Efteruddannelse:
Global Business med Business Central
Hvordan arbejder man som en virksomhed med flere regnskaber og en forsyningskæde der går på tværs af regnskaberne? Hvordan sikrer man at stamdata på tværs af regnskaberne er så ens sat op som muligt, samtidig med at man sikrer fleksibilitet i forhold til specifikke landeopsætninger? Og hvordan laver man nemt Intercompany-transaktioner, så man kan spare tid og håndtering i den daglige drift?
Når Abakion afholder intern efteruddannelse, så kan du få lov til at deltage. Det foregår en hverdag kl. 15-20 inkl. spisning, og du deltager på lige fod med Abakion-medarbejderne. Formatet er forelæsning, og der er indhold for både begyndere og øvede.
Dette kursus er for dig, der:
- Arbejder i en virksomhed med flere regnskaber med ordreflow på tværs.
- Har en global forretning, hvor du ønsker data sat op centralt og distribueret ud til enkelte regnskaber.
- Ofte opretter nye selskaber såsom filialer, butikker, nye lande og som ønsker en generisk struktur for dette.
- Vil have en generel introduktion til termer om global business i et ERP-system.
Kl. 15.00-15.15: Introduktion
Hvad mener vi med en ”global virksomhed” og hvad vil man typiske gerne kunne på tværs af regnskaber i sådan én?
- Master Data synkronisering.
- Varedisponering og priser på tværs af selskaber.
- Ordreflow, vareflow, faktureringsflow.
- Rapportering og konsolidering.
Kl. 15.15-16.30: Global Master Data Management
Hvem er ansvarlig for opsætning af globale finans- og varedata? Hvad er den gode struktur for dette? Og hvordan driftes det i praksis?
- Hvad handler Global Master Data Management om?
- Hvad er værdien ved at få styr på og automatiseret Global Master Data-opsætning?
- Fagtermer omkring håndtering af globale master data.
- Hvordan virker det i Business Central med eller uden apps?
Kl. 16.30-17.45: Intercompany-ordreflow
Hvordan kan Intercompany-funktionalitet hjælpe sælgere og indkøbere i forsyningskæden med at spare tid og skabe gennemsigtighed i ordreoprettelsen?
- Hvad handler Intercompany-ordreoprettelse om?
- Varedisponering på tværs af selskaber.
- Fagtermer omkring Intercompany-ordreflow.
- Hvordan virker det i Business Central med eller uden apps?
Kl. 17.45-18.30: Fælles spisning
Vi sørger for aftensmad. Sørg for at skrive til os på abakion@abakion.com, hvis der er noget du ikke kan tåle.
- Erfaringsudveksling og snakke fra det virkelige liv.
Kl. 18.30-19.15: Intercompany-vareflow
Hvordan kan Intercompany-funktionalitet hjælpe lagermedarbejderen i lagerselskabet, der skal sende varer til slutkunden eller til salgsselskabet?
- Hvad handler Intercompany-vareflow om?
- Fagtermer omkring Intercompany-ordreflow.
- Opdatering af datoer, antal, varianter, priser fra lagerselskabet.
- Forsendelse, delleveringer, drop-shipments og dokumenter hentet fra salgsselskabet.
Kl. 19.15-20.00: Intercompany fakturering og rapportering
Intercompany fakturering imellem selskaber og rapportering til told, konsolidering, Intrastat, mv.
- Hvad handler Intercompany-fakturering og rapportering om?
- Fakturering og pengestrømme?
- Fagtermer omkring Intercompany-fakturering og rapportering.
- Hvordan virker det i Business Central med eller uden apps?
Torsdag 7. maj 2026
kl. 15.00 – 20.00
kl. 15.00 – 20.00
Hos Abakion
Lyngbyvej 2, 2100 København Ø
Skovvejen 2B, 8000 Aarhus C
kun med fysisk fremmøde
Lyngbyvej 2, 2100 København Ø
Skovvejen 2B, 8000 Aarhus C
kun med fysisk fremmøde
Hvis du arbejder i en virksomhed, som anvender Business Central i dagligdagen, så kan du deltage for kr. 1000 per person ekskl. moms.
Gratis med Service Membership
Hvis du har et Service Membership support-abonnement hos Abakion, så kan du og dine kolleger deltage gratis.