme ud på clouden med økonomisystemet.

Og da havde jeg hørt om starten af Microsoft Dynamics for Business Central. Det er nogle år siden, og det havde jeg arbejdet med i et stykke tid, at det skulle ske, og for halvanden år siden, så skete det.

Du bor på Amager, men har simpelthen fløjet og boet i Australien, nede ved Eleven Australia rigtig meget, som jeg i hvert fald har forstået det. Prøv lige at fortælle kort, hvad er Eleven Australia for en slags virksomhed?

Eleven Australia er, som det næsten ligger i navnet, en australsk virksomhed, der blev startet i Melbourne for ca. 10 år siden. De laver hårprodukter, altså hårpleje og alt, hvad det indebærer.

De startede i Melbourne og så bevægede de sig ud i det australske land, og det viste sig, at de var ret gode til at markedsføre deres produkter, og lige pludselig var de i USA, som blev ret udbredt. Efterhånden er Europa kommet stærkt ind på banen med hårprodukter, og vi kører jo på den måde at vi har et moderselskab i Australien, men så har vi tre selskaber. Et dækker Asia Pacific i Melbourne, og så har vi et her i København, ude på Refshaleøen, som dækker Europa, og så har vi et i Los Angeles, som dækker USA og Nordamerika generelt, og Canada og så videre.

Og der havde vi brug for at finde en løsning, som var fleksibel og konverterede de her lande, eller de her verdensdele, de her regioner.

Det skal både være internationalt, men det er også noget, hvor I laver produktion, eller i hvert fald montageproduktion, men også – jeg ved at I bruger underleverandører, hvor der er styring og sådan noget. Så det er sådan en relativt kompliceret setup, du har fået?

Ja det er et relativt kompliceret setup, fordi det der er nemt lige nu, er jo bare administrationen, der ligger i de her tre forskellige byer, i de tre verdensdele.

Derudover så er al vores produktion – vi ejer jo alle recepterne, hvis man kan kalde opskrifterne til vores produkter det – og de bliver produceret blandt andet i Kina, i Australien, i USA, nede i Italien også, Sverige for eksempel.

Vi kører produktionsstyring, og det vil sige, at vi køber det ikke bare som churnkey, vi får produceret produkterne, vi bestiller varerne, alle dele der skal til, og får det sendt ud af de steder, der samler produkterne for os. Og så har vi nogle sub-contractors, der laver fx gaveæsker og samler det.

Og alt det bliver styret fra vores Dynamics 365 Business Central.

Så I bestiller simpelthen også varerne hjem til en anden lokation, som er ude ved leverandøren, jeres sub-contractor, så I faktisk ejer både alle råvarer derude, og så samler leverandøren for det som en underleverandørydelse, og det kører ind via produktionsmodulet og får den vej igennem Business Central.

Hvor mange folk er der i virksomheden, og hvor mange bruger Business Central?

Jeg tror, vi er omkring 20 brugere lige nu. Og så er der en masse folk perifært derude, som ikke bruger Dynamics direkte, men som kommer til at bruge fx Power BI og andre relaterede produkter, som er i systemet, altså salgsfolk osv. Men man bruger 20-25 brugere i alt.

Og det er igennem hele forsyningskæden, de sidder og bruger det, for det er både salg, køb og virkeligheden også produktion, der gør det.

Netop, ja.

Så din rejse startede sådan set med, at du besluttede, at det skulle være en Cloud-løsning?

Ja, altså Dynamics var det naturlige valg for mig, på grund af min baggrund og nogle analyser, vi lavede omkring, hvad det skulle være i fremtiden.

Vi startede med en on-premise løsning i Microsoft Dynamics, men jeg kunne hurtigt se, at det ikke var fleksibel nok. Jeg ville være mere fleksibel i forhold til, hvor vi var henne i verden og hvordan vores adgang var.

Jeg havde jo læst lidt om Business Central og tænkte, at det var den vej, vi skulle gå, og jeg kunne se, at den udviklede sig bare med lynets hast.

Jeg tror faktisk, at det meget sjove er, at der hvor jeg virkelig fik interesse for det, det var da jeg søgte på nettet og fandt den her side, der hedder Use Dynamics.

Jeg begyndte at gennemgå den, og jeg tænkte – og det var selvfølgelig baseret på den baggrund, jeg har inden for den her verden, fordi jeg er også regnskabsmand ud over at være gammel C5-mand, og også udvikler osv. – så jeg kunne se på videoerne, at det var ret nemt at komme i gang for mig.

Så jeg tog videoerne faktisk fra… I havde ikke så mange videoer lige dengang, men stadigvæk op i flere hundrede, men nu er det jo ganget mange gange, kunne jeg se.

Jeg startede med de grundlæggende videoer, altså det med at få alle stamdata op at stå, få regnskabsdelen op at stå, og så gennemgå kunde-, leverandør- og varedelen af systemet, og så gik jeg selvfølgelig mere dybt til værks.

Så sagde jeg, vi har behov for at kunne producere også – er vi så nødt til at købe et ekstra modul? Men jeg fandt ud af, at de her videoer, I leverede, kom med produktionsstyring, sammen med de apps, der nu er tilgængelige, det kunne vi snildt klare.

Og så blev det bestemt, at jeg skulle rejse til Australien, i hvor lang tid det nu ville tage, og det gjorde jeg så, og så begyndte jeg bare at læse på lektien, og blive klogere på videoerne, og jeg tror så også, at det var derfor, at jeg kontaktede jer første gang og sagde, at jeg er i gang med at implementere Microsoft Dynamics på Business Central, kan I hjælpe mig lidt?

Det var faktisk lidt sjovt, for da du ringede til os første gang, der havde du stort set set alle videoerne. Det var en helt speciel oplevelse for os.

Vi skal jo egentlig tale om apps, fordi det, der er interessant, er, at du starter med at sige, at du gerne vil på cloud løsningen, men det, som de fleste er nervøse for i forhold til cloud-løsningen, det er netop, hvad nu med alle mine tilretninger, hvad nu med alt det, som jeg har i dag, som jeg har behov for, og jeg bliver låst af nogle apps, som kun kan en brøkdel?

Problemet er, når man fanger sådan en app, er, at den altid kan noget af det, man gerne vil have, og så mangler den jo alt det andet, det man gerne vil have. Har du ikke haft sådan nogle overvejelser om, om det kunne lade sig gøre, at finde det her funktionalitet, eller hvordan turde du træffe den beslutning uden at vide, om det dækket deres behov?

Altså selvfølgelig, jeg kender jo virksomheden igennem mange år og kender behovet, og så selvfølgelig også med min baggrund i, hvad et system skal kunne, og så gennemgik jeg, hvad kan Business Central egentlig?

Og jeg fandt ud af, at alt det, som jeg meget tit har hørt om, at jamen vi er specielle, vi har det behov osv., – så fandt jeg ud af, jamen de her ting kunne løses i standard Business Central, og det overraskede mig, at jeg bare lige skulle tilføje nogle apps nogle gange, fordi det er lige præcis der, jeg oplevede, at der hvor vi i gamle dage, som C5-kodere, udviklede komplekse ting, som kun en selv kunne forklare og hjælpe og guide i, så fandt jeg ud af, at alle de her apps, der ligger derude, og blandt andet mange af jeres apps, de løste alle de der små huller, der var i min komplette løsning, de blev løst af apps.

Og min filosofi var – og det er selvfølgelig vigtigt at sige det – min filosofi var, at vi skulle gå med Business Central, men for at undgå de faldgruber, der var i den eksisterende løsning, vi havde – nemlig at der var alt for mange tilretninger, og hver gang der kom en opdatering, så blev vi fanget af noget, der skulle opereres, og dyre konsulenttimer osv.

Så jeg besluttede mig for, at whatever vi gør, så skal vi blive i en så standard løsning som overhovedet muligt, og gå efter, at apps løser vores udfordringer.

Men til gengæld så skal du så bare betale for apps i stedet for at betale for konsulenttimerne nu?

Ja, men det må man sige, er småpenge i. Med min erfaring i den her verden, må man nok sige, at det er småpenge sammenlignet med de konsulenttimer og udviklingstimer, der skal bruges. Så de penge er godt givet ud.

Plus at vi ikke er fanget af de her opgraderingsting. Når der sker opgraderinger, så er apps ligesom, hvad skal man sige, de er lidt i periferien og kan connecte rigtig godt til whatever der sker af opgraderinger.

Så vi er ikke blevet ramt af noget problem overhovedet indtil nu. Efter halvanden år skal man huske.

Ja, I har været live i, ja det er så halvanden år efterhånden. Så i virkeligheden er I blevet opdateret en masse gange uden at I jo sådan set har lagt mærke til det, fordi I er jo altid på nyeste version.

Ja, det har kun været en mail i min indbakke, der fortæller mig, at vi er blevet opdateret. Nå, okay, dejligt.

Har du så lagt mærke til, om der er kommet nye funktioner eller knapper, der er flyttet rundt eller?

Ja, flere ting. Altså det er det, som jeg synes er fantastisk med Business Central. Det er, at udviklingen er enorm. Det er ufatteligt så meget, man satser på den løsning. Og der kommer nye gode ting til hele tiden.

Hvor mange apps vil du tro, du har på?

Jeg tænker lige nu, at jeg har 9 apps lige nu.
Vi har fx Continia, der har vi Expense Management og Document Capture.
Så arbejder jeg også lige nu for Continia-bankbetalinger.
Så det er det, og resten er jeres.

Og har du ikke haft behov for at lave ekstra funktionalitet på det, eller tilrette nogen af dem, eller sagt, hvad skal der til for at få denne her app til at kunne det her ekstra i processen?

Altså ikke i denne her proces. I den her proces, kan man sige, har der været nogle småting, hvor vi har haft nogle ønsker, hvor I så har lavet nogle extensions til vores apps – altså noget, der er tilpasset til os, men stadigvæk meget minimalt, men det er nogle helt få ting, som har blevet tilføjet nogle af vores apps, som gør, at det virker optimalt.

Fx havde vi nogle ønsker til vores Commercial Invoice. Da vi krydser alle landgrænser, så skal den bare være perfekt, for at den går igennem tolden i de forskellige lande. Så den har vi optimeret en lille smule i forhold til det, og det kører bare perfekt.

Det har været en minimal omkostning.

Det handler om, at jeg har redegjort for, hvad behovet er for nogle af jeres udviklere, og så har de lavet en beregning på det, og lavet en tilføjelse, og så har det kørt.

Men vi er virkelig nede i det minimale. Det er helt fantastisk.

Ja, jeg har hørt, at nogen af dem – jeg ved ikke med den her Salgskonfigurator – har I fået taget den i brug? Det var jeg i hvert fald egentlig kigget på et tidspunkt.

Den er vi ikke kommet så langt med endnu, men den arbejder jeg sådan lidt med, fordi vi har taget det i nogle steps. Vi har gået fra fase 1, til fase 2og fase 3 i implementeringen.

Så har vi trykprøvet det, og så tager vi de forskellige ting i brug.

Så du har også en liste af apps, du har intentioner om at begynde at bruge på et tidspunkt?

Ja ja, 100 procent.

Det handler også om, at det ikke er nok, at jeg har været så nørdet og gennemgået alle de apps. Jeg skal også sikre mig, at folk i firmaet er klar til næste step, nemlig at bruge nogle af de her funktionaliteter, som appsene giver.

Ja, for det er jo den næste historie. Det er, at du faktisk selv har stået for undervisningen af brugerne dernede, fordi du har erfaring som konsulent formentlig. Så du har selv rullet det hele ud dernede.

Ja.

Ja, den sjove måde, jeg har brugt det på, det er… altså det gode ved jeres videoer og hele jeres videobibliotek, det er, at for hvert område, man skal blive klogere, så er der små to-tre minutter sekvenser.

Så det er hurtigt gennemgået, og du kan spole frem og tilbage.

Og så har jeg ligesom ud fra det, jeg har set, har jeg klippet nogle guider og sagt, okay, her får personerne, der ikke har tid til at kigge videoer igennem, de får lige en guide af mig på et lille A4-ark, med basis i, hvad jeg har lært.

Og sådan har jeg sat folk i gang i systemet, så jeg har faktisk lavet hele implementeringen worldwide alene.

Ja, det er meget imponerende.

Det er jo så også erfaring i det fra tidligere, det tror jeg, at det gør en forskel. Det er mere så, at man ikke sidder og tror, at det kan man bare lige gøre.

Ikke bare, nej, nej. Jeg har da også rakt ud til jer mange gange med spørgsmål osv., fordi jeg har jo den viden, jeg har også omkring jeres apps, som I jo har udviklet, så der er god grund til, at I ved alt om dem.

Forventer du så, at bare blive ved med at putte apps på efterhånden, som I får nye ønsker, eller ting på steder, hvor det ikke kan understøtte jeres behov, eller når I vokser, eller når verden forandrer sig, eller hvordan ser du det sådan også fremadrettet den strategi? Holder den vand på den lange bane?

Altså, for at være helt ærlig, jeg tror ikke – altså selvfølgelig kommer der nogle nye ting, som vi ønsker, fordi sådan er det jo, at mere vil have mere. Jo mere du får kontrol på et område, jo mere har du tid til at kigge på, okay, kan vi optimere der, og så kigger du efter, hvad er der apps i forvejen, og hvad skal der udvikles?

Måske en ny app, der vil komme på basis af den verden, vi er i, fordi vi er en stor virksomhed, og vi har også nummer to virksomhed, som vi er i gang med nu, kan man sige, som gør, at der måske kommer et behov, som ikke kun vi har, men som mange andre virksomheder har.

Så der vil ske en udvikling, men så få tilretninger som muligt, det er vores mål.

Og vi har klaret os fint, og vi har aldrig gået på en kompromis, vil jeg sige. Vi har slet ikke på noget tidspunkt sagt, det kan vi ikke, så derfor stopper vi her og tænker en anden løsning.

Så vi har ikke villet implementere tredjepartsløsninger overhovedet.

Det handler om Dynamics 365 for Business Central, og så apps, hvor alle jeres og så Continia – det har vi klaret den vej indtil nu.

Ja, der ligger jo masser af apps, også andre end vores. Der ligger jo tonsvis af apps derude, man kan hive ned til at dække sine behov.

Netop.

Så hvis man skal lykkes med det, og grunden til, at I er lykkedes, er det simpelthen fordi, at du har været i stædig med det? Altså i virkeligheden lyder det jo også som om, at du har kigget det hele igennem selv, før I har truffet beslutningen. For jeg kunne forestille mig, at der sidder mange derude, som gerne vil opgradere, men som er i tvivl om man kan det her, eller er nervøse for det, så du må have haft en ret stor undersøgelsesfase, tænker jeg, og set rigtig meget, før du har besluttet det, eller hvordan?

Ja, altså min erfaring i det her med at gå ind i nye løsninger, og hvis du siger, at du bare vil bruge standard løsning, så er det jo altid sådan, at man siger jo, uden at ramme nogen, fordi jeg ved, hvordan det har været for mange, så siger man, jamen vi er specielle, vi har det her behov, og så videre.

Men min filosofi har været, at når vores medarbejdere, fx i Australien, har sagt vi gør det sådan og sådan, så har jeg ligesom stillet det spørgsmål, har I tænkt på, at hvis I nu drejer bare en lille smule den vej, at der måske kommer noget bedre ud af det?

Fordi man tænker altid, at det vi plejer at gøre, det er det bedste. Og det er det måske i forhold til den løsning, man har på det tidspunkt, men så har jeg vist dem, fx video og funktionalitet i Microsoft Dynamics, og har sagt prøv at høre, hvis vi gør det på den her måde – fx med produktionsstyring, det lavede vi fuldstændig om, i forhold til hvordan det kørte før, og det har jeg så fundet ud af, at det bliver styret meget bedre nu. De er meget gladere nu, fordi vi har et bedre overblik, også fx vores Reverse Planning, altså der hvor vi arbejder med demand planning og forecast osv.

Ved at bruge værktøjerne og tænke lidt ud af boksen og sige, måske bare den måde vi gjorde det på før, ikke var optimal. Hvis vi drejer os lidt i den her retning, så sparer vi både på udviklingstiden, vi sparer på folk, og måske kan vi få en endnu bedre løsning.

Det er sådan jeg har tænkt, og det er den måde jeg har præsenteret det for Eleven Australia. Og jeg har gjort nøjagtigt det samme for et firma, som er på vej, Kevin Murphy, som også implementerer Dynamics lige nu, og det er så den samme filosofi vi kører efter, og de er måske 10 gange større.

Eleven Australia er pænt stort, men Kevin Murphy er meget større, og de har også den filosofi vi går den vej.

Men der må vel også være enkel processer, som er langsommere eller mere bøvlet i dag? Altså der må være noget som man kunne i et tilrettet system, hvor man lige præcis har sat strøm til et eller andet, hvor brugeren så oplever at den her isoleret proces tager længere tid eller er svagere end den var før. Har I ikke sådan nogle eksempler på det?

Det eneste som vi arbejder på lige for tiden, det er f.eks. at i demand planning, der har vi jo versionskontrol, fordi vores produkter de er meget afhængige af, at de har den rigtige etikettemærkning, og i nogle lande må produkterne komme ind, på grund af at de stopper der, og i andre lande må de ikke komme ind.

Så vores kontrol og opfølgning af, at når vi laver planning, så er det ikke bare et produkt, der står på hylden. Nej, så afhængig af, hvor kommer det fra, hvor er det blevet placeret henne, og hvor skal det hen.

Og der arbejder vi så også specielt i Kevin Murphy lige nu med at optimere den proces, og der er I også involveret i noget rådgivning og workshop, vi kommer til at have omkring det.

Og der kender jeg ikke det fulde resultat endnu, men jeg ved, at i grove træk, har vi styr på det, men det handler om, at vi vil gerne fine tune nogle af processerne og gøre det endnu bedre.

Og jeg kan se ud fra det, vi snakker om lige nu, at det kan kun blive bedre end det var.

Jeg tænker også, at brugerne i Eleven, dem, der har brugt systemet halvanden år nu, har der ikke i starten været noget, hvor de har oplevet, at det var mere bøvlet eller det tog længere tid? Eller har det bare været en juleferie?

Altså, hånden på hjertet, det har været utrolig nemt for mig at implementere. Selvfølgelig er der udfordringer, men sådan er det jo. Du slipper ikke nemt igennem noget som helst.

Men i alle tilfælde har folk følt, at den her grafiske platform, som Business Central jo er, giver et fantastisk overblik og på en meget bedre måde end f.eks. det gamle system.

Og så hastighed og tempo, det har også betydet meget. Fordi det var jo min største frygt på det tidspunkt. Det var, ok vi går cloud, og hvad nu med folk i Australien, når de skal på, og vi skal på, og USA skal på, giver det os nedetid osv.

Vi har aldrig blevet afbrudt. Det kører altid.

På vores gamle SYSPRO har vi haft nedbrud på remote desktop måske fire-fem gange om dagen.

Vi har aldrig nedbrud i dag. Det findes slet ikke. Det er glemt i en kasse et eller andet sted. Så det kører virkelig optimalt. Det kører hurtigt.

Man kan tilgå et eller andet sted fra.

Ja, man kan tilgå et eller andet sted fra. Jeg kan ikke finde nogle problemer. Det kan være, at det kommer lige om hjørnet, men indtil nu er vi safe.

Ja jeg skulle til at sige, at der ikke er andet for end at vi må ses igen om et års tid til næste konference, så må vi se, om der er dukket nogle problemer op.

Så kan vi se, om der er et eller andet, der er gået galt.

Tak for din tid, Sammy. Det er meget godt at høre om. Det er meget interessant at høre om jeres lidt aggressive App-strategi i virkeligheden, og ikke at få lavet nogle tilretninger, og det er fint, at de virker.