Er-du-vores-nye-BI-forretningskonsulent
Abakion-BI-forretningskonsulent-mobile
AARHUS

BI forretningskonsulent der leverer standardprodukter hos vores kunder

Brænder du for Microsoft BI og har du et datadrevet mindset? Har du erfaring med datamodellering og frontend-arbejde med Microsoft Power BI? Så er det måske dig vi står og mangler?

Afdeling Aarhus blev etableret i januar 2021. I afdelingen kommer du til at referere til Regional Manager, men får desuden en faglig leder i afdeling København og adgang til mere end 100 engagerede og erfarne konsulent-kollegaer.

Begge afdelinger indgår i Abakions samlede leveranceafdeling, der omfatter både BI, BC og Dynamics 365 (CRM) og der samarbejdes tæt mellem afdelingerne projekt- og driftsmæssigt.

Du vil kunne arbejde fra begge lokationer og der kan forekomme kundeopgaver på Sjælland.

Abakion-HR-meeting

Din rolle og kommende opgaver

Størstedelen af dine daglige opgaver vil være udviklingsopgaver og support samt kunderådgivning. Udviklingen vil omfatte såvel konfigurering og release af BI-produkter til nye kunder samt udvikling af kundespecifikke løsninger, der integreres med standardprodukterne.

Som forretningskonsulent skal du herudover deltage i presales ligesom du skal kunne hjælpe kunder til at skabe værdi med vores produkter og til at se nye muligheder med BI. Du succes som forretningskonsulent når du:

  • Kvalificerer kundens behov for at sikre den optimale projekttilgang
  • Forankrer vores standard løsninger hos kunden med målrettede leverancer, rådgivning og tilpasning 
  • Bidrager til roadmap for standard produkter med nye løsningsforslag til BI Product Manager

Din faglige motivation og rygsæk

Du skal trives i en dagligdag, som både omfatter kundevendte udviklingsopgaver samt de interne koordinerende, planlæggende og kontrollerende opgaver.

  • Du har mindst 2 års erfaring med datamodellering i Power BI desktop og rapportering med Power BI.
  • Du har overblik over Microsofts Azure Økosystem, herunder generelt kendskab til Power Platform.
  • Du skal kunne arbejde struktureret med respekt for budgetter, estimater og kundeaftaler.
  • Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig ballast, der støtter din evne til at forstå forretningsprocessor og behov, og til at sætte dem i en analytisk kontekst.

Personlige egenskaber

  • Du er en positiv og udadvendt teamplayer med naturlig respekt for kunder.
  • Du skal være løsningsorienteret og struktureret i samarbejde med både kunder, kolleger og ledelsen.

Vi tilbyder

Vi er et konsulenthus på +140 medarbejere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier.

Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events.

Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af IT-branchens bedste arbejdspladser!

Læs gerne mere i vores medarbejdergoder

Hvem er Abakion?

Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretnings­løsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.

Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 185 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.

Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion

Abakion-hvem-er-vi

Send din ansøgning

Send din ansøgning til HR-chef Maja Bavngaard og husk at vedhæfte dit CV.

Stillingen er til besættelse snarest.

Du er velkommen til at ringe til Regional Manager Steen Uffe Hansen på tlf. 53 75 40 21 hvis du har uddybende spørgsmål.

Læs her, hvordan vi behandler dine data. 

Ansøgere vil blive håndteret løbende, og alle får svar.

Vi glæder os til at høre fra dig!