Kunsten at finde balancen

Computerworlds Magasin okt. 2012, af Marya Ennesen Kromann

Det kræver meget af både arbejdsgiver og den ansatte, når stress får fat. Kristina Ferenkamp Lillemose fra Abakion har igen fået tingene til at hænge sammen.

Computerworld møder en kvinde, som er ansat i it-branchen, og som på egen krop har oplevet, hvad det vil sige, når det hele bliver for meget og man pludselig kun kan tude af det hele.

Hverdagen blev et puslespil

Sådan husker Kristina tiden op til sin seks måneder lange sygemelding: ”Min mand rejste en del med sit arbejde på det tidspunkt. Kombineret med min lange transport var det simpelthen umuligt at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen, selvom jeg arbejdede 30 timer”. Samtidig med, at hun jonglerede med familieliv, karriere og udmattelse, gennemgik hun nogle følelsesmæssigt hårde ting i sit privatliv, som hun ikke gav sig selv tid til at håndtere. Det hele hobede sig op, og det overmandende hende til sidst.

Arbejdsgiveren skulle forsvares i det offentligte system

Sygemeldingen betød mødet med et offentligt system, hvor arbejdsgiverne bliver betragtet som skurkene, der er årsag til at folk bliver syge, husker Kristina. Hun måtte flere gange forsvare sin arbejdsplads, som behandlerede hende godt og kun var interesseret i at få hende tilbage.

Stress udløste ikke en fyreseddel

”Jeg blev sendt på stresskursus. Vi var ni kvinder og ikke en eneste mand. Og jeg var den eneste, der ikke var blevet fyret. Når de andre fortalte deres historier, blev jeg klar over, hvor heldig jeg var at arbejde hos Abakion. De andre var blevet behandlet virkelig dårligt.

Det varmer at være ønsket

Jeg fik tid til at komme tilbage i mit eget tempo. Da jeg overvejede at stoppe og finde noget tættere på, hvor vi bor, sagde den adm. direktør, at han var ligeglad med, hvor lidt jeg arbejdede, bare jeg kom tilbage til dem, fortæller hun. Det varmer at være ønsket, og det var ikke kun chefen, der ønskede hende tilbage. Da jeg var inde og pynte op til jul kom selv de mandlige kolleger hen og krammede mig. Jeg var helt høj, da jeg tog derindefra. Jeg følge, at de var oprigtigt interesserede i mig og mit helbred, fortæller hun.

Reduceret tid fremover sikrer balancen

I dag har Kristina trappet sin arbejdstid op til 21 timer om ugen. Hun arbejder nu fra 9.30 til 17 tirsdag til torsdag.