Stillingen er besat
Forretningskonsulent i Business Central til accelererede ”mini” projekter
Vil du arbejde med kunder og projekter med en høj grad af frihed under ansvar?
Du skal være konsulenten, der kan håndtere mange skiftende kundetyper med tilhørende ansvar og dialog, og samtidig får et kick når kunden er gået live. Du søger selv en arbejdsplads, der arbejder med Microsoft nyeste teknologier og blive den del af leveranceforretningen, der leverer pakketerede it-løsninger og standarder.
Din rolle og kommende opgaver
- Deltage i Unbox (pakketerede projekter) i rollen som implementerende konsulent i samarbejde med andre roller
- Undervisning i Business Central indenfor køb, salg, lager, og finans.
- Opbygge dybere viden om de apps Abakion leverer ifm. Unbox projekter
- Brugertest
- Go-live support
- Kunne levere på minimum 3 yderligere færdigpakketerede ydelser fra Abakions katalog.
Din erhvervserfaring og uddannelse
- Tre års erfaring eller mere med implementering af Business Central eller Dynamics NAV
- Erfaring med konsulentarbejde og kundedialog
- Selvstændig, pålidelig og god til at kommunikere i projektforløb
- Har du baggrund inden for it, økonomi, organisation og innovation eller regnskab, kan det bestemt også være relevante.
- Er du profilen, som kolleger altid ender med at spørge om it-problematikker og går du uforfærdet i gang med at finde en løsning, fordi ”så svært kan det heller ikke være” OG lykkes, kan du også være relevant.
Personlige egenskaber
Du skal være i stand til at tale med alle typer af profiler, være tillidsvækkende og løsningsorienteret. Du skal være en stærk kommunikator i samarbejdet med kunden både mundtligt og skriftligt og der skal være handlekraft bag dine løfter.
Som person skal du have ro i maven til at blive stimuleret af at gribe de spørgsmål, som kunden sender i alle retninger og skyde det rigtige svar fra hoften. En Unbox konsulent skal kunne svare bredt uden at skulle sige ”Det skal jeg lige hjem og undersøge”, for det er der ikke tid til.
Du skal være god til samarbejde. Forretningskonsulenten har et tæt samarbejde med endnu en Unbox-profil, nemlig Datakonsulenten, der har ansvaret for den tekniske migrering af data i forløbet.
Vi tilbyder
Abakion har et værdisæt, der sætter life-balance højt for alle vores medarbejdere.
Vi er et konsulenthus på 180 medarbejdere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane “utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.
Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af it-branchens bedste arbejdspladser.
Hvem er Abakion?
Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretningsløsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.
Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 180 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.
Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.
Mangfoldighed hos Abakion
En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.
Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.
Stillingen er besat
Hvis du gerne vil høre om andre muligheder hos Abakion, så skriv til HR-chef Maja Bavngaard på:
hr@abakion.com eller se vores andre ledige stillinger.