Sådan kan ERP hjælpe med ESG
Lad os begynde med at høre, hvad ESG-rapportering handler om.
“Hvis jeg var en SMV, så ville jeg gå i gang mens tid er. Jeg tror det bliver et udbudskrav. Det kommer til at handle om, hvor konkurrencedygtig du er som virksomhed. Og hvis du ikke er med på vognen, så bliver du valgt fra.”
Christine Stamer og Jacob Sanchez introducerer dig til emnet og fortæller, hvordan du bør forholde dig.
Vi anbefaler, at du konsulterer din jurist for at sikre, at du overholder gældende lovgivning om ESG-rapportering.
Du kan også læse Erhvervsstyrelsens forklaring af ESG her, og høre Dansk Industris holdninger og råd her.
Bliv klogere på at rapportere om bæredygtighed med Business Central

- Hvordan skal du forholde dig til at være en del af en værdikæde, der skal rapportere om bæredygtighed?
- Hvordan kan dit ERP-system bidrage til at opgøre bæredygtighed?
- Hør gode eksempler på ESG fra små og mellemstore virksomheder.
Sustainability
i Business Central
Microsoft har lanceret et nyt Sustainability-modul i Business Central, som giver mulighed for at rapportere på ESG-parametre.
Sustainability-modulet er Microsofts bidrag til, at du kan leve op til de nye krav om rapportering af bæredygtighed.
I denne video viser Christine Stamer, hvordan det nye Sustainability-modul i Business Central fungerer.
Microsoft kommer hele tiden med forbedringer til ESG i Business Central. Læs her om nyhederne i Wave 2 (oktober 2024)
Sæt mål for bæredygtighed med bæredygtigheds-scorecards
Med scorecards kan du sætte mål for bæredygtighed, som du kan bruge til at blive mere bæredygtig og forbedre bæredygtighedsprofilen. Det er relevant for at kunne vise samarbejdspartnere, banker, kunder og medarbejdere, at virksomheden arbejder aktivt med bæredygtighed, og det kan bidrage til at sikre virksomhedens langsigtede levedygtighed.
Business Central-brugere får mulighed for at opsætte specifikke scorecards med angivelse af en ejer/ansvarlig og mål.
Bæredygtighedsmål vil have start- og slutdatoer, basislinjer og aktuelle samt målværdier for udledninger, så brugerne nemt kan spore deres resultater og fremskridt mod indfrielse af målene.
Registrér drivhusgasemissioner ved hjælp af købsfakturaer
Registrering af drivhusgasser ved hjælp af købsfakturaer giver virksomheder mulighed for at spore og reducere deres CO2-fodaftryk effektivt.
Hvis din virksomhed modtager oplysninger om udledning på indkøbsfakturaer fra leverandører, kan du straks inkludere de værdier i købsfakturaer eller indkøbsordrer, og dermed undgå at skulle lave dobbeltregistrering i Bæredygtighedskladder efterfølgende.
Den proces øger brugerens produktivitet. Brugerne skal bare vælge Bæredygtighedsregnskab og indtaste de udpegede udledningsmængder, der spores for hver bæredygtighedskonto. Den feature er også tilgængelig for købskreditnotaer, så du også kan indtaste tilbageføringer.
Ved bogføring af et købsdokument bliver udledningsoplysninger synlige i Bogført købsfaktura eller Bogført købskreditnota, såvel som i Bogført bæredygtighedsposter.
Skab link mellem bæredygtighed og økonomi
Det bliver nu muligt at integrere bæredygtighedsregistreringer som fx CO2 udledning i økonomiske rapporter. Ved at forbinde og sammenholde bæredygtighed og økonomi, kan du identificere aktiviteter, som udleder mange drivhusgasser, træffe informerede beslutninger om bæredygtighed og øge virksomhedsansvaret.
For at gøre det muligt, er der rent praktisk kommet en funktion, så brugere nu kan vælge en ny Totaltype, Bæredygtighedskonto, i finansielle rapporter, der henviser til Bæredygtighedsposteringerne.
Lav flere underkategorier til én bæredygtighedskonto
Det bliver nu muligt at opsætte flere forskelligartede kontounderkategorier til én bæredygtighedskonto, hvorved brugeren kan reducere antallet af forskellige konti, der er nødvendige, samt konsolidere forskellige typer oplysninger på en enkelt konto.
For eksempel kan du lave én bæredygtighedskonto til firmabiler, og flere underkategorier til forskellige biltyper med forskellige emissionsfaktorer.
Brugere kan lave flere underkategorier og angive én af dem som standardvalg, fx hvis hovedparten af posteringer vil høre til en bestemt underkategori.
Når brugerne arbejder med Bæredygtighedskladder, kan de nemt ændre Underkategori for bæredygtighedskonto på hver linje, hvis der er flere tilgængelige muligheder. Denne fremgangsmåde gør det muligt at bogføre poster på de samme Bæredygtighedskonti, men med forskellige udledningsfaktorer i formlerne. Underkategorierne kan dermed bruges som en ekstra dimension til analyse og rapportering.
Endelig er det muligt at angive en underkategori som Vedvarende energi, og derved bogføre bæredygtighedsposter med nul-emissioner. Posten vil blive markeret som Vedvarende energi og udledninger vil være nul.
Sådan kommer du i gang »
Kom i gang
med ESG-rapportering
Bruger din virksomhed Business Central?
Så kan vi i Abakion hjælpe dig med ESG-rapportering.
I denne video gennemgår Christine og Jacob, hvordan de kan hjælpe dig i gang med ESG-rapportering i praksis.
Skal vi hjælpe med ESG?
Skriv til os på abakion@abakion.com
Abakion er eksperter i Microsofts forretningsløsninger til ERP, CRM og BI til danske virksomheder. Vi leverer både enkle løsninger, der er klar til brug hos mindre virksomheder – og skræddersyede løsninger til større virksomheder.
Ring til os på 70 23 23 17.
Vi giver gerne et godt råd, uanset om du vil handle hos os eller en anden Microsoft-partner.