Søren Alexandersen er produktchef for Business Central hos Microsoft, og han vil give dig et kig bag kulisserne hos Microsoft.

Hør hvad Microsoft har af nyheder med Business Central nu – og planer på både kort og langt sigt.

Denne optagelse er fra Dynamics-konferencen, som er årets store event for dig, der bruger Dynamics 365 Business Central (som tidligere hed Dynamics NAV).

I juni 2022 havde konferencen fokus på de 3 største udfordringer i Business Central i dag: integration med andre systemer, struktureret styring af stamdata, og automatisering af processer. Se alle optagelserne i denne serie.

Optagelserne fra Dynamics-konferencen 2022
Fremtiden for Microsofts forretningsløsninger
32:19
Af Abakion

Fremtiden for Microsofts forretningsløsninger

Hvilke teknologiske trends har Microsoft fokus på? Se interviewet med Microsofts COO Aaren Ekelund.

Nyhederne og fremtiden for Business Central
53:49
Af Abakion

Nyhederne og fremtiden for Business Central

Søren er produktchef for Business Central hos Microsoft, og han vil give dig et kig bag kulisserne hos Microsoft.

Sådan ødelægger mennesker dit ERP-projekt
29:45
Af Anders Lindskov

Sådan ødelægger mennesker dit ERP-projekt

Adfærdsændringer, informationsbehov og hastige forandringer er svære at håndtere. Hør de gode råd i denne video.

Business Central får hjælp fra en stor familie
19:33
Af Benjamin Truelsen

Business Central får hjælp fra en stor familie

Hør om Dynamics 365-suiten, som Business Central er en del af – og hvordan du udnytter den fælles database?

Tricket til at finde de bedste add-ons
17:34
Af Abakion

Tricket til at finde de bedste add-ons

Der er rigtig mange gode apps til Business Central, men der er også rigtig meget skrald. Få insider-tricks til at vælge de bedste apps.

Overblik over 3 paradigmer for Apps
14:52
Af Sune Lohse

Overblik over 3 paradigmer for Apps

Begynd rejsen med at få overblik over de 3 grundlæggende motorer, som rigtig mange Apps er bygget på.

Sådan styrer du integrationer strategisk
15:40
Af Sune Lohse

Sådan styrer du integrationer strategisk

Du skal ikke installere separate apps til alle integrationer. Du skal se den generiske integrationsmotor og styre integrationer samlet.

Sådan strukturerer du master data
17:53
Af Sune Lohse

Sådan strukturerer du master data

Du skal se master data-løsningen, som kan strukturere stamdata på alt muligt i Business Central, styre hierarkier af stamdata, m.m.

Sådan effektiviserer du processer
20:10
Af Sune Lohse

Sådan effektiviserer du processer

Du skal se en proces-løsning til Business Central, som kan gøre alle mulige arbejds-processer til effektive flows.

Her kan du læse, hvad Søren Alexandersen fortæller om i denne video om Business Central:

Søren Alexandersen er Product Manager og sidder i Lyngby i Microsoft Development Center Copenhagen, som i virkeligheden er den globale udviklings-organisation for Business Central.

Søren sidder med applikationen, al det med funktionalitet i Business Central. Han er med til at finde ud af, hvad løsningen skal kunne. Så ikke så meget med brugergrænsefladen og databaser, men med functions & features i Business Central.

Jeg har forberedt en masse spørgsmål til dig, fordi vi vil gerne vide om, hvorfor er Business Central smartere nu end de gamle Dynamics NAV-versioner.

Hvis nu vi starter med at høre lidt om, hvad der er nyt i Business Central, altså ikke nyt som i den sidste release, men i det hele taget, fx online-miljøet og webklienten – hvad er så smart ved det, og hvad er det vi kan, som er lækkert?

Det der er smart ved det, det er for det første, at det integrerer ind i vores øvrige produkter på en meget, meget smuk måde. Altså det vil sige, at du har fuld integration til Office, Teams, til Power-platform, og alle de automatiseringsværktøjer, der ellers ligger i vores platform, i vores bagkatalog.

Så på den måde får man nogle ting med mulighed for at optimere ens forretningsprocesser på en måde, som simpelthen ikke er muligt on-premise.

Hvad er det eksempel, hvis det integrerer ind til det? Hvad kunne det være, at det hænger sammen? Det hører vi jo tit Microsoft siger.

Det kunne være Power-platformen, og som del af det vi kalder Power-platformen, der er et produkt, der hedder Power Automate, tidligere kendt som Flow, hvor man kan trække og slippe kasser for at designe forretningsprocessor.

Og det er integreret ind i Business Central, så hvis et eller andet f.eks. ændrer sig ind i Business Central, så vil det kickstarte en proces, som måske sender en e-mail eller sender en sms-besked til nogen, eller gør noget andet og snakker sammen med et andet system, så du kan orkestrere forretningsprocesser.

Så hvis jeg sad i Business Central og f.eks. frigiver en salgsordre, så skal den selv automatisk gøre noget uden for Business Central og sende en e-mail. Det ville man selv kunne sætte op med Power-applikationen.

Hvad er der ellers? Der kommer en ny hoved-release hvert halve år, altså en større release udover alle de her små releases, der kommer. Hvis du kigger de sidste par år – hvad er der kommet af nye fede ting, hvor du tænker, at det her er lækkert.

Integration er noget, der fylder rigtig meget, fordi det er her, at vi står med noget helt unikt som Microsoft, fordi vi har alle de andre velkendte produkter som Teams, Office og Microsoft 365.

Og så er der selvfølgelig også et konstant fokus på at forbedre applikationen, helt ned til de små features, alt fra finans til salg og køb, men også et fornyet fokus på hele manufacturing-delen, altså det at producere varer i Business Central og egentlig også i Servicemodulet.

Så der er fornyet fokus der, som ellers har ligget lidt mere stille siden de ældre NAV-dage.

Men ellers rigtig meget omkring kernefunktionaliteten, selvfølgelig rigtig meget fokus på, at produktet kører godt på vores egne platform, altså stabilitet, sikkerhed, og at det skal være hurtigt.

Kommer man fra en ældre version af produktet og har siddet med det, vi kalder Windows-klienten i Dynamics NAV og er vant til, hvordan det fungerer med genvejstaster og den slags, så er det noget, vi har rigtig meget fokus på – altså at den produktivitet, man har, når man sidder med Dynamics NAV – at man ikke føler et tab af produktivitet, når man går til Business Central og den nye web-klient.

Og der har været en fase for nogle år siden, hvor web-klienten skulle udvikle sig, men vi føler nu, den er på et niveau, hvor den i mange hensyn er langt bedre, end den klient, vi kom fra.

Så det vil sige, at en bogholder, der sidder og taster i en kassekladde, vil kunne arbejde lige så hurtigt, som de kunne i gamle dage i den gamle klient?

Der har været rigtig meget fokus på datahastighed. Det er bare en af udfordringerne, vi havde med web-klienten til at starte med. De problemer er nu luset helt ud.

Okay, det er i hvert fald noget, som vi har oplevet rigtig mange gange eller hørt, så det er ret lækkert at høre. Er der noget af den her innovation, du er mest stolt af?

Ja, det er der selvfølgelig. En af de ting, som jeg er stolt af, særligt i den helt nye udgivelse, der kommer ud i de her dage, det er muligheden for at connecte ens Business Central til Shopify.
Du kan ud af boksen få en webshop-integration, som er tovejs, det vil sige, du har produkter, varer frem og tilbage, du har priser, den er primært B2C-orienteret, men du har en integration, som med meget få klik er oppe at køre.

Altså B2C, hvor jeg handler med en slutkunde og ikke gennem med forhandler eller partner?

Præcis, ja. Den kan faktisk ret meget ud af boksen, men fordi den er ny for os, så kommer vi naturligvis til at udvikle ret meget på den hen over næste tid også. Og det er en stor ting, fordi det er noget, der har været efterspurgt, men også har været dyrt. Skulle du have en webshop, der var forbundet online til en Business Central, så var det i mange år sådan, at det var et flere hundredtusind kroners projekt.

Og er det online, så man sidder og lægger noget i kurven i Shopify, så sidder den og hiver tallet over fra Business Central med priser?

Ja, og det er med lageropdateringer. Du kan se, hvad du har på lager i Business Central, og når du har leveret en vare i Business Central, så giver Shopify besked, så du kan kræve betaling osv.

Du skriver også nogle gange på sociale medier, at Power Platform og integration, det er noget af det, du synes, der er blevet endnu bedre. Hvad vil det sige? Hvad betyder det med vores integrationsparadime, som vi lige har hørt om?

Vi ser på, hvordan vi samarbejder om data. Fordi data ligger ikke kun i Business Central, det ligger også alle mine andre steder. Vi har dokumenter i vores OneDrive, på vores SharePoint og forskellige steder. Men vi har også rigtig meget data, der ligger i Business Central, som vi skal samarbejde omkring og dele med hinanden.

Så muligheden for inde i Business Central at kunne trykke på knap og dele en vare eller en kunde eller en leverandør, altså linket til den, ud i Teams, og du kan sige: Hej Peter, det er den her leverandør, vi talte om, kan du ikke lige kigge på vedkommende osv.

Man sender et link, og når Peter klikker på linket, så ryger han ind i Business Central.

Eller ikke engang åbner Business Central, men åbner et skærmbillede fra Business Central ude i Teams, uden at åbne Business Central, så man lige kan se, om det er rigtigt nok, det var den her leverandør, vi talte om.

Og den tankegang, fx hvis du har vedhæftede dokumenter til en ordre eller til en kunde inde i Business Central, så kan du også dele dem, uden at du sender dokumenter frem og tilbage, som vi kender fra gamle dage.

Du sender linket, og dem, der arbejder en lille smule med fx OneDrive og Dropbox, hvor man deler ting, der ligger i et centralt sted, så det er det, man arbejder på sammen, i stedet for kopier af dokumenter.

Der er det den samme tankegang. Så der er simpelthen en fuld integration med Teams og med Microsoft 365, der hedder Office 365.

Hvis nu vi tager Teams som eksempel, så vil man jo i højere grad, når man møder om morgenen og åbner sin computer, så ligger der otte beskeder fra kolleger, og så ligesom man tjekker mail, så sidder man bare i Teams og svarer på forespørgsler: Kan du lige opsætte leveringstiden på den leverandør, eller den pris, jeg har tvivl om, og så sidder man faktisk direkte i Business Central og arbejder med data og vedligeholder det.

Der er rigtig meget fokus på, at du skal kunne tilgå data på alle mulige måder. Det vil sige, hvis jeg har min arbejdsdag i Teams, så er der ikke nogen grund til, at jeg åbner Business Central for at gå ind og se data, altså åbner et nyt skærmbillede og logger ind i Business Central og finder leverandøren. Nej, jeg kan lige så godt åbne et skærmbillede inde i Teams og fortsætte mit arbejde.

Det er det samme med Outlook. Der har vi den samme funktionalitet, så hvis du har skrevet med en kunde omkring et tilbud, så kan du åbne det tilbud direkte i et skærmbillede inde i Outlook, ændre nogle ting ved det og lukke det ned igen. Eller du kan dele dokumentet med en kollega, eller sende det over i Teams.

Hvad så med performance og oppetid? Det er i hvert fald noget, vi ved, der er mange, der har været bange for, fordi i gamle dage, der havde man jo en server stående hjemme i kælderen, og der kunne man ligesom selv styre rammer og processer.

Jamen, der er fuldt fokus på det. Det er det første, jeg kan sige. Det allervigtigste for os, det er, at produktet er stabilt, at det er hurtigt, og det er sikkert. Og vi har meget stor respekt for, at kunder vælger at lægge deres vigtigste data, deres virksomhedsdata, på vores platform.

Og vi gør det selv. Vi tager vores egen medicin. Alle Microsoft-systemer kører på vores egen cloud. Så vi satser vores eget liv på det her, kan man sige.

Så de virksomheder, som i dag stadigvæk er på sådan en on-prem miljø, og når vi siger on-prem, så plejer vi at sige, at det er jo virkelig bare det, der ikke er på den rigtige cloud løsning. Så on-premise, det kan altså godt være hostet, det kan også være nede i kælderen, og det kan være alt andet end online løsningen. Dem, der stadigvæk er på sådan en on-prem miljø – hvad siger du til dem? Skal de bare komme op på saas-løsningen, eller hvad tænker du? De kan jo godt være nervøse for, om det her i virkeligheden er så godt og er så smart. Er det det?

Det kan jeg sige ja til. Historisk set, så er der jo mange, som afholder sig fra at gå i cloud, fordi de føler, de skal have noget ud af den investering, de har foretaget. Jeg vil sige, hvis de kommer fra en gammel NAV, så har de nok fået god værdi i mange år.

Jeg vil helst fokusere på, hvad det er, de går glip af, hvis de kigger på de features, på de produktivitetsmuligheder, der er i produktet?

Hvad er de er nødt til at gå ud og bygge og få købt af tillægsløsninger? Og hvis de regner alt det sammen og tænker på, at det vil de bare få helt automatisk fra den ene måned til den anden, hvis de gik i skyen – så tror jeg, at det er et regnestykke, der vil vise, at det er en rigtig god forretning.

Vi oplever i hvert fald med mange af vores kunder, at de sidder med den her løsning, som er on-premise, og så har de nogle pains, hvor de tænker, at de gerne vil have opfyldt disse to-tre pains.

Det er typisk funktions- og features-drevne pains, de gerne vil have løst. Det er egentlig det, der gør, at de til sidst vælger at gå i skyen. Men når de bagefter italesætter, hvad var det for noget værdi, vi fik, så er det faktisk alle mulige andre ting, som ligger udover de tre pains.

Alle mulige andre, som bare går meget, meget hurtigere, men som man ikke havde set, fordi man sad ikke i det dengang. Det er svært at italesætte, og det er også svært at vide, hvor meget sparer på dagligdagen, hvor meget mere kan man håndtere ting ved at gøre det smartere. Det er jo noget, som man ikke opdager lige med det samme, når man kommer i skyen.

Nej, og jeg tror, at der, hvor vi ser, at nogle forhandlere gør det godt, og formidler det budskab godt, det er, at de har prøvet at lave gode regnestykker.

Det findes nogle gode regnestykker for, hvad det koster, hvis du som administrerer dine egne server nede i kælderen? Hvad koster det, når du skal lave backup. Får du testet den backup? Hvad koster det at investere i sikkerhed og patch af dine serverer? Bare det alene. Hvad koster det, nu med strømpriserne, hvor meget koster det at drive et serverrack i kælderen? Alene det, det er jo sådan hele grundbesparelsen ved at gå i cloud. Så kommer alle de andre ting.

Altså, hvad koster det at gå glip af ny innovation? Det kan være rigtig svært at sætte tal på. I har jo også erfaringer ude fra kunderne og prøver at lave nogle gode regnestykker for, hvis vi ikke havde den her feature, hvad er så risikoen for, at vi ville bruge 30 eller mere om ugen, gange 30 mennesker i den her organisation? Det lyder sådan rimelig simpelt, men det er jo der, vi er. Hvad er det for produktivitetsforbedringer, vi oplever i hverdagen? Og prøver at kvantificere det et eller andet sted.

Det er virkelig vores opgave som partner at tage fat i de kunder, der er kommet på SaaS-løsningen, og få dem til at være med til at sætte ord på, hvad det har betydet for, at alle dem, som stadigvæk er on-premise, de kan se det.

Det er altid svært, når man kigger på noget, som umiddelbart tyder til at være det samme. Hvad er det, jeg får? Og det virker jo fint i dag. Det er jo det, vi tidligere hører. Det virker jo fint. Det er også rigtigt.

Men hvad har det kostet? For det ene ting er, at du har købt dig nu til nogle features, som du måske har fået en partner til at bygge specielt til dig. Hvis du har modificeret din NAV-løsning til noget, som nu er standard i Business Central – jamen hvis du havde kørt Business Central i Cloud, så havde du fået den funktionalitet med gratis.

Og fordi du nu har fået modificeret den, så bliver kommende opgraderinger endnu dyrere. Så det er sådan lidt, at det bider sig selv i halen, og du graver hullet endnu dybere et andet sted. Det er ligesom at løbe ved siden af cyklen. På et tidspunkt er det sådan, at du skal stoppe op, tage investeringen og hoppe op på cyklen, så du kan køre endnu hurtigere. For det er i virkeligheden måske det, der blokerer din mulighed for at vækste din forretning endnu mere.

Okay. Lad os prøve at se lidt på, hvad fremtiden byder på. Er der sådan en generel retning eller trend i forhold til videreudvikling af Business Central, og hele suiten i forhold til jeres andre produkter?

Det, som vi har set nu med integration til andre Microsoft-produkter i skyen, det kommer bare til at fortsætte. Det kommer til at gribe mere om sig. Så endnu stærkere integration til vores søsterprodukter, kan man sige. Det er kommet for at blive, og der vil vi bare se endnu mere, jo længere i fremtiden, vi kigger. Vi tænker selvfølgelig også på, hvad er fremtiden for en forandringsløsning?

Hvad er fremtiden for et ERP-system? Er det, hvor man sidder og indtaster en masse ordrer? Eller er fremtiden et mere proaktivt system, hvor der er mere automatiseret, og vi sætter strøm til flere processer, eller hvor kunden selv vælger, hvilke processer, de vil forbinde. Hver gang vi laver en leverance på en ordre, så skal der automatisk også genereres en salgsreturordre, så den er klar til, hvis kunden vil sende varen tilbage.

Det var et simpelt eksempel, men hvis vi gerne vil hen til en verden, hvor folk skal bruge mere tid på det, der er vigtigt, så skal vi måske også automatisere nogle af de processer, som bare er nogle tidsrøvere. Så den tankegang om, at mere kan automatiseres, og at forandringsprocesser kan lægges ud i kundernes hænder, hellere end du skal have en udvikler til at ændre systemet.

Så alt det vi kalder low code, no code, kan du med en lille formel, eller sammen med noget som Excel, der kan jeg skrive en formel i Excel, men det er ikke alle, der kan kode. Så kan du med nogle små indgreb sætte strøm til nogle processer og forbinde nogle forandringsprocesser, og ændre, hvordan er flowet i din virksomhed, som du normalt skulle have en udvikler til at gøre.

Hvordan er det, at en kunde hos kunden selv kan gøre det, og modellere rundt på, hvordan systemet fungerer, og også med alt det der ligger udenomkring? Det er sådan nogle tanker, vi går rigtig meget med. Hvordan er det, at vi kan demokratisere forandringsprocesser, som vi kalder det.

Og er det jeres højeste fokus, eller jeres højeste prioritering, når I laver strategi for ERP-systemet? Er det det vigtigste i virkeligheden i vejen frem?

Det er det vigtigste, men det er noget, som vi har meget fokus på. Der har selvfølgelig været en periode nu, hvor vi har haft fokus på at løfte arven fra Dynamics NAV, til noget, som kører rigtig godt som cloud service.

For der var jo nogle helt grundlæggende ting, der skulle laves om i det produkt. Særligt i platformen, de enkelte features og functions, som var beregnet til at køre på egne servere nede i kælderen. Så vi har selvfølgelig enormt meget fokus på det, og som vi talte om før, også performance og sikkerhed og den slags.

Men nu er vi der, hvor det handler rigtig meget om features and functions, og der kigger vi selvfølgelig rigtig meget på, hvem der er målgruppen. Hvem er de oplagte virksomheder? Vi har været et sted, hvor vi favnede bredt. Vi favner nede fra den lille virksomhed, den ret lille virksomhed faktisk, der kan starte med Business Central nu, og så op til en ret stor virksomhed.

Og så begynder man at møde vores søsterprodukt, Dynamics 365 Finance, og kunden spørger sig selv, om det så er det rigtige produkt for mig? I gamle dage, eller måske for ti år siden, som man må kalde det gamle dage i denne verden, der var det måske mere tydeligt, hvornår skulle vælge hvad.

Men de forskelle er ved at være væk. Når man nu skal vælge produkt, så handler det meget mere om at vælge den rigtige partner, for det er mere vigtigt med partneren, og at man har den hjælp, som man skal bruge. Det er sådan set vigtigere, end du lige vælger et bestemt basisprodukt. Jeg vil selvfølgelig gerne sidde og sige, at Business Central er svaret på alt, men det er det bare ikke altid.

Så hvad er Business Centrals rolle i fremtiden, hvis vi ser helt på den lange bane? Er det så i virkeligheden, at man ikke taler om ERP-systemer mere, fordi det hele flyder sammen, så hvor vi i dag trods alt taler om Teams, Outlook, Excel og så videre, gør vi også det om fem år eller ti år? Og rykker Business Central højere op eller længere ned i markedet? Kan man sige noget om det?

Jeg tror, det er svært at sige noget om markedet. Vi prøver at være rigtig meget for mange, og vi har også det gamle C5-segment, som vi også prøver at omfavne. Vi går ikke så målrettet efter enkeltmandsvirksomheden. Det er ikke der, vi har vores styrke. Så det er svært at sige noget om markedet, men du havde ret i noget med hensyn til, hvordan vi kommunikerer med vores ERP-system.

Der spørger vi os selv om, om det er det rigtige at sidde og lave data entry. Der kommer data ud af alt i dag på alle mulige måder. Du har IoT-devices, du har alt muligt. Så vi kan opsamle data på så mange måder. Hvordan er det, vi får det ind i Business Central? Og giver det mening, at nogen sidder og lige trykker på knap for at få en ordre til det næste step i Business Central, hvis det kunne automatiseres?

Bliver produktet i nogen sammenhæng mere en back-end? Vi har allerede talt om, at vi kan tilgå Business Central fra Teams, fra Outlook og forskellige steder fra.

Det er ideelt set bare sådan, at jeg er interesseret i at bruge lidt tid på det, som muligt. Den tanke er en, vi har baghovedet. Vi vil selvfølgelig gerne have kunder, der bruger vores produkt, men ideelt set for deres forretning skulle de fokusere på noget af det, der giver dem værdi.

Når vi taler om værdi, så er det en anden ting, som vi også kigger rigtig meget på, som vi indtil nu ikke har udnyttet så meget, som vi nok kunne. Det er kunstig intelligens.

Den indsigt, du kan få på de data, du har i dit ERP-system. Vi har talt meget big data de sidste ti år, og alle de data, du akkumulerer i dit system. Hvordan er det, vi ser de lidt større trends i det data?

Jeg giver et eksempel, men det er rent på brainstorm-niveau. Inde i Business Central bliver man mødt af en headline, der siger, hej Søren, velkommen til Business Central eller god eftermiddag, Søren. Og så kommer der nogle nøgletal.

Der leger vi med en tanke om, om der ikke kunne komme noget lidt mere fornuftig indsigt på noget, man ikke selv spotter som kunde. Kan systemet se nogle trends? Vi har en enkelt kunstig intelligens-feature, som er lavet for noget tid siden, som kan forudsige, hvilke kunder vil betale en faktura for sent.

Den type indsigt, men også mere omkring de lidt større tendenser, som man kan reagere på. Når man laver kunstig intelligens, så skal det give anledning til, at kunden kan gøre noget.

Jeg er eksempelvis supply chain ekspert. Jeg har rigtig meget at gøre med planlægning og global distribution. Der er man retrospektiv, og prøver at forudse, hvad der sker, om man får varer hjem, for mange, for lidt, for store lagre, og hvordan vi kan nedbringe dem. Det kunne være interessant at systemet foreslår at købe 80 mindre af en vare, for ellers får du alt for mange på lager. Det ville være et bud på noget, kunstig intelligens kunne bidrage med.

Okay. Lad os prøve at kigge ned i applikationen. Og i den forbindelse, så kommer der også noget, vi har glædet os til og ventet på i mange år, nemlig negative rettigheder.

Ja. Man kan jo bruge enormt lang tid på at administrere rettighedssystemet i Business Central. Altså inde i Business Central. Hvilke brugere har adgang til at læse og gøre hvad? Det har altid været en positiv liste, så man har altid skulle fortælle, hvad må du kigge i, og hvad må du gøre.

Jeg har godt forstå, at konsekvensen hos kunderne har været, at det simpelthen tager for lang tid at opbygge de positive lister over, hvad må du. Så du har fået et permission set, som er en del af det, vi kalder en user group, hvor du kan have flere permission sets. Så har du typisk fået en user group, som giver dig rettighed til mere end det, du egentlig har brug for, som konsekvens af, at det tager for lang tid at opbygge det.

Når du så dagen efter finder ud af, at jeg skulle også lige have haft det her. Så ender du med, at du har adgang til hele køb, salg og måske også en del af finans, hvor du kun havde brug for nogle enkelte dele.

I virkeligheden er det faktisk kun nogle få ting, vi har identificeret, som du ikke skal kunne. Og det kan vi nu blænde af for, ved at lave negative rettigheder. Så det kommer til at spare rigtig meget tid på at opbygge de her rettighedssæt.

Det kender jeg rigtig mange, der bliver meget, meget glade for. Så det glæder vi os til.

Lad os lige se, om vi kan nå de sidste ting her. I selve klienten er der også kommet nogle forbedringer. Altså den her adgang til, om jeg logger ind i Business Central via min computer eller mit armbåndsur eller min telefon eller hvordan det nu er.

Nu er der også kommet muligheder for dem, der arbejder med Teams, som er, at du har tabs oppe i toppen, som kan præsentere forskellige ting, og du kan jo få Teams til at vise alt muligt, at du så kan arbejde med Business Central i klienten inden for Teams og få det til at se ud, som om du er i Business Central.

Den der alignment af, hvad er det, du kigger på, så det er en god oplevelse, så du har den samme oplevelse, uanset hvor du logger på.

Er det sådan, at det bliver ligesom, når man sidder i et Excel-ark inde i Teams og ikke åbner det, men bare arbejder ind i Teams, så kan man se alle kollegerne, der sidder og arbejder i nogle andre celler med sådan nogle initialer.

Du kan ikke lige se de andre brugeret, som du refererer til i Excel. Det er mere det, at når først du klikker på det, vi kalder et deep link ind til en vare, for eksempel, ude i Teams, så kan du se et lille kort ude i Teams, der viser nogle detaljer om varen, og så kan du vælge, at du vil godt se det i et vindue inde i Teams. Så du ikke behøver at gå ind og starte et nyt skærmbillede og logge ind i Business Central og finde varen. Så det gør din adgang til data hurtig, uanset hvor du arbejder.

Det sidste er noget med rapportering, som vi lige kan nå at høre om os, især med Excel. Der er kommet nogle lækre features i forhold til at hive data ud af Business Central.

Det, vi kalder rapporter, altså alle de udskrifter, du kan lave fra Business Central, de har jo været statiske i den forstand, at når du først har genereret en rapport, så er den, som den er. Hvis vi kigger på de data, hvor du egentlig har brug for at analysere data for at skabe indsigt, som ville man typisk i gamle dage sende det til et Excel-ark, og så laver man en masse andre faneblade og laver pivottabeller og alle mulige kloge ting på det.

Ja, det som du nu kan gøre, ud af boksen, det er, at du kan trykke på en knap og få fx poster ud, som giver dig et faneblad med de data, og du kan fx lave grafer og pivottabeller osv. Og så kan du gemme det som et layout, det er nu din skabelon på denne rapport, gemme den inde i Business Central og vælge, at hver gang du laver denne type rapport, så er det dette layout, der skal bruges.

Så vil du simpelthen bare have en download-knap, og når du så downloader den, så får du dit Excel-ark, som er opdateret, og alle dine faner med dine grafer og dine pivottabeller.