Klik for at få support
Jobikon-desktop-finansstrærk-BC-01
Jobikon-desktop-3-02
Jobikon-mobile-03-01
KØBENHAVN

Vi søger kombineret profil af konsulent og udvikler,
til Business Central

Er du en erfaren allround Microsoft Business Central-konsulent med fokus på udvikling? Søger du en stilling med tætte og langvarige relationer til kunder? Vil du selvstændigt påtage dig mindre implementeringsprojekter?

Fakta om stilling og karriereveje

Du bliver en del af et af Abakions fem Business Central-teams, der samlet omfatter 85 BC-specialister.

Afdelingen fokuserer på vores største driftskunder og har et tæt samarbejde mellem konsulenter og Customer Managere, der sammen sikrer den mest optimale forretningsrådgivning.

Afdelingen består i øjeblikket af 16 medarbejdere.

Vi prioriterer vidensdeling og teknologi højt, hvilket giver dig en unik mulighed for at udvikle din profil og blive inspireret af kolleger med over 25 års erfaring.

Udover konsulentrollen vil du i tæt samarbejde med vores App-team spille en central rolle i udviklingen af vores egne produkter som udvikler.

Du skal derfor have interesse, nysgerrighed og erfaring med at arbejde i en kombineret rolle med flere ansvarsområder.

Din rolle og kommende opgaver

  • Arbejde med opgaver for dine egne kunder
  • Implementere projekter i kunderegi
  • Samarbejde med Customer Managere om kundedialog, tilfredshed, rådgivning, forhandling m.m.
  • Deltage i andre kundeprojekter i forskellige specialistroller afhængigt af dine kompetencer
  • Din erhvervserfaring og uddannelse

Din erhvervserfaring og uddannelse

(Den idelle kandidat i den idelle verden)

  • Minimum 3-8 års erfaring (eller mere) med udvikling inden for NAV og/eller BC
  • Erfaring med konsulentarbejde og kundedialog
  • Udviklingsopgaver inden for C/AL og/eller AL
  • Selvstændig, pålidelig og god til at kommunikere i kunderelationer
  • Det kan være en fordel at have en baggrund inden for IT, økonomi, organisation og innovation eller regnskab

Personlige egenskaber

  • God energi: Du skal være i stand til at tale med alle typer profiler, være tillidsvækkende, løsningsorienteret og handlekraftig
  • Kommunikator: Du har styr på dialogen i samarbejdet med kunden – både mundtligt og skriftligt
  • Selvledelse: Du formår at prioritere mellem need-to-have og nice-to-have opgaver og kan bevare overblikket under pres

Vi tilbyder

Abakion har et værdisæt, der sætter life-balance højt for alle vores medarbejdere.

Vi er et konsulenthus på 180 medarbejdere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane “utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.

Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af it-branchens bedste arbejdspladser.

Læs gerne mere i vores medarbejdergoder.

Hvem er Abakion?

Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretnings­løsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.

Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 180 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.

Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.

Hvem er Abakion?

Send din ansøgning

Send din ansøgning til vores HR team og husk at vedhæfte dit CV.
Læs her, hvordan vi behandler dine data.

Stillingen er til besættelse snarest muligt 
Ansøgningsfrist 14. marts

Kandidater vil blive indkaldt løbende, og alle får svar.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen så ring til Maja Bavngaard på telefon 70 23 23 19?