Er-du-vores-nye-BI-konsulent
Abakion-BI-konsulent-mobile
KØBENHAVN

BI konsulent med fokus på Power BI

Brænder du for Microsoft BI og har du et datadrevet mindset? Har du erfaring med datamodellering og frontend-arbejde med Microsoft Power BI? Så er det måske dig vi står og mangler?

Du kommer til at indgå i et team på 6-12 medarbejdere, som er del af Abakions leveranceforretning med over 80 konsulenter. Vi sætter sparring og teknologi højt, hvilket giver dig en unik mulighed for at udvikle din profil og blive inspireret af andre roller med over 10, 15 og 20+ års erfaring.

Vi fokuserer benhårdt på Dynamics365 CE, Business Intelligence & Business Central og du er indstillet på at bidrage aktivt på rejsen.

Abakion-HR-meeting

Din rolle og kommende opgaver

Størstedelen af dine daglige opgaver vil være udviklingsopgaver og support samt kunderådgivning.

Udviklingen vil omfatte såvel konfigurering og release af BI-produkter til nye kunder samt udvikling af kundespecifikke løsninger med PowerBI desktop.

Som PowerBI og produktkonsulent vil du have kontakt med mange kunder over tid. Afhængig af lyst, evner og behov vil du derfor også varetage forretningskonsulentopgaver, hvor du fx hjælper med at kvalificere kundens behov eller bistår med at forankre BI løsninger hos kunder med rådgivning og tilpasning.

Med fokus på powerBI vil du naturligt bidrage til roadmap for standard-produkter med nye løsningsforslag og ideer.

Din faglige motivation og rygsæk

Du skal trives i en dagligdag som både omfatter kundevendte udviklingsopgaver samt de interne koordinerende, planlæggende og kontrollerende opgaver.

  • Du har mindst 2 års erfaring med datamodellering i Power BI desktop og rapportering med Power BI.
  • Du har overblik over Microsofts Azure Økosystem med et BI-perspektiv.
  • Du skal kunne arbejde struktureret med respekt for budgetter, estimater og kundeaftaler.

Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelse eller erhvervsmæssig ballast, der støtter din evne til at forstå forretningsprocessor og behov, og til at sætte dem i en analytisk kontekst.

Erfaring med yderligere Microsoft BI værktøjer eller projektværktøjet JIRA kan også være en fordel.

Personlige egenskaber

  • Du er en positiv og udadvendt teamplayer med naturlig respekt for kunder.
  • Du skal være løsningsorienteret og struktureret i samarbejde med både kunder, kolleger og ledelsen.

Vi tilbyder

Abakion har et værdisæt, der sætter life-balance højt for alle vores medarbejdere.

Vi er et konsulenthus på 180 medarbejdere i fortsat vækst, og hvor det er nødvendigt at medarbejdernes udvikling tæt følger lanceringen af nye teknologier. Vi har en stærk fælles kultur, som vi bl.a. skaber gennem en række sociale events – plus spontane “utchi utchi”-fredagsbarer på vores 4. sals terrasse med udsigt over Fælledparken, lige op af Vibenshus’ Metro.

Udover en lang række af de skønne goder som konsulenthuse typisk tilbyder, giver vi alle vores medarbejdere 7 ugers ferie. Sidst men ikke mindst, kommer du til at arbejde i en af it-branchens bedste arbejdspladser.

Læs gerne mere i vores medarbejdergoder.

Hvem er Abakion?

Vi er et konsulenthus, der leverer samlede forretnings­løsninger baseret på Microsoft-teknologi, fx Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV, Power BI og CRM.

Vi blev etableret i år 2000, og vi er i dag 180 medarbejdere. Vi bor i Vibenshuset på Østerbro og centralt i Aarhus og har stor fokus på Work-Life Balance.

Abakion er et dejligt sted at arbejde. Det gør vi alt for, at det skal være. Vi har siden 2007 placeret os blandt Danmarks Bedste IT-arbejdspladser.

Mangfoldighed hos Abakion

En mangfoldig medarbejderstab hos Abakion skaber sammenhængskraft og styrker fællesskabet. Vi sørger for at blande kortene på en sådan måde, at vores medarbejderes talent, erfaring og enkeltes præstation kommer i spil.

Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, etnicitet, sociale og kulturelle normer, køn, livsformer, seksuel orientering og handicap at søge hos Abakion.

Hvem er Abakion?

Stillingen er besat

Hvis du gerne vil høre om andre muligheder hos Abakion, så skriv til HR-chef Maja Bavngaard på:
[email protected] eller se vores andre ledige stillinger.