I denne video giver Nicolai Schjørmann en introduktion til Copilot Studio, som tidligere hed Power Virtual Agents.
Du får et overblik over de vigtigste forskelle og nye funktioner, blandt andet hvordan du kan bygge agenter, der ikke blot følger faste samtaletræer, men også selv kan agere ud fra instruktioner, tilgå videnskilder og anvende tools.
“Det helt store skifte er, at agenterne ikke længere kun reagerer på faste spørgsmål og svar. Med de nye muligheder kan de agere selvstændigt, bruge forskellige datakilder og løse konkrete opgaver.”
Nicolai viser eksempler på en kundeserviceagent, der kan svare på spørgsmål ud fra virksomhedens returneringspolitik og kundedata, samt Login Luna-agenten, som hjælper med at uddele logins til workshops.
Med Copilot Studio kan du hurtigt komme i gang med at udvikle agenter, der gør kundeservice, support og interne processer mere effektive og som tilmed kan tilpasses med dine egne data og regler.
Her kan du læse, hvad Nicolai Schjørmann fortæller i videoen:
Hej og velkommen til den her video.
I dag skal vi snakke lidt om det værktøj, der er i Power Platformen til at bygge chatbots eller agenter, som det hedder i dag. Hvis man tidligere har arbejdet med det, der hedder Power Virtual Agents i Power Platformen, så hedder det i dag Copilot Studio. Det tænker jeg, at de fleste har opdaget.
Noget af det, jeg godt kunne tænke mig at give en introduktion til nu, er, hvad er forskellene? Hvad er der sket med produkter? For der er sket rigtig meget.
Det kunne jeg godt tænke mig, at vi dykker ned i på skærmen, og så vil jeg vise lidt om, hvordan en agent jeg har bygget er sat op, og hvordan den så ser ud, når man begynder at bruge den.
Lad os dykke ned i det.
Ind på copilotstudio.microsoft.com.
Hvis man vil have alle de nye features, så er der et lille trick, der hedder copilotstudio.preview.microsoft.com. Så får man alle de nyeste features med. Det er et lille fif, hvis man vil have lov at lege med noget af det. Undgå selvfølgelig at bruge det i produktion. Det er ikke en god idé.
Så hvis man går i Agents her, så har man en række agenter, man har bygget. Her er alle dem, jeg har.
Den, jeg vil vise jer i dag, det er henholdsvis Contoso Support Agent og Login Luna.
Hvis vi åbner Contoso Support Agent, så dem, der har arbejdet i Power Virtual Agents tidligere, de vil primært kende til det, der hedder Topics herovre. Jeg gider ikke dykke helt vildt ned i det, men her kan man bygge sin spørgetræ eller samtale-træ.
Så hvis man siger, “Hello, how can I help you?” Og så kan man svare alle mulige ting. Den kan skrive frem og tilbage.
Hvis vi tager et andet topic, kan vi tage det, der hedder “conversation start”, som er den, vi kan se herude til højre, hvor der står “Hello, I’m Contoso”. Der står, når samtalen starter, så skal den skrive en anden besked.
Og her ville jeg så kunne skrive en ny besked, hvor jeg sagde “send a message”. Så er den der, og gemmer vi lige det, og så genstarter vi lige test-delen herovre. Så kan vi se, at nu dukker den her ekstra besked op.
Det var sådan, man arbejdede med det før, at man havde de her samtale-træer, og så arbejdede man lige så stille og roligt ned igennem det.
Man har tidligere også kunne tilføje videnskilder, og det kan man stadigvæk. Det er blevet sådan, at man kan tilføje noget, der hedder tools. Man kan sågar tilføje agents, så man ikke længere skal lave en manuel sammenkædning af agenter.
Man kan lave overordnet og underordnet agenter, så en agent kan gøre brug af andre agenter, der har specifik viden. Og herovre i overview er den helt store forskel, at under orchestration, der laver man instructions. Og når man laver de her instructions, så betyder det, at agenten kan begynde at agere på egen hånd, i stedet for at man har sagt, “hvis nogen spørger dig om x, så skal du svare y”. Her har vi givet den adgang til at vide en masse ting, og baseret på de instruktioner, vi så har givet den, så kan den svare på forskellige spørgsmål eller udføre forskellige handlinger.
Den her agent er en agent, der er baseret på den workshop, som Abakion holder, der hedder Agents in a Day, hvor man bygger en kundeserviceagent, der kan svare på spørgsmål, og den har jeg fodret med forskellige instruktioner, hvad den skal svare på, om den må svare med informationer om konkurrenters informationer osv.
Så har jeg sagt til den, at hvis nogen kommer med et problem med en af deres maskiner, og i det her tilfælde er det kaffemaskiner, så skal den bruge et tool her, som hedder Customer Issue Prompt. Jeg skal nok vise jer, hvad det er.
Længere ned her, i “Knowledge”, har jeg givet den adgang til at kunne læse i en return policy, altså en returneringspolitik, hvis man gerne vil sende sin kaffemaskine på tur af den ene eller anden årsag. Der har jeg så givet den adgang til at se ned i den datakilde, der indeholder de kaffemaskineordre, der er lavet. Der har jeg så bare givet den lov til at agere på egne vegne.
Hvis jeg lige skal prøve at vise jer under “Knowledge”, hvis jeg åbner “Maskineorder”, så kan I se i preview, der ligger fire filer i preview. De er alle fire med mit navn, eller min e-mail, nsc@abakion.com, som approver, og det står også et eller andet sted, at det også er mig, der har requested dem, så det er meget nemt at godkende sin egen ting.
Hvis man går i Tools, så ligger der et enkelt tool, der hedder “Customer Issue Prompt”. Hvis jeg trykker på den, så kan jeg her på prompten, komme ind og editere den. Og herinde, jeg dykker ikke ned i, hvad prompts er, det kan vi altid tage en snak om, hvis der er nogen, der vil vide det, så I er meget velkomne til at spørge, men inde i prompten, trykker jeg på edit, venter på, at den loader, så er den der. Der har jeg sagt, ud fra det problem, som kunden giver dig, vær sød at provide et “thoughtful and emphatic response to show your concern for their issue. Make sure to direct them to the Contoso Coffee website that includes hardware malfunction documentation.”
Og hvis jeg så hopper tilbage til min agent, Contoso Support Agent her, så kan vi starte med for sjov at prøve at spørge den, “How many orders do nsc@abakion.com have?” Og så giver vi den lige lov til at tænke. Herovre til venstre er der et activity map, så her kan I se, den går i gang med at søge i de forskellige kilder, den har. Så det er ikke mig, der har snydt. Jeg har ikke lavet tv-køkken og kodet ind, at jeg har fire ordre, eller hvor mange jeg nu har.
Men her finder den ud af, at jeg har fire ordre nede i machine order tabellen, og returnerer at der er fire ordre connected med email-adressen nsc@abakion.com.
Så siger den, at hvis jeg vil vide mere, så er jeg velkommen til at spørge. Så lad os prøve at sige, “can you tell more each order”, og så ser vi hvad den returnerer nu.
Nu søger den videre nede i videns kilden. Og nu var jeg så snedig at stille et meget ukonkret spørgsmål, og så siger den, “Det ser ud som om, at der ikke er noget detaljeret information omkring ordrerne. Hvis du har flere spørgsmål eller brug for yderligere assistanse, så spørg igen.”
Så prøver jeg lige at spørge, om den kan give mig ordrenummeret for de fire ordre. Så ser vi lige, hvad den siger til det.
Nu kan vi se herovre til venstre, at den søger i machine order tabellen, og i Contoso Return Policy igen.
Og her får jeg så retur, hvad det er for en kaffemaskine, og hvad for et ordrenummer der er. Så der var flere informationer, men mit spørgsmål var tydeligvis for ukonkret til, at den vidste, hvad den skulle svare.
Det er jo sådan noget, man altid kan justere ved at arbejde med de der instructions, der var under overview.
Hvis jeg lige skal prøve at vise at en anden videns kilde også kan bruges.
Jeg genstarter mit testpanel, og så kan vi sige, “How should the machine be packed when I return it?”. Og nu ved jeg tilfældigvis, at der i den der Contoso return policy står noget om, at det skal være i originalemballage. Så nu sender den noget med, at det skal være i use original, lave et final check. Der får jeg sådan en hel checklist over, hvordan jeg skal returnere den.
Og alt det her er ikke noget, jeg har skrevet nogle steder. Jeg har skrevet det i min return policy som virksomhed, men jeg har ikke skrevet det nogle steder i agenten. Jeg har sådan set bare givet den adgang til at læse og forstå det.
Så det var et andet eksempel på, at den dykker ned og bruger de der videns kilder.
Nu har jeg lige genstartet min testpanel for min agent herovre igen, og så vil jeg lige prøve at vise et spørgsmål, man kunne stille, som vil gør, at den dykker ned i den her prompt, jeg viste jer før, hvor den så genererer et eller andet svar, som lever op til firmaets politikker for, hvordan vi gerne vil have at vi svarer.
Nu har jeg været så smart, at jeg bare lige har kopieret beskrivelsen af et problem, så jeg siger, “I’m having issues with my airpod not heating on the desired temperature.”
Så kan vi se til venstre, at den dykker ned i vores customer issue prompt og begynder at generere et svar.
Nu siger den så, “Please describe the customer issue you are experiencing”. Det gør vi så, og så ser vi, hvad den siger.
Nu går den i gang med at svare. Nu får jeg så et svar tilbage “I am sorry to hear that your machine is not heating as expected. I understand how frustrating this can be… etc.”, og referencer til, hvor jeg kan finde noget information om, hvad jeg skal gøre ved det.
Det sidste, jeg gerne vil vise jer er Login Luna, og jeg kommer ikke til at dykke lige så meget ned i den, men jeg vil gerne lige vise jer den.
Jeg tænker at vise, hvordan den virker, fordi det er en, vi bruger selv i Abakion. Det er en agent, vi bruger, når vi har forskellige in-a-day arrangementer, hvor deltagerne skal have et login udleveret, for at sikre at de har alle de rigtige licenser, for at kunne gennemføre de opgaver, der er på dagen.
Hvis jeg så indtaster mit navn, min e-mail, agent01 som eventkode og trykker get login, så starter agenten og går i gang med at finde et login til mig.
Den har nu returneret et login til mig, og så fortæller den mig, hvordan jeg skal bruge det. Det kommer jeg ikke til at vise nu, men hvis jeg klikker mig igennem den her, så kommer der en proces, hvor jeg skal åbne en inkognito browser, vælge om jeg er til App in a dag, Automation in a day eller Agent in a day, kopiere linket til URL’en, åbne det, logge ind med det brugernavn, jeg lige har fået, klikke næste i en MFA multifaktor setup, gennemføre multifaktor setup, skifte til det rigtige miljø, og til sidst kommer der så en link til de forskellige opgaver.
Tidligere var det en leg, hvor vi havde 100 plus deltagere, som sad i et Excel-ark og skulle trække et login hver uden at komme til at tage fra hinanden eller bruge det samme og alt muligt andet.
Derfor har vi nu bygget den her agent.
Så det kan man også bruge det til.
Det var alt, jeg havde at vise og sige for i dag. Og hvis man er nysgerrig, så er man velkommen til at deltage i de her workshops, og der vil sandsynligvis komme en række webinarer, hvor man kan høre mere teknisk tungere og dykke mere ned i Copilot Studio.
Og ellers er man altid velkommen til at række ud. Tak for i dag.







