Er det rentabelt at opgradere?

Hvornår kan det betale sig at opgradere? Hør hvilke overvejelser Eva Solo har gjort sig om deres Dynamics NAV 2009.

Sten Clemen Andersen er CFO hos Eva Solo, og han vil gerne opgradere ERP-løsningen men savner økonomiske argumenter for at det kan betale sig.

I dette indlæg taler Sten om overvejelserne om opgradering – og hvorfor det er svært at udregne en præcis business case for projektet. En af hans største udfordringer er, at ERP-leverandørerne ikke tager nok af ansvaret for business casen.

Eva Solo bruger en Dynamics NAV version 2007, som er teknisk opgraderet til 2009, og den anvender de til alt fra økonomistyring til warehouse management. Hvis den løsning skal opgraderes til Dynamics 365 Business Central, som den nyeste version hedder i dag, så skal det kunne anskueliggøres, at det vil være rentabelt.

Hvad får vi? Men hvem står på mål for, hvad man som kunde får i en opgradering? Hvem tager ansvaret for, at løsningen kan, hvad den skal kunne? Det gør det uoverskueligt, hvis man ikke kender forskellen mellem den gamle og den nye løsning.

Kan leverandørerne byde ind? Hvor meget bør ERP-leverandørerne udfordre ens processer i forhold til standard? Hvor meget ved de om standardløsningen og om kundens specifikke løsning?

Kan vi bruge standard? Kan Eva Solo komme på 100% standard eller måske kun 90%, hvad er muligt? Sten ved, at Eva Solo’s løsning indeholder et hav af tilretninger, men han har reelt ikke overblikket. Hvordan får man det?

Hvor er vi specielle? Eva Solo driver i princip en engros forretning men har på nogle områder større specifikke tilretninger bl.a. inden for kampagner, priser og royalty beregning, som Sten tror er ret unikke. Men hvordan får man overblik over, hvad der kan dækkes med standard i dag?

Hvor kan vi spare penge? Eva Solo kender omkostningen til support i dag, men kan man slippe for den omkostning, hvis man kommer på en standardløsning? ERP-leverandørerne er ikke glade for at skulle stå på mål for, hvad man kan spare og er der overhovedet noget at spare der?

Hvis Sten kan projektere eventuelle besparelser, så kan disse indregnes og måske bidrage til en positiv business case for en opgradering.

Der er lagt op til holdninger og debat.

Dette indlæg kan opleves på Dynamics Konferencen 2019.
Klik her for at læse programmet.

Eva Solo på Dynamics-konferencen
Sten Clemen Andersen på Dynamics-konferencen

Sten Clemen Andersen

CFO hos Eva Solo

Sten Clemen Andersen er CFO (Økonomidirektør) hos Eva Solo, hvor han har arbejdet siden 2002.

Sten har fokus på både IT-siden og rentabiliteten af et ERP-projekt, og derfor ser vi frem til at høre hans holdninger til, hvad det kræver at skabe en solid business case for et IT-projekt.

Vi ved, at han har klare holdninger til både løsningen og leverandørens rolle. Det bliver interessant, hvis du går i de samme overvejelser om opgradering.