Workshop: Kom godt i gang med Global Master Data Sync

Workshoppen hjælper dig med at få sat ord på dine mål for datasykronisering og etablere de første forbindelser.

Vi guider dig gennem processen, så du efterfølgende kan fortsætte selvstændigt. Et korrekt masterdatafundament og en solid governance-strategi er afgørende for, at din organisations opsætning bliver robust og lettere at administrere. I workshoppen arbejder vi med, hvilke data du ønsker at flytte mellem selskaber, vælger de tabeller og felter, der skal synkroniseres, og beslutter hvilken virksomhed der ejer dataene. Vi taler også om konsekvenserne af dine valg.

Hvad du får ud af workshoppen

Efter workshoppen har du:

  • En omfattende forståelse af Global Master Data Sync-appen.
  • En klar forståelse af rollerne som Master og Subscriber.
  • Et overblik over hvilke masterdata der skal synkroniseres mellem dine selskaber.
  • Viden om brugen af Partner Group.
  • Viden om brugen af Templates.
  • En governance-strategi til effektiv styring af synkroniseringsprocessen.
  • Praktisk erfaring med at opsætte en fungerende synkronisering mellem en master og en subscriber virksomheds BLOB-space.
  • Introduktion til hvordan du overvåger og vedligeholder synkroniseringen.
  • Værktøjer til at håndtere synkronisering, filtrering og faste værdier.
  • Viden om håndtering af faste værdier i synkroniseringen.

Det gennemgår vi

Introduktion til Global Master Data Sync
Vi starter med at beskrive formålet med synkronisering på tværs af selskaber og sætter konteksten for hvordan master data styrker datakonsistens og governance.

Roller: Master og Subscriber
Du lærer om forskellen mellem en Master-virksomhed, der ejer dataene, og Subscriber-virksomheder, der modtager og synkroniserer data.

Valg af masterdata og synkronisering
Vi gennemgår hvilke masterdata der typisk er relevante at synkronisere, og hvordan du vælger tabeller og felter målrettet dine behov.

Brug af Partner Group
Vi ser på hvordan Partner Group kan bruges til at strukturere og styre synkronisering mellem flere selskaber.

Brug af Templates
Templates hjælper med at standardisere synkronisering af komplekse datasæt. Vi viser hvordan du bruger dem effektivt.

Governance-strategi
Vi taler om hvordan du opbygger en strategi for at styre synkroniseringsprocessen på tværs af organisationen.

Opsætning af synkronisering
Hands-on opsætning af en fungerende synkronisering mellem Master og Subscriber-selskab via BLOB-space.

Overvågning og vedligeholdelse
Introduktion til hvordan du overvåger og vedligeholder den daglige synkronisering.

Filtrering af data
Vi gennemgår filtreringsmuligheder, så kun relevant data synkroniseres.

Håndtering af faste værdier
Sådan arbejder du med faste værdier i synkronisering for at undgå uønsket overskrivning eller fejl.

Vigtigt at vide

På grund af tidsbegrænsninger inkluderer workshoppen ikke fuld opsætning af alle relevante synkroniseringer, Masters og Subscribers. Fokus er på eksempler og proof of concept-opsætninger. For yderligere rådgivning og træning, kontakt din repræsentant hos Abakion.

Forudsætninger

For at deltage skal du have Abakion Global Master Data Sync-appen installeret og aktiveret.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om dette produkt, så kan du stille et spørgsmål og få en snak med Bo Hansen Hansen fra vores BC afdeling.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17