Abakions Graduate Program


Abakions graduate program er din rejse ind i forretningskonsulentens verden. Du får en stejl læringskurve, der hjælper dig med at opdage dit potentiale som konsulent inden for IT og forretning.

Du vil opleve, hvordan en sund virksomhedskultur bidrager til din arbejdsglæde og motivation, og du vil få masser af muligheder for at komme rundt i alle afkroge af virksomheden og få indflydelse på tværs af forskellige teams i Abakion.

Ansøgninger til vores Graduateprogram 2023 er lukket. 

Hvorfor blive graduate hos Abakion?

Vi tror på, at det er vigtigt at få en god start på arbejdslivet, men overgangen fra at være fuldtidsstuderende til at skulle ud i et fast job kan være udfordrende. Den udfordring vil vi gerne byde ind på.

Med Abakions graduate program er vores mål at give dig en god start på arbejdsmarkedet og samtidig løfte dig i dine karrieremuligheder inden for IT- og konsulentbranchen.

Det er ingen hemmelighed, at branchen er sulten efter dygtige IT- og forretningskonsulenter. Og vi tror på, at der er den bedste måde at blive en dygtig konsulent på ved at blive kastet ud i det. Derfor skal du også forvente en stejl læringskurve fra start.

Hvorfor blive graduate
Hvorfor vil vi have dig

Hvorfor vil vi have dig?

Som nyuddannet kommer du med en masse faglig viden, nysgerrighed og rigtig mange gode spørgsmål til alle os, der ikke kan se skoven for bare træer.

Dine ideer og dit gå-på-mod er med til at løfte teamet og tempoet. Og så skal du have en dristighed, der gør, at du tør at udnytte de digitale og teknologiske muligheder på nye og innovative måder.

Digitale og teknologiske løsninger er formentlig en naturlig del af din hverdag. Du har måske den der lidt ubekymrede tilgang til de digitale og teknologiske muligheder, og du er ikke bange for at sætte dig ind i, hvordan du får dem til at arbejde for dig.

Den dristighed kalder vi for ’Pippi-attitude’. Det er den, der gør, at du tør at tage springet ud i det ukendte, og det er også derfor, vi vil have dig med ombord.

Hvordan er det at være graduate hos Abakion?

Din Pippi-attitude er med til, at du har lyst til at udvikle dig – både på det faglige og det personlige plan.

Du skal ud at prøve kræfter med at få teori og praksis til at gå op i en højere enhed i dialog med kunden, og så skal du være modig nok til at begå nogle fejl velvidende, at du har rygdækning fra dine kollegaer.

I Abakion er ’en sund fejlkultur’ nemlig ikke blot nogle flotte ord på tavlen. Det er noget vi praktiserer. Og det er det, der gør, at vi kan finde rum til at udfordre os selv og blive kreative sammen.

Du vil blive udfordret, men du får også din helt egen mentor. Det gør du, fordi det er vigtigt, at du kan føle dig sikker på ny og uudforsket grund. Vi tror på, at det er den mest optimale og sundeste måde at komme ud i erhvervslivet på.

Din mentor vil være en erfaren konsulent, som skal støtte din udvikling i rollen som forretningskonsulent. Mentorens overordnede ansvar er at udvikle dig til gradvis at gå fra en passivt deltagende rolle til at byde mere aktivt ind. Derudover er mentoren en kulturbærer, der sørger for at skabe tryghed både på kontoret og ude hos kunderne.

Udover din mentor vil andre kolleger også stå klar til at sparre og rådgive dig, både i dine arbejdsopgaver og på kundebesøg. I Abakion støtter vi alle hinanden på opgaver og kunder, så du vil blive en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen.

Vi synes selv, at vi har strikket et godt program sammen til dig, men vi synes hellere, at du skal høre det fra dem, der ved, hvordan det er at være graduate hos Abakion.

Hvordan er det at være graduate
Hvorfor vil vi have dig2

Abakions graduates erfaringer

Cecilie Féo Feline
Business Consultant 
Business Central Graduate

Finnur Øster Petersen
Business Consultant
Business Central Graduate

Lasse Jørgensen
Business Consultant
Business Central Graduate

Nicolai Bergmann 
Business consultant
Dynamics 365 Graduate

Cecilie Féo Feline

Business Consultant Business Central

Jeg søgte en graduate stilling hos Abakion, fordi jeg syntes at IT, økonomi, kommunikation og forretningsforståelse var en tiltalende fagkombination. Jeg er uddannet Cand.merc.(kom.), så jeg så hurtigt muligheden for at starte en stejl læringskurve rent praktisk og samtidig bruge den teori, jeg har lært gennem min tid på CBS.

Det tiltalte mig, at jeg ville blive udfordret, men at jeg samtidig havde en mentor tilknyttet, som jeg kunne læne mig op ad. For mig har det at have en mentor gjort mig tryg trods alt det nye. Det er i min optik den mest optimale og sunde måde at komme ud i erhvervslivet på.

Det har været imponerende at se, hvor meget Abakion har investeret i mig, og hvor mange ressourcer der bliver brugt for at gøre mig til en dygtig konsulent. Og så er det en rigtig rar fornemmelse at have i baghovedet, at det er helt ok at lave fejl.

Udover det så jeg også muligheden for at blive en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser. Work-life balance og sociale relationer er højt prioritet, og det gør, at jeg har en glad hverdag på arbejdet – og det er altafgørende for min overordnede livskvalitet.

Sine er Business Consultant Dynamics 365, Team Lead

Cecilie Féo Feline

Business Consultant 
Business Central Graduate

Uddannet Cand.merc.(kom.) fra CBS

“Work-life balance og sociale relationer er højt prioteret, og det gør, at jeg har en glad hverdag på arbejdet”

Sine er Business Consultant Dynamics 365, Team Lead

Finnur Øster Petersen

Business Consultant 
Business Central Graduate

Uddannet Cand.merc.(IT.) fra CBS

 “I starten får du lov til at være lidt af en flue på væggen under den daglige arbejdsgang, og gradvist får du flere komplekse opgave i takt med udviklingen af dine kompetencer. Det har været rigtig dejligt”

Finnur Øster Petersen

Business Consultant Business Central

Udover en graduate stilling som Forretningskonsulent – som jeg syntes lød rigtig spændende – så tiltalte det mig også meget, at Abakion viser interesse for de nyeste teknologier på markedet, og ikke er bange for at være de første til at afprøve dem.

Set ud fra medarbejderantal er Abakion ikke en af de største, og det var netop det, der tiltrak min opmærksomhed. Jeg havde en idé om, at med den størrelse ville det være en del nemmere at komme ud i alle krogene af virksomheden og stifte bekendtskab med, hvad de forskellige teams laver, og på den måde få overblik over alle mulighederne i Abakion. Den følelse ramte jeg heldigvis plet med.

Samtidig er kulturen hos Abakion meget åben og fleksibel, og derfor er det nemt at skabe sig en basisviden, som nemt tillader dig at bygge videre på den viden du har, i takt med, at du kommer mere og mere ud i alle krogene af virksomheden.

Opbygningen af graduatestillingen som Forretningskonsulent, er at du får en mentor som Abakion vurderer passer bedst sammen med dig. I starten får du lov til at være lidt af en flue på væggen under den daglige arbejdsgang, og gradvist får du flere komplekse opgaver i takt med udviklingen af dine kompetencer. Det har været rigtig dejligt. Og så synes jeg at det har været rart, at du får lov at forholde dig til, hvilke områder, du synes er mest spændende at arbejde med som forretningskonsulent. Det gør, at du føler, at det både er dine og Abakions interesser, der bliver opfyldt i forløbet.

Lasse Jørgensen

Business Consultant Business Central

Grunden til at jeg valgte Abakion var, at det var her, at jeg kunne se muligheden for at udvikle mig bedst. Abakion repræsenter de værdier, jeg synes er vigtige hos en arbejdsgiver, samtidig med at Abakion er front runners på SaaS-løsninger – både i forhold til ERP, CRM og BI.

Min tidlige begejstring over at få en plads på Abakions graduate program er bestemt ikke blevet mindre, efter jeg er startet.

Programmet har været strikket fantastisk sammen og har bekræftet de forventninger, jeg havde om Abakion, som en arbejdsplads der tager vare på mennesket først, og derefter giver dem værktøjerne til at løse opgaver i et ekstremt spændende felt. Abakion har lyttet til mine egne ambitioner, samtidig med at jeg får hjælp til at sætte kursen.

For mig har hele forløbet været outstanding. Jeg kunne ikke være landet et bedre sted, og forhåbentlig er det her kun starten på en lang rejse for mig i Abakion.

Sine er Business Consultant Dynamics 365, Team Lead

Lasse Jørgensen

Business Consultant 
Business Central Graduate

Uddannet PBA, International Sales & Marketing Management fra CBA

 “Programmet har været strikket fantastisk sammen og har bekræftet de forventninger, jeg havde om Abakion, som en arbejdsplads der taget vare på mennesket først (…)”

Sine er Business Consultant Dynamics 365, Team Lead

Nicolai Bergmann

Business Consultant 
Dynamics 365 Graduate

Uddannet Cand. IT fra KU

 “Programmet var velstruktureret og det virkede som en organisation, hvor man tør satse på unge kræfter og er villige til at tage den investering på sig. Den mavefornemmelse jeg fik, har Abakion virkelig levet op til.”

Nicolai Bergmann

Business Consultant Dynamics 365

Jeg søgte stillingen som graduate hos Abakion, fordi jeg ønskede at udbygge mine kompetencer i spændingsfeltet mellem IT og konsulentarbejde. På det første intromøde jeg var til, stod det hurtigt klart, at det var noget jeg ønskede at forfølge. Programmet var velstruktureret og det virkede som en organisation, hvor man tør satse på unge kræfter og er villig til at tage den investering på sig. Den mavefornemmelse jeg fik, har Abakion virkelig levet op til.

Min tid som graduate i Abakion har været enormt lærerig. Jeg oplevede med det samme den sunde kultur og det gode arbejdsmiljø, som er en del af Abakions DNA. Der bliver taget fantastisk imod os graduates, og jeg fornemmede hurtigt en reel interesse i mig som menneske, såvel som ny kollega.

Læringskurven er meget stejl, og min oplevelse har været, at der altid er en kollega, der har tid og overskud til at hjælpe en videre.

Mine forventninger er blevet mødt hver og én, siden jeg startede på mit graduate program. Jeg kan kun anbefale andre at søge hos Abakion – én af Europas bedste arbejdspladser – og jeg ser frem til at byde nye graduates velkommen.