Vores erfaringer viser, at de succesfulde projekter er en blanding af standardløsninger og specialudvikling. Det er ikke enten-eller. Det er både-og – men på en helt bestemt måde, så det ikke går galt.

Mød to eksperter, der lærer dig at sammensætte ERP-projektet i moduler. Det er opskriften på effektivitet og succes – og det er meget anderledes, end du plejer at gøre.

Tag kontrollen over dit næste Business Central-projekt, få det hurtigere i mål, og brug færre penge på konsulenter. Se denne optagelse af webinaret fra marts 2022 og lær det hele.

Agenda

Anders Lindskov

Projekt-strategien

Du kan sagtens kombinere standard­løsninger, skabeloner og skræddersyet udvikling i ét projekt. Det bliver en hybrid, hvor du tager det bedste fra den skræddersyede verden og fra standardverdenen.

Det gør dit ERP-projekt modulært og agilt, og det bliver nemmere at realisere en gevinst på kort sigt. Men du skal også have styr på ansvarsfordelingen, afhængigheder og prioriteringer.

Projektleder Anders Lindskov forklarer, hvordan du skal gribe det an. Det er en modul-baseret projekt-strategi, som du kan anvende på dit næste Business Central-projekt.

Jesper Nielsen

Metoden og værktøjet

Jesper Nielsen viser dig Unbox, som er en skabelonbaseret projektform til at implementere Business Central på 10 dage.

Jesper er ekspert i ERP-apps og komprimerede projekter, og han giver dig et blik ind bag kulisserne, så du kan se præcis hvad der kommer til at ske, hvis du vælger at bruge skabeloner og apps i dit næste ERP-projekt.

Og han snakker om, hvordan du bruger et Unbox-projekt som et modul sammen med andre byggeklodser i ERP-projektet, så du kan sammensætte præcis, hvad du har behov for.

Viden om Business Central - Sæson 2
De 3 love der får ERP som Cloud til at give gevinst
Af Sune Lohse

De 3 love, der får ERP som Cloud til at give gevinst

Det er værd at forstå præcis hvor gevinsterne ved en cloud-løsning ligger. Det handler om at forstå de to ord: Standardløsning og Cloud.

Få Business Central på dit NAV-abonnement med 60% rabat
Af Kenneth Kryger Gram

Få Business Central på dit NAV-abonnement med 60% rabat

De gamle NAV-opgraderings-aftaler stiger i pris – og samtidig er der 60% rabat på Business Central.

Opskriften på succesfulde ERP-projekter
41:57
Af Abakion

Opskriften på succesfulde ERP-projekter

Vores erfaringer viser, at de succesfulde projekter er en blanding af standardløsninger og specialudvikling. Se optagelse af webinaret nu.

Tag på rundtur i Business Central
19:02
Af Sune Lohse

Tag på rundtur i Business Central

Her får du et indtryk af, hvordan Business Central fungerer. Sune giver dig en 10 minutters rundtur i løsningen.

Sådan styrer du International Moms i Business Central
19:37
Af Lene Graa Jennum

Sådan styrer du International Moms i Business Central

I dag skal både dit Ecommerce og ERP understøtte de nye momsregler. Men i Business Central støder du på udfordringer.

4 genveje til ERP i 2021
Af Sune Lohse

4 genveje til ERP i 2021

Traditionelt er ERP dyrt, men der er 4 genveje, du kan skyde, når du ser på en Microsoft ERP-løsning.

Bestem selv hvad Microsoft udvikler i din Business Central
Af Kenneth Kryger Gram

Bestem selv hvad Microsoft udvikler i din Business Central

Få indflydelse på Business Central og Microsofts andre Dynamics-produkter.

Abakions Chief Strategy Officer Sune Lohse
Af Sune Lohse

Den nøgne sandhed om Business Central som Cloud anno 2021

Sune Lohse forklarer den nøgne sandhed om Business Central som Cloud anno 2021.

5 vigtige nyheder i Business Central i oktober 2020
7:32
Af Kenneth Kryger Gram

5 vigtige nyheder i Business Central i oktober 2020

Kenneth Kryger Gram fortæller her om de 5 vigtigste nyheder i oktober 2020-udgaven af Dynamics 365 Business Central.

Hvorfor kræver on-premise direktørens godkendelse?
3:14
Af Sune Lohse

Hvorfor kræver on-premise direktørens godkendelse?

Abakion har besluttet, at det kræver direktørens godkendelse at sælge en løsning, som ikke er i skyen. Men hvordan kan det være?

Sådan hjælper Business Central med de nye EU-momsregler
Af Abakion

Sådan hjælper Business Central med de nye EU-momsregler

Er det gået din næse forbi, hvordan du sikrer dig at overholde de nye EU-momsregler med din Business Central? Læs ekspertens 3 råd her.

Her kan du læse, hvad Anders og Jesper fortæller om i optagelsen af webinaret:

Lad os starte med at spørge, hvad er et godt projekt?

Hvis jeg skal svare helt kort, så er et godt projekt et projekt, der lever op til de forventninger, som kunden har.

Når man taler om projekter og projektledelse, så plejer man at tale om projekt-trekanten. Der har man ligesom tre parameter, man går op i. Det er, hvor lang tid det tager, det er, hvad det koster, og så er det indholdet af det, man leverer.

Hvis man rammer de tre parameter i, så er det en succes.

Hvad vil virksomhederne så gerne have i dag på de tre parametre?

Der ser vi en bevægelse eller en tendens, og det har vi gjort i en del år efterhånden, som går fra, at kunderne vil gerne have noget meget hurtigt, det har de måske altid villet, men det skal gå endnu hurtigere. De vil gerne have mulighed for også at ændre ting undervejs, og det er også derfor, det skal gå hurtigt.

Hvis vi har et projekt, der tager tre år, så er det ret sikkert, at det er det, vi startede med, det er ikke nødvendigvis det, vi har brug for, når vi når til enden af de tre år. Så tid er rigtig vigtigt.

Vi oplever også nogle kunder, som faktisk har sat sig langt mere ind i, hvad der findes på markedet, har undersøgt forskellige systemer og løsninger, og nogle kommer faktisk med sådan en ret klar idé om, hvad de gerne vil have ud fra det.

Og så skal det vel helst ikke koste noget?

Nej, nej, det skal det ikke.

Ikke alt for meget i hvert fald.

Nej, men nu skal det også gå hurtigt, så bruger vi noget mindre tid på det, og så bliver det billigere.

Og det kan være lidt svært at få de tre ting til at gå op i en højere enhed, og det er vel egentlig noget af det, vi skal snakke om nu her. Hvordan man får de tre ting til at gå op i en højere enhed. Og jeg kan se, at vi skal lege med klodser. Din lille bunke af klodser her, hvad symboliserer de?

Det er potentiale. Altså det kan blive til noget rigtig godt, hvis vi får skruet det sammen på den rigtige måde.

Men det er måske også udtryk for noget kaos, fordi hvordan skal de lige sættes det sammen?

Altså det er jo et ERP-system, det håber jeg de fleste kan se. Eller i hvert fald forestiller sig, men det er ikke bare lige lavet nu.

Og det er jo det, kunderne nogle gange ser, det er et potentiale, nogle ønsker, og så skal vi bygge det hurtigt selvfølgelig.

Nu kan enhver jo se, at det der bliver til et ERP-projekt. Men hvis man nu ikke lige er skarp til at bygge, så får man en konsulent til at komme og sætte alle de der klodser rigtig sammen, eller hvordan fungerer det?

Så tager man jo fat i et ERP-hus.

Og der har det jo traditionelt foregået sådan, at man har sendt sådan en Byggemand Bob ud med sin værktøjskasse.

Se, der var lidt mere styr på det der.

Der er kommet lidt mere styr på det, fordi det er jo sådan nogle, som også er vant til at lave det her. Så vi har jo farvesorteret klodserne og lagt alle de rigtige små dele her, så de er lige til at gå til.

Men enhver vil også kunne se, at der er et stykke vej til den færdige løsning her. Og hvis vi starter på det her niveau, så skal vi jo bruge noget tid på at finde ud af, hvad er det for nogle klodser vi skal bruge og hvordan skal de sættes sammen.

Og det er det man i traditionelle projekter kan kalde en analysefase eller en designfase, hvor man sætter sig ned og lytter til alle kundens behov. Og de fortæller, at sådan her vil vi gerne have det, og vi noterer ned, og så laver vi nogle tegninger, nogle byggeplaner om du vil, som vi så præsenterer kunden for.

Jeg bruger de og de klodser her, og så tror jeg nok det passer til det du gerne vil have, og så siger kunden ja, det passer til det jeg gerne vil have. Men nogle gange kan det jo være svært at skrive alle klodserne, så der er jo altid en kommunikationsøvelse, men det er sådan man går til det. Man laver en masse løsningsbeskrivelser, og så får man ligesom hakket det af med kunden, og så går man ud og bygger det.

Og så får man forhåbentlig en løsning, som passer til det man har bedt om. Men det tager lidt tid.

Ja, det er jo smart at konsulenten har styr på sine byggeklodser i sådan en fin æske, men set fra kundens side, om de hiver det ud fra en lille skuffe eller fra den store bunke, det giver vel ikke mig mere kontrol over projektet som virksomhed, som kunde?

Nej, og det kunderne jo også tit siger til os konsulenter, det er at I må da have lavet det før. Altså, kan det virkelig passe at jeg skal starte med de her små tandhjul? Altså, I må da ligesom have lavet noget på forhånd.

Vi kan ikke være de første, der har brug for et system, der kan udskrive en faktura.

Og det er de heller ikke.

Så derfor har vi, for at prøve at imødegå det, så arbejder vi faktisk med at lave nogle ting på forhånd. Og der vil jeg gerne bringe et byggesæt i spil.

Så får vi en hel kasse.

Så får vi en kasse. Og sådan nogle kasser har vi faktisk også inden for ERP-verden.

I skal forestille jer, at det her faktisk er et ERP-projekt. Det er så et projekt med nogle meget skarpe begrænsninger, fordi det er kun finans, køb og salg. Det er det helt basale.

Det dækker til gengæld måske 80-90% af rigtig mange af vores kunders behov. Og der kan man godt se, at der er kommet hurtigt fra de løse klodser til et færdigt byggesæt. Fordi hvis man selv har bygget med de her klodser, så ved man jo, at inde i den her kasse, der ligger alle klodserne.

Lige nøjagtigt de klodser, der skal bruges.

Og så er der faktisk også en vejledning til at sætte dem sammen.

Og det vil sige, at det går noget hurtigere med at bygge det her byggesæt, end det ville gøre, hvis jeg skulle starte enten med den der fuldstændig blandede bunke, eller sætte den i en mere velordnet kasse.

Så det spørgsmål, man skal stille sig selv som kunde, er, er det her er godt nok?

Nu tror jeg, at det her er ved at være en af de mere komplekse metaforer, vi har bevæget os ud i. Men nu fjerner vi lige de løse klodser, som var vores ERP-system i løsvægt.

Nu har vi fået et ERP-system, og der er en vejledning med, og det er lige til at se, hvad man skal gøre. Men hvad nu, hvis jeg godt kunne tænke mig noget med palmer? Hvad gør vi så?

Jamen det første, du skal overveje, er selvfølgelig, hvor vigtige er de der palmer.

Men det man også kan sige, det er, at dynamikken i at arbejde med sådan et projekt ændrer sig lidt. Fordi før, da vi var ved kassen her, så var det os, der gik ud og samlede alle kravene ind. Og så stod vi ligesom og var ansvarlige for, at kunden nu får en løsning, som de vil have.

Nu springer vi lidt hele den der over, og så siger vi i stedet for til kunden, du skal tage den her. Og det vil sige, at nu er det dig, kunden, der faktisk skal vurdere, om det her passer.

Og så siger du, at det passer, men jeg mangler lige noget.

Det vi så gør, det er, at vi jo oplever det her relativt tit, fordi der er stort set aldrig nogen, der 100% kan nøjes med den her kasse. En gang imellem sker det, men som regel skal der noget ekstra til.

Og det ekstra er sjovt nok også et tit noget, der er det samme, men ikke altid helt det samme.

Det vi så gør, det er, at vi laver nogle lidt mindre pakker. For eksempel, jeg vil gerne have fakturaskanning. Eller jeg vil gerne have integration til mit lønsystem.

Og så liner du dem op?

Så liner vi dem op. Så kan du vælge yderligere et par kasser.

Og øvelsen går så ud på at sige, at hvis vi skal lave det her, og lige nu forudsætter vi, at vi kan klare os med kasserne, så er det næste spørgsmål, hvad rækkefølge skal vi lave det i?

Fordi det her er det store ERP-projekt. Der er en go live, når vi har bygget det færdigt. Skal du så have det her før eller efter din go-live?

Og så kan vi flytte dem rundt, og det kan vi gøre rimelig nemt, fordi det er kasser.

Denne her rækkefølge, det er det, vi kalder et roadmap, når man arbejder med projektet. Og det er noget af det, jeg allerede først snakker med kunden om. Det er, at er der noget af det her, der er kritisk, så vi skal lave det, f.eks. begge de små inden vi går live?

Så skal vi sørge for at lægge noget tid ind i det. Så bliver det et lidt mere komplekst projekt, fordi nu har jeg tre ting, jeg skal forholde mig til, skal spille sammen, når vi går live. Eller kan du nøjes med at måske tage dem efter?

Så har vi faktisk hevet lidt kompleksitet ud, fordi nu får du bygget det her, og du er glad for det. Og når du så har leget med det, eller har vænnet dig til det, og nu har du nogle flere behov, så kobler vi de her på.

Og det gør, at vi kan levere ret hurtigt, fordi de her kasser ved vi, nøjagtigt hvor lang tid tager. De er også afgrænset i størrelse, det vil sige, at de her afhængigheder, der tit er i projekter, som bliver meget komplekse, nu har jeg tre kasser, der kan jo godt være ti, så begynder ting at blive mere komplekse. Og når de bliver komplekse, så bliver de sværere at styre.

Så jo mere vi kan holde os til nogle enkelte kasser, levere og levere, jo nemmere får vi ved at styre projektet. Og det vil sige, så kan vi faktisk lave noget, der er billigere og hurtigere, end det man ser med traditionelle ERP-projekter, som du kan tage årevis i mange tilfælde.

Kan jeg som kunde, sætte mig ned på forhånd og læse vejledningerne til de her tre kasser, så jeg ved, hvad jeg får?

Det er jo, kan man sige, hele fidusen, det er, at vi faktisk har lavet de her vejledninger. Vejledningerne, eller beskrivelserne af, hvad der er i kasserne, de er jo ofte lavet som videoer. Så vi har konkrete videoportaler, man kan gå ind og kigge på.

Hvem har så ansvaret? Fordi hvis jeg nu undervejs finder ud af, at den der palme, det var ikke lige noget, jeg tænkte på forhånd, men undervejs i kasse to, finder jeg ud af, at jeg har simpelthen brug for palmer.

Ja. Så kan man jo godt, hvis ikke dit behov er 100% dækket af det her, så er vi faktisk nødt til at gå – og du siger, at jeg skal bruge en palme – så skal vi finde ud af, hvordan skal den palme se ud. Og så er vi faktisk lidt tilbage i kassen.

Fordi hvis jeg ikke lige har en kasse med en palme i, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan den skal være. Men typisk er vi jo også nede i nogle mindre dele af løsningen.

Men så kan vi faktisk godt træde lidt ud af den her kassetænkning, og så gå til det på lidt mere traditionel vis. For jeg vil gerne sige, at det er jo ikke sådan, at vi kun vil levere på den her måde. Man kan godt kombinere tingene.

Så hvis jeg nu, nu er jeg nødt til lige at lege lidt med nogle af dine klodser her.

Så hvis jeg nu lige finder nogle gode løsdele her til min palme, kan jeg så få lov til at putte sådan en ind som sådan en løsdelsfase midt i det hele?

Ja, men vi vil typisk så have noget analyse og design, ligesom man har et traditionelt projekt, hvor man siger, at du gerne vil have en palme. Vi skal lige finde ud af, at det er de rigtige dele. Og det vil vi gøre herovre, inden vi faktisk går i luften med projektet, så vi ved, hvad det er, og så vil du få en pris på det her, fordi det er jo en palme, jeg bygger til dig. Og det er ikke sikkert, at vi nogensinde har lavet den før.

Så får du en pris på det, og så skal vi så aftale, hvornår den skal ind i projektet. Nu bliver det sådan lidt en, det behøver ikke at være en stor opgave, men den skaber jo lidt usikkerhed, fordi det er noget, vi måske ikke har lavet før.

Så hvis der kommer mange palmer, eller forskellige palmer, så begynder vi at komme tættere og tættere på sådan et mere traditionelt projekt. Og så er vi nødt til at skrue lidt op for styringen i det, fordi der kommer større risiko.

Men idéen er jo, at der ikke bliver behov for ret mange af de her særlige tilpassede løsninger.

Og hvordan er så ansvarsfordelingen, når jeg nu mixer det med nogle skræddersyede ting, med noget, der allerede er i kasser med vejledning?

Jeg gætter på, at man som kunde har en pæn del af ansvaret for de skræddersyede ting, men også at man som kunde forventer, at hvis der er en færdig kasse med en vejledning, så er det dem, der har lavet vejledningen, der står på mål for det.

Det er det også. Det, vi gør, når vi har de her kasser, det er, at inden vi begynder at bygge det, så har vi typisk en Scoping workshop eller et møde, hvor man lige siger, inden vi går i gang med det her, så skal du lige vide, hvad der er i kassen. Helt præcist. Og så finder vi ud af, om der så er brug for en palme.

Så det tager vi, kan man sige, inden, men det er jo også det, vi gør. Og så, kan man sige, som kunde, skal man skrive under på, at det er den vej, jeg går. Og så leverer vi.

Og det smukke ved det her er, at som projektleder er det ret nemt at have med at gøre, fordi jeg kan tage sådan en her, og så kan jeg sige til en konsulent, du skal gå ud og levere den her kasse til den her kunde. Og så er de konsulenter, vi har, de er vant til at levere de kasser.

Så det vil sige, der er sådan en, jeg vil ikke så kalde det samlebåndsarbejde, men det er noget, vi gør jævnligt og er vant til at gøre, og det vil sige, vi gør det med en rimelig stor sikkerhed, hvorimod når vi skal bygge den der palme, så kan der være lidt flere større usikkerhedsmomenter i det.

Så kan man sige leveringssikkerheden med de her pakker er klart større, og du får også en fast pris på det. Det gør vi også, hvorimod sådan nogle palmer, der har vi måske lidt mere forsigtige i forhold til prissætningen.

Se, før vi startede det interview, så vidste vi slet ikke, at palmer faktisk ville være et hovedemne i et ERP-projekt.

Og sådan er ERP-projekter jo også. Nogle gange ved man jo ikke, hvad det er, man ender med. Så der skal være noget fleksibilitet undervejs.

Når du tænker på de ERP-projekter, du har været udsat for, de virksomheder, som du har mødt gennem de senere år, det her med at lege med løse klodser, og bygge det hele ud fra løse klodser, og måske konsulentens store æske. Er det passé?

Det er det ikke. Men for en del kunder er det passé. Men hvis jeg for eksempel er en kunde, som lever af at producere elektroniske kredsløb, printplader til folk, der laver kaffemaskiner eller vindmøller eller noget andet, så laver jeg et produkt, som alle andre i verden kan lave i Thailand, Indien og Kina.

Det vil sige, at min konkurrencefordel kunne ligge i, at jeg kan gøre det utrolig hurtigt på meget kort bane, hvor jeg skal bestille det rigtige dimser hjem til det, jeg laver.

Så jeg har nogle helt særlige krav i forhold til min planlægning og min indkøb. Det er faktisk det, jeg bygger min forretning på. Det er, at jeg enormt hurtigt skal bestille det rigtige hjem, hvorimod min produktion ligner alle mulige andre produktioner, min finans ligner alle mulige andre produktioner, eller al mulig andet finans. Mit salg ligner alle mulige andre salg.

Så ville jeg godt kunne sige, at 90% eller 80% af mit system, det vil jeg faktisk godt bygge op af de her pakker. Men den her del, der handler om indkøb og planlægning, det er faktisk kerneforretningen, det er der, jeg skiller mig ud, så der er jeg parat til at bygge noget, ingen andre har.

Hvis det var sådan, at alle andre kunne tage den her pakke, så kunne de lave det samme som mig. Så nu bygger jeg faktisk noget forretningskritisk, en markedsafgørende fordel ind i mit system. Og det gør jeg velvidende, at det findes der ikke en præfabrikeret løsning på, men jeg er parat til at betale, fordi det er det, der gør, at jeg kan drive min forretning og konkurrere med Thailand eller noget andet.

Så giver det jo supergod mening. Så er det det, man gør. Og så er vi tilbage ved enten bunken der eller en lidt mere ordnet tilgang.

Og det er også derfor, vi har behov for at kunne kombinere standardpakkerne med de skræddersyede konstruktioner af løse klodser.

Tak for en supergod forklaring, Anders, og den vildeste metafor, vi nok længe har bevæget os ud i.

Jesper Nielsen:

Nu skal vi kigge lidt mere i detaljer på nogle af kasserne og Jesper, vi har jo lige med Anders fået lov til at lege lidt med kasser her, og jeg har fået lov til at specialdesigne en lille palme. Og nu kunne jeg godt tænke mig, at vi dykker lidt ned i en kasse og ser på, hvad der egentlig er med i sådan en.

Og den store der, det er jo sådan en, der i Abakion hedder en Unbox. Hvad er der inde i sådan en kasse?

Jamen den her kasse, som er den store her, den indeholder jo i princippet det, du skal bruge for at komme op og være live på en Business Central. Det vil sige, den indeholder det grundlæggende, du behov for, det grundlæggende data, en grundlæggende undervisning, for at du kommer op og kan arbejde.

Og så har vi sådan en masse forudsætninger, vi selvfølgelig laver, fordi det er jo en kasse. Men sådan helt grundlæggende så sørger den for, at du kommer op og kan gå live på en Business Central.

Og du må møde, at folk har spørgsmål til, om de lige kan få lov til at bygge nogle af tingene på en lidt anden måde eller putte noget mere ind i eller?

Ja, hele tiden. Men qua at vi har pakket det, så ved vi jo, hvad vi kan stå inde for og hvad vi kan nå at lave af forskellige ydelser undervejs.

Hvor lang tid tager sådan en?

Den her, hvis du tager den her separat, så tager den otte arbejdsdage fra vi er hos dig første gang til du er gået live og vi har hjulpet dig med go live support. Sådan otte arbejdsdage.

Og hvad så, hvis jeg gerne vil noget mere, som jeg egentlig synes hører til inde i æsken?

Altså, hvis du gerne vil noget mere, som du synes, der hører til inde i æsken, så tager du og tilkøber æsker før eller efter. Det er sådan set det, der er hele humlen i det.

Hvis du kigger på indholdsfortegnelsen, et eller andet sted, på den her, så har vi jo beskrevet, hvad der er med i.

Og når du gerne vil noget mere i denne her komprimerede periode, for der er ingen tvivl om, at vi har kunder, de siger jo så, at jeg vil også denne her. Hvis jeg nu åbner æsken her, så hælder jeg de her ned i. Så er der jo flere klodser ned i. Og det er rigtigt. Humlen er bare, at samlevejledningerne ikke matcher mere. Mængden af klodser er for meget i forhold til, hvad vi kan nå at absorbere i denne her periode.

Kan man ikke bare lave dem samtidig?

Det kan man ikke, fordi det er meget komprimeret. Det, man skal huske, det er, at det her er otte arbejdsdage, altså inklusiv gå live dagen. Så i princippet er det faktisk syv arbejdsdage, hvor vi arbejder, hvor der skal flyttes data, og hvor der skal undervises alle medarbejdere.

Syv arbejdsdage, så du er live på ny version. Og så må du altså lige leve med, at du laver noget før eller efter, eller får forbygget din speciel palme herude. Og så tager hele det her måske fire uger, måske fem uger, og det er stadigvæk skåret ned til 15 procent af den proces tid, vi havde før.

Og vi kan ikke putte mere ind i æsken her. Den æske er fyldt på nuværende tidspunkt, og der er ikke plads til mere.

Og kunden kan vel heller ikke kapere mere, når det kun er otte dage, vi snakker om?

Erfaringsmæssigt så nej. Det, man skal huske fra traditionelle projekter, det er jo, at man kan mingelere rundt, og så kan man tage en tretimers workshop, der lige handler om det ene eller det andet.

Her kører vi i princippet syv timers workshop fire dage i streg, sådan rent undervisningsmæssigt, samtidig med at der er nogen, der skal forholde sig til de data, de skal have flyttet, og validere de data, om tingene nu ser rigtig ud. Er åbningsbalancen rigtig den, der kommer ind af vores open debitor-poster, er vores debitorer, vi får ind, er de rigtige? Alt det skal man også nå at forholde sig til.

Nu begynder vi at komme til detaljerne. Jeg kan jo se, du har et par skilte stående der, som handler lidt om, hvad der er i sådan en æske. Skal vi ikke lige prøve at få dem med kram, så alle kan se dem?

Vi har noget, hvor vi skal have designet, hvad der er i. Så taler vi om undervisningen, og så taler vi om data. Det er sådan i grove træk, det er det, som vi taler om.

Sådan en designfase eller en analyse, er der overhovedet sådan en i æske?

Ja og nej – og lidt. Selve det, at vi skal finde ud af den analyse, der måtte være.

Normalt fra større projekter, så er man jo vant til at en analysefase er sådan noget med, at så har vi rigtig mange workshops, så vi laver nogle store dokumenter, og så har vi det færdige analysedokument, PID-dokumentet, projektinitierings-dokumentet, har vi klar.

Det er stort, det er flot, og vi har tegnet det hele.

Det gør vi ikke her, fordi vi ved, hvad vi leverer i denne her, og vi ved også, som Anders også har talt om, vi ved også, hvad vi kan levere on the side.

Så selve analysen, det bliver mere en snak om, hvordan får vi kunden hurtigt op, hvordan får vi dem i gang på den her løsning, så hurtigt som muligt, og hvad skal vi scope til før eller efter, og hvad skal vi scope helt ud om et år.

Og den analysefase, det er det, vi kalder for en Scopingdag, og det vil sige, det er faktisk én dag, hvor vi kommer ud, to mand.

Og den ligger i princippet, følg der lige skiltet, den ligger i princippet herovre, sådan så det, vi laver analyse på, det er sådan set det forløb her. Det er også her, vi finder ud af, at der er behov for at lave den her palme og sådan noget.

Så det er her, hvor vi bliver nødt til at finde ud af, er der noget, der ligger til grund for, før vi kan unboxe. Og det er også det, som dig og Anders har talt om, altså, er der noget, vi skal have klar, inden vi selv unboxer. Så det er sådan set den analysefase, vi har.

Den består faktisk også af det, vi kalder for en Procesworkshop, hvor vi specifikt går ind og kigger på, hvilke data er det, du har behov for at få flyttet, og hvilke undervisningsmoduler skal du igennem.

Og det er jo klart, det er jo forskelligt alt efter, hvilken type virksomhed man er, hvilken undervisningsbehov man har, og hvilke dataflyt-behov man har. Og der har vi så en procesworkshop, som er en formiddag eller en eftermiddag.

Så det ligger faktisk ikke fuldstændig fast, hvad det er, tiden bliver brugt på?

Nej, ikke andet, end at vi har brugt fuldt ud på undervisning af dataflyt.

Så man kan sige, det, som vi arbejder med, vi arbejder med en bruttoliste af undervisningsemner, og en bruttoliste af mulige data, du kan få flyttet, eller migreret, som det er.

Og rent praktisk, sådan som vi har skruet vores æske sammen, der handler det om, at du har, vi kører med et pointsystem, så du har 100 point. Så du får for 100 points undervisning, op til 100 points undervisning, og op til 100 point dataflyt. Fordi det er det, vi ved, vi kan nå. Vi kan nå at undervise for op til 100 point, vi kan nå at flytte data for op til 100 point. Og så koster tingene bare forskelligt.

Og så er det nogle gange, så må man lave sådan en hug en hæl og klip en tå.

Så kan man godt sige, okay, hvis jeg skal i luften på den her løsning på Business Central, så kan jeg godt se, at den drøm, jeg havde om at få alle mine anlæg flyttet over, det har jeg ikke point nok til. Men så kan vi vælge at lave en ekstra kasse bagefter, og så putte anlæg ind, for det er ikke noget problem at putte anlæg ind efter man er gået live, for vi kunne ikke nå det inden for pointene.

Det handler simpelthen om, fordi igen, hvis det var anlæg, så prøver folk jo stadigvæk at hælde op, for kan vi godt nå. Og det kunne vi måske godt, hvis alt det gled og det kørte som smør, og der ikke var problemer med data og alt muligt andet.

Men der er en risiko for, at vi ikke når det. Til gengæld så ved vi, at kører vi op til det 100 point, så ved vi, at så skal vi nok nå det. Så kan vi i hvert fald garantere for vores side, hvis man som kunde har styr på sin data, og man møder op til undervisning af de der ting, at så skal vi nok nå det.

Skal vi tale lidt om data? Hvordan bliver sådan nogen lagt ind? Hvordan bliver de importeret?

Det vi gør med data, det er, at vi validerer al data. Og når man taler om at validere data, så betyder det så, at data er valide, altså data er gode nok til at komme ind.

Det vil sige, at man opfylder den logik, der nu ligger i Business Central. Modsætningen til at validere data, det er, at man hælder dem ind med en, ikke en møggreb, for det er jo ikke det, vi gør, men i princippet, så hælder man dem bare ind fuldstændig råt, så man nu finder dem.

Og hvis man kommer fra en helt anden ERP-løsning?

Hvis du kommer fra en helt ERP-løsning, så kan du ikke bare hælde den ind. Kommer du fra en Navision, så kan du i princippet godt bare hælde det ind. Det kommer vi ikke til at gøre med den metode her, og det handler simpelthen om, at der er meget, hvor man kan tale om, at hvis der kommer skidt ud, så kommer der også skidt ind.

Og vi vil gerne levere et rent blankpoleret system, så vi kan garantere, at første gang du laver en faktura, så kan du også godt bogføre den. Hvis du bare hælder ind, så får du også alt muligt skrammel og dårlige data med. Uagtet, man synes, man har styr på data, så er der altid noget, der er mindre kønt i det.

Den mulighed, man også får ved at gøre det på den måde her, det er jo, at du får mulighed for at rense dine data.

Det vil sige, at du har mulighed for at sige, at jeg kommer fra Navision eller jeg kommer fra et andet system, det er sådan set ligegyldigt. Jeg har 800 debitorer, fordi historisk set er ens debitorkartotek vokset, og vi ved godt, at det er faktisk kun 450 af dem, vi skal have med over.

Så finder vi bare ud af de 450, at det er dem, vi skal have med over, og så får vi 450 debitorer ind i systemet. Du reducerer din mængde af varer, din anlæg, dine kreditorer. Hvad er det nu måtte være, som du har behov for at få reduceret og ryddet op i.

Du starter i princippet på en frisk, men stadigvæk med meget, meget store mængder af kendte data, som du har fået lov til at rydde op i. Fordi vi bogfører tingene ind, fordi den går ned og smager de rigtige steder, så ved vi lige så snart, at der er et problem. Så du kan ikke stå med en debitor, der har en debitor-bogføringsgruppe, der er forkert, fordi det er umuligt for os at få det ind.

Og det er jo sådan set, i princippet den begrænsning, vi lægger på os selv, det er nemlig, at vi vil have det ind rigtigt, og så må det tage den lidt ekstra tid at få det ind. Fordi vi vil ikke aflevere noget, hvor vi siger, at det er jo sådan noget… Ja, vi vil gerne garantere, at når du går live, så kan du gå live, og det virker.

Og hvad hvis man kommer fra flere forskellige systemer?

Altså hvis du kommer fra flere forskellige systemer, om det så kommer fra Dynamics NAV, og du kommer fra Visma, du kommer fra E-conomic, du kommer fra whatever, dit Excel-ark du har siddet og ført dit regnskab i, så er det sådan set ikke noget problem.

Der er ikke noget problem i, at vi tager flere forskellige entiteter og putter ned i det samme.

Altså rent praktisk så har jeg haft en kunde, der kom både fra Dynamics NAV og Dynamics AX, der skulle have det ned i det samme regnskab. Og det er sådan set ikke noget problem.

Den måde vi importerer data på, det er det samme.

Så det, det bare kræver, er, at kunderne kan finde ud af at mappe tingene, at de kan finde ud af at samle dem derude, og så er det bare rent praktisk, hvordan vi hiver data ud, eller hvordan vi putter data ind.

Så det er ikke noget med, at det du har i dag, er en statisk oplevelse, så det ERP-system over til ERP-system, og så alt det der lå og flød rundt i kanten før, det som man gerne ville have ind på et tidspunkt, det kan man ikke.

Det er muligt, at vi kan få det at passe ind, hvis det passer i pointene undervejs, eller også så må man se på det bagefter.

Det her er jo en meget anderledes tilgang end den traditionelle måde at bygge et ERP-system på. Hvad er din oplevelse, når du er ude at møde virksomheder? Kan de sætte sig ind i det, hvordan det foregår? Kan de beholde sig til det, eller slår man sig på det?

Det er meget blandet. Folk kan godt forstå det attraktive i at bruge 8 arbejdsdage og rive det her store plaster af, og så er vi live på et nyt system.

Det kræver jo rigtig meget af kunden, fordi det er den her øvelse, at man kan kigge på kassen og sige, at det er godt, hvad vi leverer.

Det betyder også, at du selv skal være med til at få samlet klodserne. Vi skal nok hjælpe dem med at få samlet klodserne, men du har faktisk også en opgave i at få det her til at spille.

For nogle kommer det som en overraskelse, hvor meget arbejde der rent faktisk er i det. I forhold til et traditionelt projekt, der går vi jo som konsulenter ind og tager meget mere af arbejdsbyrden.

Men når vi sidder her og vi er så komprimeret, så er der faktisk meget af det arbejde, der skal laves, som ligger på slutkunden.

Hele den her beslutning med præcis, hvilke debitorer er det, jeg skal have med over, har du taget stilling til det? Hvordan skal min kontoplan mappes op? Har jeg nu tid til at møde op til undervisningen? Fordi vi kan ikke bare rykke, fordi der er tre, der har valgt at holde ferie. Så kan vi ikke bare rykke undervisningen til om 14 dage, når det passer dem.

Så det her med, at man for det første skal passe ind i, at nu er det nu, vi rykker, så har du faktisk en meget stor aktie i selv at gå ind og være aktiv og tage ansvar for, at vi kommer i luften.

Vi taler meget om, at nu samarbejder vi altid med vores kunde i Abakion, men her der er rigtig meget, der bliver virkelig trykkogt på samarbejdsmotoren.

Men det giver jo også kontrol som kunde, at man er inde over det.

Det giver utrolig meget kontrol, og der er heller ingen tvivl om, at når vi kommer ud efter et unboxforløb, og specielt den person, der har siddet og har skullet have viden om data, det kan godt være forskellige personer alt efter, hvordan firmastrukturen er strikket sammen.

Og har også skulle træffe alle de store beslutninger.

Træffe de beslutninger undervejs, og sige, vi skal have det her, vi skal blive nødt til at dykke ned i vores data og finde ud af, hvad er det rent faktisk, vi gerne vil og sådan nogle ting.

Altså uden undtagelse, når vi kommer ud på den anden side af et unboxforløb, så står kunderne og specielt dem, der har fået data, kommer og siger, jeg ved så meget mere om min data i dag. Jeg er blevet så meget klogere på så kort tid med, hvad jeg rent faktisk har i mit system.

Og det, de er enormt glade for.

Og så er der nogle af de andre, der har deltaget i virkelig, virkelig meget undervisning og er fuldstændig blæst igennem.

De kan godt synes, det er lidt hårdt en gang imellem, men vi skal jo nå det.

Men man skal jo også gennemføre det på otte dage, som man førhen betalte konsulenter for at bruge mange måneder på. Så ja, der bliver vel tryk på.

Der bliver enormt meget tryk på.

Men hvis vi nu tænker på Anders’ projektledertrekant, med de forskellige formål i projektet, at det skal gerne gå stærkt. Så kan man sige, det leverer vi jo i hvert fald ind på. Det kræver så også, at der er en større indsats i de otte dage, hvor det står på. Så det er jo altid noget for noget. Så skulle det jo gerne holde prisen og være billigt.

Det leverer vi jo også ind på, og så er der naturligvis den forudsætning, at man er nødt til at forholde sig til at få alt afdækket fra starten af. Og finde ud af, om der skal være lidt ekstra kasser bagefter. Og så skal det jo leve op til ens krav. Og der må man jo læse vejledningen i kassen.

Man skal læse vejledningen. Og det er jo ligesom alt muligt andet.

Specielt, hvis du går ind og køber den her kasse her. Du bliver jo nødt til at forholde dig til, at den palme, du gerne vil have, ikke ligger hernede i. Og vi bliver nødt til at bruge tid på palmen herude.

Tak, Jesper, for at give os lidt indblik i, hvad der er inde i en unbox-kasse.