Snak med Maja om ledige jobs i Abakion

Dynamics 365 Business Applications-udvikler søges

Job som CRM-konsulent hos Abakion

Er du en fullblown CRM-udvikler, som trænger til luftforandring og ser dig om efter en Microsoft-partner i vækst? Søger du en arbejdsplads, hvor du kan kaste dig over nyeste teknologier og sparre og samarbejde med fagligt højt kvalificerede kolleger – både i teamet og på tværs af afdelinger i større kundeprojekter?

Fakta om stillingen og karriereveje

Vi fokuserer benhårdt på Dynamics 365 Business Applications & BC og du er indstillet på at bidrage aktivt på rejsen. Du kommer til at indgå i vores CRM-team på ti mand, som i kundeprojekter arbejder tæt sammen med den øvrige leveranceforretning, nemlig Business Central, BI samt Web- & Integrationsgruppen. Du kommer til samarbejde med dine kolleger i større projekter og har muligheden for at styre mellemstore kunder selvstændigt, hvis du ønsker det. Du får lige dele arbejdstid på kontoret og hos kunder. Du er aldrig alene om opgaveløsningen. Vi har fuld fleksibilitetsordning, så du tilrettelægger selv din hverdag hos vores kunder, der typisk ligger i Københavnsområdet.

Din rolle og kommende opgaver

  • Du kommer til at arbejde med den nyeste CRM teknologi fra Microsoft
  • Du skal arbejde med teknisk løsningsdesign og –arkitektur
  • Du får medansvar for at vi leverer innovative, velfungerende og værdiskabende forretningsløsninger hos vores kunder
  • Du indgår i en tæt dialog med Abakions kunder med henblik på at afdække behov, analysere muligheder og rådgive mulige løsninger baseret på Microsoft Dynamics CRM eller relaterede teknologier
  • Du deltager aktivt i udviklingen af Abakions løsningskoncepter, metoder og Best Practices indenfor Dynamics365 Business Applications

Din faglige motivation og rygsæk

Du byder aktivt ind med dit årelange kendskab til Dynamics CRM-implementeringer og Microsofts samlede produktportefølje. Du får ild i øjnene, når du skal yde forretningssparring på topniveau og du har allerede erfaring med det i din karriere. Du trives med rampelys og kommer fra en stilling som konsulent og du er teknologinørd og kender til hele Azure-platformen og åben for at lære mere.

Din bagage med erhvervserfaring og uddannelse

  • Minimum 5-8 års erfaring i Dynamics 365
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Gerne en IT ingeniør, Datamatiker, Datalog etc.
  • Du har indgående viden om og erfaring med Microsoft .NET platformen og gerne kendskab til flere af følgende områder: Portal løsninger baseret på ASP.NET C#, Javascript, Jquery, Odata / Rest Api, HTML5, Dynamics 365 Customer Engagement, PowerPlatform
  • Du har erfaring med arkitektur og implementering af Microsofts produkter
  • Du har generel erfaring med serviceorienteret arkitektur, portaler og systemintegration
  • Du må gerne have erfaring som Dynamics 365-udvikler fra en konsulentvirksomhed eller har arbejdet med tilsvarende arbejdsopgaver i en stor virksomhed

Personlige egenskaber

Vi stiller høje krav til rollen som CRM-udvikler, fordi den kræver, at du tager ansvar for at føre opgaver til dørs og med is i maven håndterer en agil hverdag. Du balancerer kølig analyse med Pippi-attituden ”Det har jeg aldrig gjort før, så det kan jeg helt sikkert” og medbringer høj faglig integritet og stolthed.

Vi tilbyder

Vi er et konsulenthus på 95 mand i fortsat vækst, hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane ”utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af den nye Metro Vibenshus Runddel. Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie!
Læs gerne mere i vores medarbejdergoder.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe til Rune Daub, Business Unit Manager, hvis du har uddybende spørgsmål på tlf. 20276160.

Ansøgere vil blive håndteret løbende, og alle får svar.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.

Send din ansøgning

Send din ansøgning til HR-chef Maja Bavngaard på
[email protected]
og husk at vedhæfte eller linke til dit CV.
Læs her, hvordan vi behandler dine data.

Vi glæder os til at høre fra dig!