Lift&Shift

En effektiv måde at flytte dine data fra Dynamics NAV direkte ind i Business Central

Lift&Shift er en effektiv løsning til at få flyttet dine data fra Dynamics NAV direkte ind i Business Central SaaS (software-as-a-service). Målet er at sikre en hurtig og smidig overgang med minimal nedetid, så jeres virksomhed hurtigt kan komme i gang med det nye system.

Dataoverførelsen foregår typisk fra torsdag til fredag, men afhænger af datamængden, antal af regnskaber og leveringstiden på den eksisterende database fra jeres nuværende leverandør.

Forud for den endelige migrering udfører vi altid en testkonvertering, så I kan afstemme data og teste daglige rutiner. Dette giver en grundig forberedelse til go-live, hvor vi i samarbejde med jer og den nuværende leverandør planlægger en detaljeret tidslinje.

Udbytte

Når jeres virksomhed går live på Business Central, vil det være med samme kontoplan, historiske poster og opsætning som i det tidligere system. Fokus er på at forsætte driften som før.

Efter dataoverførslen gennemfører vi en grundig afstemning for at sikre, at alt stemmer. Eksempelvis tjekker vi, at hvis der var 897.432 finansposter i NAV, vil det samme antal fremgå i Business Central.

I dialog med jer finder vi ud af om der efter go live skal opsættes f.eks. Document Capture, Payment Management mv., og hvad der er vigtigt for jeres virksomhed, når vi går live på Business Central.

Hvad kan vi flytte?

Ved en datamigrering flyttes alle standarddata og historiske poster 1:1. Det betyder, at data fra standardtabeller i Dynamics NAV overføres til tilsvarende tabeller i Business Central.

I enkelte tilfælde kan tabeller eller felter dog ikke overføres, hvis de ikke længere findes i Business Central.

Hvad kan vi flytte udover standarddata?

Som udgangspunkt flytter vi ikke data fra 3.-parts apps, medmindre andet er aftalt. Dog kan vi håndtere følgende:

  • Historiske bilag fra Document Capture (flyttes til standardtabeller).
  • Historiske bilag fra Expense Management (flyttes til standardtabeller).
  • Payment Management-data på kreditorer (flyttes til standardtabeller og felter).
  • Inventio-dokumenter.

Test-processen 

Billede1-lift&shift WEB

Go Live-processen

Billede2 - lift&shift WEB

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om dette produkt, så kan du stille et spørgsmål og få en snak med Anders Jensen fra vores BC-afdeling.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17