IoT, industriel dataopsamling og ERP

Dette indlæg handler om alt fra industriel dataopsamling via sensorer – til data bliver behandlet og lagret – og systemer kan finde mønstre og danne forudsigelser, så du kan få svar på dine hypoteser om dine data.

I de fleste virksomheder er produktionen og den finansielle styring ikke koblet sammen. Der er vigtig viden fra forsyningskæden, som ikke kommer ind i ERP.

Produktionschefen kan godt fortælle, hvad der blev produceret, eller hvad der gik galt. Men han kan ikke fortælle, hvordan vi kan gøre det 10% bedre fremover. Det kræver helt andre data. De data kan man opsamle med IoT.

Brug IoT og Machine Learning i dag

Formålet med det hele er at udnytte data til at give dig svar på dine mavefornemmelser. Pointen i IoT (Internet-of-Things) og Machine Learning er at svare på hypoteser ved at analysere data. Det fører til innovation, effektivisering og klogere beslutninger.

Det er også første skridt på vejen mod Kunstig Intelligens (AI), men teknologien er stadig i meget tidligt stadie hvad angår AI. Det er sensorik, datavalidering og Machine Learning, der er en pointe (og gevinst) i at arbejde med i dag.

Se eksempler fra praksis

Mads Voigt Hingelberg vil vise dig eksempler på danske virksomheder, der med få penge har skabt innovation, der har haft stor forretningsmæssig effekt. Altså helt almindelige, danske, mellemstore virksomheder – ikke amerikanske fortune 500 firmaer. De eksempler glæder vi os til at høre om.

Du får masser af indsigt

Mads vil tale om, at du i dag har mulighed for at have et datadrevet mindset i alt hvad du laver – på tværs af produktionsdata og økonomidata.

Mange data kommer fra ERP – eller skal ende i ERP – så de kan anvendes til at berige din evne til at træffe gode beslutninger i Dynamics NAV og Dynamics 365 Business Central.

Det koster ikke en formue at gå i gang med. Det er egentlig ganske overskueligt, fordi de værktøjer, der skal bruges, taler glimrende sammen med Microsofts teknologi.

Dette indlæg kan opleves på Dynamics Konferencen 2019.
Klik her for at læse programmet.

Innovationlab på Dynamics-konferencen
Mads Voigt Hingelberg på Dynamics-konferencen

Mads Voigt Hingelberg

Ekspert i IoT

Mads Voigt Hingelberg er en af de få i Danmark, der har praktiske erfaringer med Internet-of-Things (IoT) og Maskinlæring (Machine Learning) – sammen med ERP. Det skal vi nyde godt af i dette indlæg.

Mads Voigt Hingelberg er CEO og Partner hos Innovationlab.