
Din ERP-strategi med Business Central
I dag har du Dynamics NAV – eller en hosted Business Central – og du overvejer, om du skal flytte i skyen med den nye Business Central, bruge Apps, den smarte Power Platform osv.
Lad eksperterne give dig inspiration til din ERP-strategi med Business Central. Hør om alle de nye muligheder, der kan spare dig for traditionelle konsulentudgifter.
- Strategi: Hør hvad Microsoft prioriterer i fremtiden
- Cloud: For og imod traditionel on-premise og den nye cloud
- Apps: Lær hvordan du anvender Apps i stedet for at udvikle
- Power: Tag nye initiativer med Microsofts Power Platform
Udfyld formularen for at skrive dig på ventelisten. Vi giver dig besked, om der er plads, senest en uge før arrangementet.
Dagsorden
Det koster ikke noget at deltage.
Kom kl. 8.45 og få en croissant og en kop kaffe, og så begynder arrangementet kl. 9.00.
Vært og interviewer: Sune Lohse
Microsofts strategi for Business Central
Taler: Søren Alexandersen, Microsoft
Vi skal høre Microsoft fortælle om strategien for Business Central som applikation. Hvad er de næste spændende features, der kommer? Hvad prioriterer Microsoft i den fremtidige udvikling? Sune Lohse interviewer Søren Alexandersen fra Microsoft-hovedkvarteret på storskærm.
Skal man vælge Cloud eller traditionel On-premise?
Taler: Kenneth Kryger Gram
Hvad er fordele og ulemper ved både den traditionelle on-premise udgave og den nye cloud-udgave af Business Central? Hør hvorfor din Microsoft-partner sikkert kun er god til én af delene.
Sådan anvender du Apps i stedet for at udvikle
Taler: Lene Graa Jennum
Du kan vælge mellem tusinder af Apps i Microsofts app-butik. Hør hvordan du bruger Apps i stedet for at udvikle i Business Central, og hvordan du vælger de rette Apps i det store udvalg.
Sådan anvender du Power Platform til nye initiativer
Taler: Nicolai Schjørmann
Traditionelt ville du udvikle i ERP-løsningen, hvis du har nye styringsbehov. Men i dag stiller Microsoft stærke værktøjer til rådighed til at styre processer og skabe nye applikationer. Du skal møde Power Platform og opleve mulighederne for at udbygge din ERP-løsning.
Sandwich og tak for i dag
Vi runder af kl. 11.30 og byder på en sandwich, inden du drager videre.