Sales-Professional
Sales-Manager-Aarhus
Sales-Professional-Aarhus-mobile
AARHUS

Sales Professional søges

Vil du være med til at skabe yderligere vækst i vores nye afdeling i Århus? Vil du med på rejsen hos en utraditionel Microsoft partner, der sælger egne innovative produkter og koncepter i tillæg til Microsofts forretningsløsninger? Du skal være en profil, der har erfaring med salg og brænder for at etablere tillidsfulde relationer med kunder.

Du får ansvar for at modtage og bearbejde vores jyske leads, som leveres af marketing og vores konsulenter. Du kommer primært til at få ERP leads, men på sigt kommer du til at lære alle fem forretningsområder og produkter at kende ERP, CRM, BI, E-commerce og Legal. Vi ønsker, at alle sælgere er i stand til at sælge alle forretningsløsninger ind til kunderne. Salgsgruppen er to år gammel, så du får god indflydelse på at udvikle ”best sales practices” i samarbejde dine salgskolleger.

Du bliver en del af et salgsteam på fem kolleger og er tilknyttet den jyske afdeling sammen med 14 medarbejdere.  

Abakion-HR-meeting

Din rolle og kommende opgaver

Du får ansvar for at matche jyske kunder  både menneskeligt og fagligt til Abakion. Din primære opgave er at kvalificere leads og være tovholder for kundedialog fra første kontakt til leverancestart. Du samarbejder oftest med en faglig presales kollega i afklaringsfasen, hvor DIN rolle bliver at sikre, at kunderne bliver professionelt håndteret og er trygge i hele forløbet, lige fra 1. møde til kontrakten er underskrevet. 

  • Tage den indledende kontakt og kvalificere kunder
  • Vurdere kundens potentiale primært på ERP forretningsløsninger
  • Udføre rådgivende salg med fokus på værdiskabelse hos kunden
  • Ansvarlig for at kommunikere kundens forventninger videre til projektleder og forretningen
  • Have styr på de nødvendige dokumenter ift. indgåelse af kontrakter med afsæt i vores skabeloner
  • Afstemme økonomi på projektet med kunden i samarbejde med vores leveranceorganisation
  • Lære Abakions produkter og services at kende og holde dig ajour
  • Holde dig opdateret med markedet – hvad er det nyeste, hvad er der i øvrigt, hvad siger de andre

Krav og ønsker til profil (uddannelse & erfaring):

  • Salgsprofil med fokus på forretningsrådgivning – gerne indenfor IT
  • Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring med at etablere gode kunderelationer
  • Gerne erfaring med salg til både kommerciel og teknisk c-level
  • Samarbejdsevner i en organisation med flere forretningsområder, der alle arbejder efter fælles best practices, men stadig har hver deres unikke præg.
  • Du skal have samarbejdsevner i en organisation med flere forretningsområder, der alle arbejder efter fælles best practices, men stadig har hver deres unikke præg.

Din faglige motivation og rygsæk

Først og fremmest skal du være drevet af et brændende ønske om at yde den bedst mulige rådgivning for kunden. Du skal motiveres af at kvalificere de leads, du modtager og dem godt videre i salgsprocessen, men samtidig være klar til at give slip, når du overdrager dem til projektforretningen og vores customer managers. Endelig skal du være motiveret af at møde mange nye kunder og drive en større portefølje af salgsmuligheder og kunder på samme tid

Personlige egenskaber

Du skal have en personlighed, der er i stand til at skabe en umiddelbar kontakt og tryghed hos de kunder, du møder. Du skal være en tydelig kommunikator og kunne sætte rammerne for samarbejdet og kontrakten, være proaktiv og holde kunden fast på aftaler. Du skal desuden kunne lide at arbejde i et innovativt konsulenthus i kraftig vækst og hvor koncepter udvikles hele tiden. Det betyder, at rammer og planer flytter sig ofte, og best practices er i gang med at blive formuleret.  

Vi tilbyder

Abakion har et værdisæt, der sætter life-balance højt for alle vores medarbejdere.

Vi er et konsulenthus på 180 medarbejdere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane “utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.

Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af it-branchens bedste arbejdspladser.

Læs gerne mere i vores medarbejdergoder.

Hvem er Abakion?

Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretnings­løsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.

Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 180 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.

Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.

Hvem er Abakion?

Send din ansøgning

Send din ansøgning til HR-chef Maja Bavngaard og husk at vedhæfte dit CV.

Stillingen er til besættelse fra 1. november 2022.

Du er velkommen til at ringe til Tina Mols, Head of Sales på tlf. 53 75 40 18, hvis du har uddybende spørgsmål.

Læs her, hvordan vi behandler dine data.

Ansøgere vil blive håndteret løbende, og alle får svar.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er besat

Hvis du gerne vil høre om andre muligheder hos Abakion, så skriv til HR-chef Maja Bavngaard på:
[email protected] eller se vores andre ledige stillinger.