Data Replicator
Med Data Replicator har du en opdateret kopi af dine Business Central-data i en SQL-database eller Microsoft Fabric, så du langt lettere kan bruge ERP-data i Power BI, Excel, PowerPoint, Teams m.m.
Mange virksomheder oplever udfordringer med at få adgang til Business Central-data, især hvis de arbejder med store datamængder eller mange selskaber.
Normalt kræver det komplekse API-forespørgsler, hvor data skal hentes selskab for selskab, hvilket er en proces, der hurtigt bliver uoverskuelig.
Data Replicator løser dette ved at samle og synkronisere data på tværs af selskaber i én fælles datamodel, hvilket reducerer kompleksitet og forbedrer ydeevnen både i rapporteringsværktøjet og i Business Central.
Begrænsninger og muligheder
Data Replicator sikrer en automatisk og løbende synkronisering af dine Business Central-data uden behov for manuelle API-kald.
Data kan holdes opdateret med høj frekvens, og en tværgående datamodel gør det muligt at samle data fra flere selskaber og Business Central-miljøer i én samlet database. Du kan selv konfigurere, hvilke tabeller og kolonner der skal synkroniseres, og du bestemmer selv frekvensen af synkroniseringen.
For at optimere performance synkroniseres normalt kun ændrede data via Delta Load, hvilket reducerer belastningen på Business Central samt holder driftomkostningerne nede. Dog betyder dette også, at slettede data ikke kan inkluderes, da de ikke længere findes i systemet.
Løsningen inkluderer derfor delete tracking for at sikre korrekt håndtering af slettede data samt en Power BI-overvågningsportal, der giver visuel indsigt i synkroniseringen.
Derudover understøtter Data Replicator integration med Microsoft Fabric, så data nemt kan synkroniseres til et Lakehouse i Fabric via Database Mirroring.
Bemærk, at Data Replicator kræver Data Access for at hente data fra Business Central.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at vide mere om dette produkt, så kan du stille et spørgsmål og få en snak med Jonas Kjeldsen fra BI-afdeling.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17
