Navokat er forberedt til vækst hos Effekt Advokatfirma

Effekt Advokatfirma anvender Navokat

”Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Navokats overordnede tilgang matcher filosofien i et moderne advokatfirma som vores, der består af yngre advokater. Vi kendte allerede løsningen fra et af de store advokathuse, og vidste derfor, at den var gennemprøvet.”
Partner Jesper Lindhardt, Effekt Advokatfirma
 

Effekt Advokatfirma anvender advokatbrancheløsningen Navokat, der er bygget til advokatvirksomheder med Microsofts cloud-baserede teknologi. Navokat er bygget til advokater, og oplysninger om specifikke sager – alt fra korrespondance, paradigmer til økonomi og relationer – kan nemt findes både fra Outlook og i økonomisystemet Microsoft Dynamics NAV, som følger med Navokat.

Dermed kan Effekt Advokatfirma med få klik – direkte fra Outlook og i én arbejdsgang – både journalisere, tidsregistrere, oprette og pdf-konvertere wordbaserede brevskabeloner, samt oprette fremnoteringer. Den samlede løsning driftes af Abakion, der har udviklet Navokat.

Køreklar løsning

”Vi har fået en komplet, køreklar løsning, der er hurtig at komme i gang med, og som er målrettet behovene i en advokatvirksomhed som vores,” siger Jesper Lindhardt.

Advokatfirmaet havde testet løsningen få dage inden de gik live.

“Testen bekræftede vores positive forventninger om, at vi får mere tid til det væsentlige – og dermed hurtigere sagsbehandling. Jeg ser frem til at få strømlinet sagsbehandlingen 360 grader rundt om vores behov,” fastslår Jesper Lindhardt.

Sparer administrativ medarbejder

Gevinsterne bliver realiseret via løsningens automatiserede workflows, der forenkler de administrative processer – og gør det muligt for firmaets advokater selv at klare al administration. På den korte bane fjerner det behovet for at ansætte en administrativ medarbejder.

”Fremover vil vi kunne håndtere alt selv. Lige fra økonomistyring, tidsregistrering og dokumenthåndtering til arkivering. Uden denne løsning ville vores administrative opgaver kræve ansættelse af en fultids administrativ medarbejder,” udtaler Jesper Lindhardt Effekt Advokatfirma.

Arkivering direkte fra Outlook

Arkivering af filer og dokumenter sker direkte fra Outlook i stedet for manuel håndtering. Jesper Lindhardt uddyber:

“Et klik i Outlook, så klarer det automatiserede workflow resten. Filerne placeres automatisk i de rette mapper og under rette sagsnummer. Det giver os voldsomme tidsbesparelser. Tilmed bliver det nemt at genfinde dokumenter. Tidsregistreringsværktøjet giver os bedre overblik over lønsomheden, samt øger den hastighed, vi kan fakturere med. Det styrker i sidste ende likviditeten.”

Om brugeroplevelsen siger Jesper Lindhardt:

“Navokat og Office 365 er ren plug ́n ́play at komme i gang med. Det er smart, at alt foregår i et og samme system – og at alle værktøjer ligner Office-programmerne.”

Køreklar fra dag ét

Effekt Advokatfirmas ønske om at implementere en cloud-baseret brancheløsning til at effektivisere de administrative processer udspringer af to forhold: Dels ønsker de at have adgang til en effektiv, målrettet IT-værktøjskasse, der gør det nemt at komme i gang. Dels har man et ønske om på sigt at vokse organisk.

“Ved at vælge en Cloud-baseret løsning har vi fået et komplet, køreklart IT-miljø fra dag ét. Det sikrer, at vi er hurtigt oppe at køre – uden at vi skal tænke på noget som helst omkring IT. En Cloud-baseret løsning passer derfor som fod i hose med vores ønske om at forenkle og skære ind til benet,” siger Jesper Lindhardt.

Værdiskabende fleksibilitet

Fleksibiliteten ved Microsoft ́s cloud-platformen er også central for Effekt Advokatfirma ́s fremadrettede vækstplaner. Planen er at blive 20 jurister.

”Ved at placere al vores IT i skyen, kan vi skrue op og ned for brugere og kapacitet. Så den dag, det bliver aktuelt, tilføjer vi blot nye brugere. Denne fleksibilitet er af uvurderlig værdi for en dynamisk opstartsvirksomhed. Vi er ikke fastlåst i et system, og kan nemt skrue op og ned,” siger Jesper Lindhardt.

”Set i forhold til den værdi løsningen skaber, tøver jeg ikke med at kalde investeringen fornuftig og absolut acceptabel,” slutter Jesper Lindhard.

Vil du vide mere om Navokat, så se videoen her: