Stillingen er besat
Projektleder til pakketerede projekter
Har du allerede erfaring med ledelse af IT-projekter og tænder du på kundedialog og samarbejde? Så er stillingen som Projektleder din mulighed for at løfte din profil til nye højder.
Du kommer til at indgå i et team på 6-12 medarbejdere, som er del af Abakions leveranceforretning med over 80 konsulenter. Vi sætter sparring og teknologi højt, hvilket giver dig en unik mulighed for at udvikle din profil og blive inspireret af andre roller med over 10, 15 og 20+ års erfaring.
Vi fokuserer benhårdt på Dynamics 365 CE, Business Intelligence & Business Central og du er indstillet på at bidrage aktivt på rejsen.
Din faglige motivation og rygsæk
Du kender til planlagte og agile implementeringsmetoder og har erfaring med at analysere og modellere forretningsprocesser. Du behøver ikke at have en lang karriere som projektleder bag dig, så længe du er motiveret til at lære nyt.
- Du har erfaring som projektleder eller koordinator af projekter
- Du har kendskab til IT-systemer (gerne ERP) og implementering af dem
- Du er certificeret i projektledelse
- Du har en akademisk mellemlang eller længerevarende relevant uddannelse
- Erfaring som konsulent er en fordel
Personlige egenskaber
Som projektleder skal du kunne afkode en organisations dynamik og være en stærk kommunikator, der leverer overblik og skaber tillid både internt og hos kunderne.
Du skal med overbevisning og saglige argumenter kunne holde en kunde op på de aftaler og leverancer, som projektet indeholder – og ikke indeholder.
Ikke mindst er du løsningsorienteret og tillidsvækkende i samarbejdet med kunden og kolleger, så projekter bliver holdt på sporet.
Vi tilbyder
Vi er et konsulenthus på +120 medarbejere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier.
Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane ”utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.
Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af IT-branchens bedste arbejdspladser!
Hvem er Abakion?
Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 120 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.
Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.
Stillingen er besat
Hvis du gerne vil høre om andre muligheder hos Abakion, så skriv til HR-chef Maja Bavngaard på:
hr@abakion.com eller se vores andre ledige stillinger.