Snak med Maja om ledige jobs i Abakion

Customer Manager

Job som CRM-konsulent hos Abakion

Som Customer Manager vil du være omdrejningspunktet og absolut afgørende for samarbejdet mellem Abakion og vores kunder.

Helt overordnet vil du:

  1. Være den primære kontaktperson og samarbejdspartner for en portefølje af Abakions kunder.
  2. Være tovholder på alle opgaver relateret til dine kunder og sikre at intet bliver overset.
  3. Være kundens repræsentant internt i Abakion på tværs af business units og arbejdsområder.

Rollen som Customer Manager

Som Customer Manager varetager du kontakten mellem Abakion og dine kunder. Du vil ca. have 40 kunder i din portefølje. Dit ansvarsområde vil indebære at holde statusmøder (med passende intervaller alt efter kundens størrelse og aktivitetsniveauet), varetage den samlede opgave-og projektportefølje, samt være sparringspartner for kundens udvikling i samarbejde med Abakion.

Du vil være tovholder på alle opgaver relateret til dine kunder og være manager for alt der foregår med dine kunder. Mere konkret er dit ansvar at varetage kommunikationen med de konsulenter, der arbejder på kunden, ved løbende at drøfte fremdrift på igangværende opgaver og sikre at alle konsulenterne er informeret om arbejdsforhold og forventninger i forhold til kundens behov og arbejdsmetode. Dertil er det også dig, der sørger for, at de rigtige ressourcer kommer på opgaverne, når der kommer nye opgaver.

Du vil også være den absolutte kontaktperson både internt og eksternt for alle aktiviteter på kunden. Internt betyder det, at dine kolleger har en fast kontaktperson vedr.de aktiviteter, der involverer kunden. Det kan være spørgsmål til opgaver, hjælp til prioritering, evt. leads eller andet. Eksternt betyder det, at kunden også har en fast kontaktperson vedr. evt. ikke tekniske spørgsmål. Du er således ansvarlig for at der er et sundt og godt samarbejde mellem Abakion og kunden.

På større kundeløsninger vil du skulle indgå i et kundeteam, hvor du vil have en fast løsningsarkitekt og applikationskonsulenter/udviklere tilknyttet. Det er derfor vigtigt, at du glad for at arbejde i teams og forstår at samarbejde med andre mennesker.

Personlige kompetencer

For at få succes i rollen som Customer Manager er det vigtigt, at du er selvstændig, har en vis modenhed og ansvarsfølelse over for opgaver relateret til dig og dine kunder. Yderligere er det vigtigt, at du er proaktivt opsøgende i din arbejdstilgang både over for dine kunder, dine kollegaer og arbejdsopgaver.

Du skal være komfortabel med at stå i front. Mere specifikt betyder det, at du skal have evnen til at holde overblik og jonglere flere opgaver på en gang. Du skal være organiseret og struktureret i din arbejdsgang samt kunne kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt. Du skal ligeledes være i stand til at tale ind til kunden med sympati og forståelse overfor deres problemstillinger, men samtidig udvise samme evner over for dine kollegaer – også selvom der måske kan være en konflikt mellem disse interessenter.

Du skal have en økonomisk forståelse og kendskab til Abakions produkter, da du skal kunne fungere som bindeled mellem kunden og konsulenterne.

Det er altafgørende i rollen som Customer Manager, at du er interesseret i varetage kunderelationer og har flair for salg til driftkunder og account management. Du er typen, der naturligt spotter salgstegn og forstår hvordan man åbner en kunde op på en konstruktiv og pragmatisk facon.

Du må meget gerne have en positiv tilgang, hvor du forsøger at se potentiale frem for begrænsninger.

Helt konkret forventer vi, at du:

  • Du har en mellemlang uddannelse og +5 års erhvervserfaring fra lignende stilling. Da du bliver pendant til CFO og CEO ude ved vores kunder, er det vores erfaring, at netop de to punkter er væsentlige for den ballast man har i kufferten ift. de relationer og ansvarsområder rollen besidder.
  • Du skal være struktureret i din arbejdsgang, så du formår at navigere i en kaos-strategi, hvor der er højt til loftet og masse af arbejdsgrupper på tværs.
  • Du skal være tolerant og tålmodig, da både kunder og kolleger kan have meget forskellige behov og tilgange til kommunikation.
  • Du skal være omstillingsparat og nysgerrig på forandringer.
    Abakion er frontløber, hvilket betyder, at vi gerne kaster os ud i at afprøve nye ting.
  • Du har kendskab til Microsoft Dynamics365 suiten og forstår sammenhængen mellem de forskellige løsninger herunder specielt Business Central, PowerBI og Dynamics for Sales og produkternes forretningsværdi.

Ansvarsområder og opgavetyper

Customer Manager opgavetyper sammen med dine kunder:

  • Ejer af en kundeportefølje på ca. 40 kunder
  • Sparring vedr. it-strategi og operationel roadmap
  • Sparring vedr. it-investeringer for året herunder it-budgetter
  • Sikre kommercielle aftaler og kontrakter er opdateret
  • Overordnet styring af opgaver og projekter herunder ressourcer, økonomisk status og fremdrift
  • Projektkoordinator på mindre projekter og Unbox forløb.
  • Økonomistyring – sikre fakturering, timeopgørelser, abonnementer er opdateret
  • Større projekter, som opstår på dine kunder, vil blive tilknyttet en decideret projektleder, hvor du som Customer Manager vil være en del af projektteamet
  • Account Management er også en del af rollen, hvor du skal være proaktiv i forhold til nye tiltag og løsninger/funktionalitet i relation til kunden og understøttelse af forretningen
  • Årshjul – ambitionsniveau afhængig af kunden – dog minimum en opringning i forbindelse med vores udsendelse af kvartalsrapport. På større kunder afholdes statusmøder minimum 2-4 gange om året
  • Pipelinestyring på minimum 6 måneders sigt på din kundeportefølje
  • Udarbejdelse af tilbud til dine kunder samt læse review på alt kundevendt kommunikation
  • Sparring med Customer Excellence ledelse og øvrige Customer Managers
  • Tidsregistrering
  • Benytte Microsoft CRM, Power BI, JIRA, Confluence, Office, Teams og Business Central som kommunikationsværktøjer

Der vil være rig mulighed for at have indflydelse på detaljerne omkring din rolle og hvordan vi bedst får skabt et godt samarbejde med vores kunder.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.

Send din ansøgning

Send din ansøgning til HR-chef Maja Bavngaard og husk at vedhæfte dit CV.
Læs her, hvordan vi behandler dine data.

Vi modtager ansøgninger hen over sommeren. Samtalerne starter i august.

Ansøgere vil blive håndteret løbende, og alle får svar.

Vi glæder os til at høre fra dig!