Efteruddannelse:
Et forecast du kan regne med, fra lead til salgsordre i Dynamics 365 Sales og Business Central
Business Central og Dynamics 365 Sales (CRM) giver dig en række værktøjer til at håndtere kunderejsen fra lead til salgsordre. På kurset gennemgår vi processen fra det første lead, til du opretter en salgsordre i systemet.
Når Abakion afholder intern efteruddannelse, så kan du få lov til at deltage. Det foregår en hverdag kl. 15-20 inkl. spisning, og du deltager på lige fod med Abakion-medarbejderne. Formatet er forelæsning, og der er indhold for både begyndere og øvede.
Dette kursus er for dig, der:
- Arbejder med salg i CRM eller som salgskoordinator i Business Central og håndterer processen fra lead til salgsordre.
- Vil se konkrete eksempler på, hvordan virksomheder typisk arbejder med salgsprocesser i CRM og Business Central.
- Vil dykke ned i begreber og funktioner som leadhåndtering, budgettering, forecasting, salgstilbud, salgsordrer, prishåndtering, POS (Point of Sale), e-commerce (webshops), Intercompany, EDI, salgsagenter, varevariantstyring, BI til salg og meget mere.
Kl. 15.00-15.30: Introduktion
Vi introducerer de centrale begreber inden for marketing, leadhåndtering, salg, prissætning og forecasting:
- Hvad er den store forskel på marketing, leadhåndtering og salg?
- Er det vigtigst at have en stabil afsætning eller et fast dækningsbidrag? Og herunder en snak om priselasticitet, forecasting, kapacitetsudnyttelse og planlægning. Kort sagt: Bør leverancen afgøre hvad salg skal sælge, og hvilke leads marketing skal skaffe? Eller bør efterspørgslen styre, hvad virksomheden skal kunne levere?
- Hvad er forskellen på at arbejde som sælger i CRM og som salgskoordinator i Business Central?
Kl. 15.30-16.15: Fra markering til leadgenerering og salg
Marketing handler blandt andet om at definere markeder, opbygge en stærk position og skabe kendskab til virksomhedens brand. Men hvordan hænger marketingindsatsen sammen med leadgenerering, salg og den endelige ordre?
- Hvad handler branding og positionering om?
- Hvad mener marketingfolk, når de taler om købs- eller kunderejsen?
- Hvad er forskellen på marketing, leadgenerering, salg, ordreoptagelse og leverance?
- Hvorfor giver det mening at ”nogen” bør kigge på tværs af hele denne proces?
Kl. 16.15-17.15: Opsætning af kunder, varer og budgetter/forecast
Hvad er der af argumenter for at få sælgerne til at forudsige afsætningen?
- Hvem beslutter, hvilke varer og ydelser virksomheden skal sælge? Og hvem sørger for at oprette dem i systemet?
- Hvordan kan vi oprette kunder og varer gennem strukturerede, flowbaserede processer?
- Hvordan håndterer vi metadata, der skal bruges på webshops, i kataloger, på tilbuds og i ordrebekræftelser?
- Hvorfor vil man oprette salgsbudgetter og salgsforecast?
- Hvordan håndterer vi prisaftaler og afsætningsaftaler?
- Hvordan udarbejder vi tilbud til forskellige kundetyper i praksis?
Kl. 17.15-17.45: Leadhåndtering, salgsmuligheder og accounts
Sælgerens arbejde begynder med et marketingkvalificeret lead og fortsætter frem til en aftale med kunden. Vi ser på, hvordan CRM understøtter processen:
- Hvad betyder det, når en sælger salgskvalificerer et lead?
- Hvordan kan vi arbejde med salgsmuligheder afhængigt af kunden og markedet?
- Hvordan arbejder vi med Campaigns, Leads, Opportunities og Accounts i CRM?
- Hvor placerer sælgeren ordren, når der indgås en aftale med kunden?
- Hvordan kan uhensigtsmæssige KPI’er for marketing, salg og leverance skade forretningen?
Kl. 17.45-18.30: Fælles spisning
Vi sørger for aftensmad. Sørg for at skrive til os på abakion@abakion.com, hvis der er noget du ikke kan tåle.
- Erfaringsudveksling og snakke fra det virkelige liv.
Kl. 18.30-20.00: Oprettelse af salgstilbud og salgsordrer
Salgsordren er måske et af de mest komplekse dokumenter i Business Central. Vi gennemgår dens opbygning og ser på, hvordan virksomheder kan arbejde ensartet med salgsordrer på tværs af forskellige salgskanaler.
- Hvad er grundstrukturen i salgstilbud, salgsordrer, linjer og tilknyttede data?
- Hvor mange forskellige kanaler ser vi salgsordrer oprettet fra? Og hvordan gør vi denne proces ens på tværs af kanaler?
- Hvordan håndterer vi ordrer fra POS, e-commerce, Sales Agents og Intercompany?
- Hvordan arbejder vi med salgslinjer, varereferencer, stregkoder, varevarianter, prishåndtering og montage?
København Ø:
Mandag 2. november 2026 kl. 15 – 20
Aarhus C:
Mandag 16. november 2026 kl. 15 – 20
kun med fysisk fremmøde
Hvis du arbejder i en virksomhed, som anvender Business Central i dagligdagen, så kan du deltage for kr. 1000 per person ekskl. moms.
Gratis med Service Membership
Hvis du har et Service Membership support-abonnement hos Abakion, så kan du og dine kolleger deltage gratis.