Forretnings-scoping

Forretningsscoping kan anvendes som første trin i Abakions projektmodel, hvis der er nye tiltag, du ønsker at sætte i værk – men den kan også anvendes isoleret som fundament for vores samarbejde, så vi kan yde dig kompetent support.

Forretnings-scoping er en workshop, som er relevant for dig i to situationer:

  • Hvis du ønsker, at Abakion skal overtage drift og support af din eksisterende Microsoft forretningsløsning i skyen.
  • Hvis du ønsker at understøtte nye eller flere forretningsprocesser med dine IT-løsninger, fx når dine forretningsløsninger skal understøtte vækst eller forandringer for at følge med markedet.

På denne workshop vil vi sammen dokumentere og scope jeres systemlandskab, så vi har en fælles forståelse af det system, Abakion skal varetage driften af, og så vi har en fælles plan for nye tiltag og eventuelle leverancer fra Abakion.

Forretningsscoping hos Abakion

Forretningsscoping kan anvendes som første trin i Abakions projektmodel, hvis der er nye tiltag, du ønsker at sætte i værk – men den kan også anvendes isoleret som fundament for vores samarbejde, så vi kan yde dig kompetent support.

Således foregår workshoppen

I praksis foregår workshoppen ved at du får besøg af en af vores løsningsarkitekter, der i samspil med dit team afdækker og kortlægger følgende tre områder, som vi tilsammen kalder for ”minimumsarkitektur”:

Procesmodel

Med udgangspunkt i Abakions procesmodel tegner vi et heatmap over hvilke processer, der understøttes i din forretningsløsning.

Applikationslandskab

Med udgangspunkt i forretningsløsningen kortlægger vi alle de systemer og apps/3.parts-produkter, som tilsammen udgør jeres IT-landskab.

Roadmap

For at arbejde mest effektivt og sikre at du får mest værdi for pengene, så skal vi prioritere de fremadrettede opgaver sammen. Derfor slutter vi dagen af med at udarbejde det første udkast til et roadmap for din forretningsløsning.

På denne måde får vi løsningen dokumenteret, og vi lægger en konkret plan for samarbejdet mellem dig og Abakion, både hvis situationen er, at vi skal overtage driften fra din tidligere leverandør, eller hvis vi allerede har et velfungerende samarbejde, og du anvender denne workshop til at sætte gang i nye initiativer.

Eksempel på tegning af Procesmodel
Eksempel på Applikationslandskab
Eksempel på Roadmap for overtagelse af Support
Eksempel på Roadmap med nye tiltag

Resultatet

Efter workshoppen modtager du en rapport, der inkluderer minimumsarkitekturen, og et estimat hvis vi har aftalt konkrete tiltag. I minimumsarkitekturen finder du procesmodellen, applikationsoverblikket og et roadmap for dine tiltag.

Med disse værktøjer i hånden har du et godt beslutningsgrundlag for at prioritere nye tiltag, og eventuelt faseopdele dine tiltag – og vi har det rette kendskab til din situation og dine planer, så vi kan yde den bedste service og rådgive dig på din rejse.

Vores mål er at sørge for at du er parat til forandringer, når markedet kræver det, og klar til vækst når mulighederne tilbyder sig.

 

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om dette produkt, så kan du stille et spørgsmål og få en snak med Mette Thavlov fra vores Business Central-afdeling.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17