Stillingen er besat
Erfaren Power Platform konsulent søges
Vi leder med lys og lygte efter vores næste dygtige Power Platforms konsulent(er), som har lyst til at arbejde i en dynamisk konsulentafdeling. Du skal, ligesom os, sætte forretningsrådgivning i højsædet og mene, at teknologi skal bruges til at understøtte gode beslutninger og godt design.
Du bliver del af business unit CRM, der består af to teams med i alt 16 medarbejdere, som igen er del af Abakions leveranceforretning med over 70 konsulenter. Vi sætter sparring og teknologi højt, hvilket giver dig en unik mulighed for at udvikle din profil og blive inspireret af andre konsulenter med over 10 og 15 års erfaring. Vi fokuserer benhårdt på Microsoft forretningsløsninger som Power Apps, Dynamics365 CE & BC & BI og du er indstillet på at bidrage aktivt på rejsen.
Din rolle og kommende opgaver
Du bliver ansvarlig for at udvikle applikationer med Microsoft Power Platform komponenter som Power Apps og Power Automate, som du kommer til at bringe i spil for at optimere vores kunders forretningsløsninger.
På en normal arbejdsdag vil du typisk sparre med kunden for at få indsigt i deres forretningsprocesser og udfordringer, udforme krav og use cases og derefter udvikle Apps i Power Platformen. Du vil få et tæt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige konsulter, når yderligere udvikling er nødvendig, som fx Azure.
Og så vil der være mulighed for at komme med ud og træne og undervise kunder i Power Platforms udvikling igennem Hackathons og dedikerede undervisningsforløb.
Dine tekniske kompetencer er vigtige, men dine konsulentevne og dit ”drive” til at kaste dig over nye apps har lige så stor betydning. Du kommer til at:
- Udvikle Apps gennem Power Platform (Canvas og Model driven)
- Udvikle Flows(Windows og Desktop) med fokus på automatisering af kundevendte processer
- Implementere Power Platform hos kunder, hvilket kræver dybdegående kendskab til opsætning, konfiguration, integration og udvikling og forståelse for best practice indenfor platformen
- Sparre med kunder om problemer og løsninger i forbindelse med fejlsøgning og udvikling.
- Installere og konfigurere data gateways
- Udvikle Azure Logic Apps og Azure Functions
- Være god til se og udnytte nye funktionaliteter ift. kundens behov baseret på Power Platformen
Din faglige motivation og rygsæk
- Erfaring med Microsoft Power Platform: MS Power Apps, Flow og ønskeligt også gerne Dynamics 365 CE
- Stærk .Net erfaring med kendskab til C#, ASP.Net MVC, JavaScript, HTML og CSS
- Erfaring med SOA/web services design og programmering
- Erfaring med at konvertere forretningsønsker til tekniske gode løsninger og support
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne en IT-ingeniør, Datamatiker, Datalog etc.
- Gerne erfaring fra en konsulentvirksomhed eller har arbejdet med tilsvarende arbejdsopgaver i en større virksomhed
Personlige egenskaber
Du skal have stor selvstændighed, men kan godt lide at arbejde i teams for at opnå gode projekter og glade kunder.
Du er en afslutter med fokus på kvalitet og du trives i et ”high performance” miljø.
Du balancerer kølig analyse med Pippi-attituden ”Det har jeg aldrig gjort før, så det kan jeg helt sikkert” og medbringer høj faglig integritet og stolthed.
Og så skaber du ro om opgaven overfor kunden.
Vi tilbyder
Abakion har et værdisæt, der sætter life-balance højt for alle vores medarbejdere.
Vi er et konsulenthus på 180 medarbejdere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane “utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.
Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af it-branchens bedste arbejdspladser.
Hvem er Abakion?
Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretningsløsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.
Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 180 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.
Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.
Mangfoldighed hos Abakion
En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.
Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.
Mød dine nye kolleger
Stillingen er besat
Hvis du gerne vil høre om andre muligheder hos Abakion, så skriv til HR-chef Maja Bavngaard på:
hr@abakion.com eller se vores andre ledige stillinger.