Business Central på fast forward

Stefan Reina stod i spidsen for en meget komprimeret migrering af 3 forskellige ERP-løsninger hos Tabellae i 3 forskellige lande – til Business Central på et par uger – og fortæller her om sine erfaringer på godt og ondt.

Komprimeret projekt

Tabellae valgte at bruge en skabelonbaseret projektform, da de ville migrere deres 3 ERP-løsninger over i Dynamics 365 Business Central (cloud-versionen af Dynamics NAV). Det betød, at alt arbejdet foregik i løbet af et par uger.

Det omfattede undervisning, opsætning, datamigrering … egentlig alt hvad der skulle til for at gå i drift.

En forudsætning for at det kunne nås på kort tid var, at Tabellae valgte at følge leverandørens skabeloner. Det betød, at Tabellae fik en standardkontoplan, en standardopsætning, og at forløbet af projektet fulgte en skarp skabelon.

Erfaringsdeling

Det er der naturligvis fordele og ulemper ved. Og der er mange forudsætninger. Alt det har Stefan lovet at videregive sine erfaringer med i dette indlæg.

Vi stiller en masse gode spørgsmål, som fx:

  • Hvorfor valgte Tabellae et komprimeret projekt i stedet for et traditionelt?
  • Hvad var sværere og nemmere undervejs end forventet?
  • Hvad er vigtigt at være forberedt på, hvis man går i gang med et skabelonbaseret projekt?
  • Er der nogen bestemte roller i virksomheden, der er vigtige i projektet?
  • Måtte de give afkald på noget – og opnåede de noget, som de ikke havde forventet?
  • Hvilken slags virksomheder er det godt for, og hvilke bør vælge et traditionelt projekt?

Ud over det … så er du også meget velkommen til at spørge Stefan om hans erfaringer og gode råd.

Dette indlæg kan opleves på Dynamics Konferencen 2019.
Klik her for at læse programmet.

Stefan Reina på Dynamics-konferencen

Stefan Reina

Driftsdirektør

Stefan Reina er driftsdirektør og partner i IT-virksomheden Tabellae, hvor han har arbejdet siden 2010.

Tabellae er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige og USA.