Efteruddannelse:
Produktionsstyring med Business Central
Hvordan arbejder man med produktionsstyring i et ERP-system? Hvordan laver man styklistestrukturer og ruter, så man kan styre materialetræk og tidsforbrug? Hvordan holder man styr på registreringer, økonomi i produktionen og rapportering omkring produktion?
Når Abakion afholder intern efteruddannelse, så kan du få lov til at deltage. Det foregår en hverdag kl. 15-20 inkl. spisning, og du deltager på lige fod med Abakion-medarbejderne. Formatet er forelæsning, og der er indhold for både begyndere og øvede.
Dette kursus er for dig, der:
- arbejder med produktion i Business Central eller ønsker at gøre det.
- Gerne vil udfordres på, hvad der kan gøres smartere og hurtigere i ERP-systemet.
- Overvejer at indføre ruter med tidsregistrering eller Shop Floor til effektivisering.
- Vil have en generel introduktion til termer om produktion i ERP-systemer.
15.00 – 15.15: Introduktion
Hvad er produktionsstyring og produktionsordrer?
- Hvorfor vil man gerne have produktionsstyringen ind i ERP-systemet?
- Hvordan deler man typisk produktion ind i forskellige typer?
15.15 – 16.30: Varestrukturer og berigelse
Hvad er styklister og ruter, og hvorfor udgør de rygraden i produktionsstyring?
- Styklister, versioner og varianter.
- Kapaciteter og opsætning af disse.
- Ruter. Herunder opsætning og typer af tider.
- Kostelementer på producerede varer.
16.30 – 17.30: Oprettelse, planlægning og frigivelse af produktionsordrer
Hvordan kan man oprette produktionsordrer manuelt eller automatisk? Og hvordan detailplanlægges og frigives disse?
- Oprettelse af produktionsordrer helt manuelt fra salgsordrer eller planlægningskladder.
- Varekonfiguration fra salgsordrer.
- Mankoberegning og planlægning af, hvad man kan starte.
- Kapacitetsplanlægning- og overblik.
17.45 – 18.30: Fælles spisning
Vi sørger for aftensmad. Sørg for at skrive til os på abakion@abakion.com, hvis der er noget du ikke kan tåle.
- Erfaringsudveksling og snakke fra det virkelige liv
18.30 – 19.15: Detailplanlægning af og registrering på produktionsordrer
- Planlægning af operationer og allokering af medarbejdere.
- Planlægning og opsætning af maskiner.
- Pluk af materialer.
- Registrering af materialeforbrug og tidsforbrug, herunder tidsregistrering med start- og stop.
- Registrering af produktionsafgang, dvs. færdigmelding af operationer og lagerføring af færdigproducerede materialer.
19.15 – 20.00: Omkostninger, varer-i-arbejde og BI for produktion
- Færdigmelding af produktionsordrer og varer-i-arbejde.
- Forskellige omkostningselementer og statistik på ordrer.
- Efterkalkulation på produktionsordrer og opdatering af ruter.
- Business Intelligence for produktionsordrer.
Afholdes igen i april 2026
Hos Abakion
Lyngbyvej 2, 2100 København Ø
Skovvejen 2B, 8000 Aarhus C
kun med fysisk fremmøde
Lyngbyvej 2, 2100 København Ø
Skovvejen 2B, 8000 Aarhus C
kun med fysisk fremmøde